It kan ikke løfte undervisningskvaliteten alene

DEBAT: It kan være et væsentligt element i forhold til at løfte undervisningskvaliteten. Men man må dog ikke tro, at it i sig selv gør en forskel. Det skriver Thomas Ryberg og Peter Lauritsen fra Det Alternative Kvalitetsudvalg, der opfordrer underviserne til i højere grad at fokusere på, hvordan it kan understøtte og fremme den gode pædagogiske praksis.

Af Thomas Ryberg og Peter Lauritsen
Hhv. professor ved Aalborg Universitet og lektor ved Aarhus Universitet. Begge medlem af Det Alternative Kvalitetsudvalg 

For 10-15 år siden kunne man som universitetsunderviser opleve, at det evalueringsskema man skulle udlevere til de studerende, havde fortrykt et spørgsmål, som lød: Har underviseren anvendt ny informationsteknologi i undervisningen?

Antagelsen bag dette spørgsmål var den ret problematiske, at undervisning med it per definition var bedre end undervisning uden. Hvis bare computeren var tændt, var det underordnet, hvad den blev brugt til.

It kan understøtte den pædagogiske praksis
Så vidt vi ved, findes dette evalueringsskema ikke længere, men antagelsen om, at it i sig selv gør en forskel, lever desværre videre. Især har den verserende debat om undervisningskvalitet medført et aktualiseret og meget optimistisk fokus på it.

For eksempel er det forhåbningen, at it kan (1) understøtte fjernundervisning (såkaldte MOOCs); 2) skabe en situation, hvor de studerende forbereder sig hjemme så tiden med underviseren derfor bliver brugt på engageret dialog og ikke på forelæsning (flipped classroom) og 3) understøtte en løbende og aktiv dialog mellem underviser og studerende i mellem undervisningsgangene.

Dertil kommer troen på, at alt lige fra afspilning af youtube-klip over pointeskrivning på Twitter til de studerendes løbende afstemninger om underviserens performance kan skabe en mere motiverende og engagerende undervisning.

Den gode nyhed er, at it utvivlsomt kan være et væsentligt element i et kvalitetsløft. Men forudsætningen er, at man helt forlader forestillingen om, at it i sig selv gør en forskel, og i stedet opbygger et stærkt fokus på, hvordan it understøtter den gode pædagogiske praksis – det vil sige, hvordan it kan indgå til at skabe mere aktiverende og engagerende læringsaktiviteter.

Tre spørgsmål at forholde sig til
Dette er en vanskelig opgave, og mange vil mene, at der endnu er langt til mål. Derfor er det nødvendigt, at universitetsledelser i højere grad end hidtil tager opgaven på sig og forholder sig til i hvert fald tre spørgsmål:

1.    Har underviserne de nødvendige kompetencer?
Især de lidt ældre universitetsundervisere har kun en kort pædagogisk uddannelse, og de færreste steder findes en decideret kvalitetskultur, hvor pædagogiske færdigheder systematisk italesættes og opdateres.

LÆS: Kvalitetskultur på de videregående uddannelser er altafgørende

Tilsvarende kan man ikke tage for givet, at undervisere har tilstrækkelige teknologiske eller it-didaktiske kompetencer. Disse forhold begrænser selvsagt muligheden for kvalificerede, pædagogiske valg om, hvordan it bedst integreres i undervisningen.

2.    Understøtter systemerne undervisningskvalitet?
Universiteterne har en solid tradition for at træffe centrale beslutninger om indkøb af store e-læringssystemer. Disse systemer har ofte nogle administrative fordele, idet man kan holde styr på, hvem der er på et bestemt hold og tjekke om studerende afleverer deres opgaver.

Selvom systemerne faktisk indeholder muligheder for og værktøjer til kreative læringsaktiviteter, bliver de dog som oftest brugt til lagring af slides, samt en-vejskommunikation fra studie til studerende, fordi der ofte er større fokus på de administrative end på de it-pædagogiske muligheder, når systemerne rulles ud. Dertil kan one-size-fits all systemer også afstedkomme, at den enkelte underviser mister fleksibilitet og bindes til et system, som måske slet ikke understøtter lokale kvalitetsforståelser og ledelsesbeslutninger.

3.    Er der afsat tilstrækkelige ressourcer?
Selvom vi har det med at bilde os ind, at man kan spare penge på brug af it, så forholder det sig ofte omvendt. Det skyldes ikke blot, at anskaffelsesprisen kan være høj, men også at undervisningen jo stadig skal forberedes, ligesom der skal ydes effektiv og kvalificeret pædagogisk og teknisk support. Det kræver ressourcer, som kan være vanskelige at tilvejebringe i en økonomisk presset tid. Ikke desto mindre er tilstrækkelige ressourcer en nødvendighed.

Implementering af it i undervisningen tager tid
Ser man ud over de danske universiteter, er der ingen tvivl om, at it kan spille en meget mere fremtrædende rolle, end det gør i dag.

Mange steder hænger man stadig fast i forelæsningsformen, for ”sådan har vi altid gjort”, og brugen af it indskrænker sig til de stakkevis af powerpoint-slides, underviseren præsenterer de studerende for – og så selvfølgelig den brug af Facebook, som studerende finder nødvendig for at få tiden til at gå.

I denne situation er det imidlertid ikke først og fremmest ny it, der er brug for, men en gentænkning af pædagogikken, samt et fokus på it-didaktiske kompetencer. Mange steder er man i fuld gang, men der er brug for mere. Og i det omfang informationsteknologi kan understøtte det pædagogisk velinformerede valg, så er der ikke noget at betænke sig på. Men en snuptagsløsning er der ikke tale om.

Forrige artikel EVA: Dimensionering er vigtigt, men vanskeligt EVA: Dimensionering er vigtigt, men vanskeligt Næste artikel Forskningspolitikkens balancer Forskningspolitikkens balancer
Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

BALANCE: I en ny udgivelse har Danmarks Akkrediteringsinstitution indsamlet erfaringer om køn, kønsbalancer og ligestilling fra uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Institutionen finder, at ubalance i kønsfordelingen på uddannelser giver ringere kvalitet og problemer med at forsyne arbejdsmarkedet med færdiguddannede.