Debat

K: Fremdriftsreformen må ikke være en hæmsko

DEBAT: Det er helt rigtigt at stille krav til de studerende. Men problemerne løser ikke sig selv, og det kræver at fremdriftsreformen kigges efter i sømmene, skriver uddannelses- og forskningsordfører Mai Mercado (K).

Fremdriftsreformen skal ikke droppes, da jeg ser det som det helt rigtige at stille krav til de studerende. Men problemerne løses ikke af sig selv, og det kræver at vi politikere kigger fremdriftsreformen efter i sømmene. Det mener Uddannelses-
og forskningsordfører Mai Mercado (K).
Fremdriftsreformen skal ikke droppes, da jeg ser det som det helt rigtige at stille krav til de studerende. Men problemerne løses ikke af sig selv, og det kræver at vi politikere kigger fremdriftsreformen efter i sømmene. Det mener Uddannelses- og forskningsordfører Mai Mercado (K).Foto: Konservative.dk
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mai Mercado (K)
Uddannelses- og forskningsordfører

Regeringens udgifter til SU er over en 10-årig periode fordoblet til ca. 18 mia. Det siger sig selv, at jo flere penge man bruger på SU, jo færre penge bliver der brugt på selve uddannelsen. Derfor er det efter min mening vigtigt, at man har en fremdriftsreform, der får de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet.

På den måde kan vi spare penge på SU, og i stedet bruge pengene nyttigt, ved at styrke den faglige kvalitet på uddannelsesinstitutionerne. Siden reformen trådte i kraft har det dog vist sig, at der er en række problemstillinger forbundet med reformen, som man bør se nærmere på politisk.

Uddannes til ledighed
Fremdriftsreformen har også en bagside, og jeg er gennem de seneste måneder blevet gjort opmærksom på konsekvenserne for en række kandidatstuderende. Som det er i dag, skal alle studerende på en kandidatuddannelse afslutte uddannelsen inden for 22 måneder, med fastlagte eksamener, som ikke kan udskydes.

Fakta
Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til [email protected]

Det betyder at alle kandidatstuderende, der eksempelvis starter i efteråret, dimitterer på præcis samme tidspunkt - 22 måneder senere. Konsekvensen af dette er, at de bliver færdiguddannet samtidig og det kan give en udfordring i forhold til jobsøgning, som man ikke bør underkende.

Før reformen blev de studerende uddannet løbende, hvilket betød, at deres dimissioner var spredt ud over året. Et andet og endda større problem er når mange studerende blanker deres eksamener, for at skabe tid til et studiejob. For nogle studerende er det nærmest blevet en trend at blanke eksamener.

Det helt afgørende for mig er, at vi i fremtiden hæver den faglige kvalitet på uddannelserne, så vi har et uddannelsesniveau i særklasse, så vi kan konkurrere på internationalt plan.

Mai Mercado (K)
Uddannelses- og forskningsordfører

Faglighed og dannelse på skemaet
Vi var i 2013 en del af forligskredsen, der vedtog fremdriftsreformen. Det var ikke med intentionen om, at reformen skulle være en hæmsko for de studerende. Det var blandt andet med intentionen om at styrke fagligheden på uddannelserne.

Det helt afgørende for mig er, at vi i fremtiden hæver den faglige kvalitet på uddannelserne, så vi har et uddannelsesniveau i særklasse, så vi kan konkurrere på internationalt plan. Uddannelse er grundlaget for det danske velfærdssamfund. Desuden ønsker jeg, at vi får mere dannelse ind på uddannelserne. De studerende skal i højere grad være kritiske og reflektere over den undervisning, de modtager.

Fremdriftsreformen skal derfor ikke droppes, da jeg ser det som det helt rigtige at stille krav til de studerende. Men problemerne løses ikke af sig selv, og det kræver, at vi politikere kigger fremdriftsreformen efter i sømmene. Løsningen på de mange problemer er fra mit synspunkt at skabe mere fleksibilitet. Mere fleksibilitet så de studerende i højere grad får mere frihed, samtidig med at de bliver færdige på normeret tid.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister, fhv. formand, FOF
cand.scient.pol. (SDU 2008)

0:000:00