K: Studerende skal støtte andre

Af Mette Abildgaard (K)
Politisk ordfører
De danske studerende er ikke svage klienter, der ikke kan klare sig selv. De er i stedet nogle af dem, der skal trække læsset for dem selv, for deres familier og for fremtidens Danmark. De er så ressourcestærke, at de ikke med tiden skal gøres afhængige af offentlige ydelser. Og ja, det gælder også SU.
Dem, som vi skal bruge midlerne på, er i stedet dem, der ikke kan klare sig selv. Hvis du først har klaret ti år i folkeskolen, derefter tre år på eksempelvis en gymnasial uddannelse og siden er blevet optaget på en videregående uddannelse på fx universitet, så er du så stærk, at du ikke er en af dem, der skal hjælpes. Du er en af dem, der skal hjælpe.
Pengene vokser ikke på træerne
Det kunne da sikkert være skønt, hvis man levede i et land, hvor pengene voksede på træerne. Hvor det offentlige bare høstede 1000 krone-sedler direkte ned i en stor fælleskasse og så delte dem ud til alle. Og når man havde høstet pengesedlerne, voksede der bare nye frem, som man kunne høste ned og fordele til de samme, til endnu flere og til nogle nye.
Hvis politikere bliver ved med at sige, at der skam er råd til det hele, og at ingen skal miste noget, de nu har fået ’ret’ til, eller at alle kan fortsætte ufortrødent med samme høje offentlige tilskud til eller for det ene eller det andet som nu, så må jeg bare sige: Stol ikke på dem. De stikker dig blår i øjnene.
Mette Abildgaard (K)
Politisk ordfører
På den ene side kunne det da være dejligt, at alle – uanset behov – bare fik penge tildelt konstant, men på den anden side er jeg også lidt usikker på, om det ikke ville have en uheldig og utilsigtet effekt, nemlig den at alle mistede noget virkelyst og noget ’drive’, hvis pengene kom væltende ind, uanset i hvilken situation man stod i.
Nå, men den debat er jo i virkeligheden omsonst, for vi har ikke marker med den slags pengetræer her i landet. Vi kan ikke bare høste penge, som var det blade eller græs. Fordi der er ganske enkelt ikke flere penge i kassen end de penge, der kommer ind. Sådan er livet. I et land som Danmark og i øvrigt også i enhver familie.
Desværre lader det til, at et meget stort offentligt forbrug igennem efterhånden mange årtier herhjemme har efterladt en stor del af danskerne med den tro, at staten rent faktisk høster penge fra pengetræer. Vi har i hvert fald lidt ad gangen accepteret, at pengene uddeles mere og mere rundhåndet – og vigtigst: Til flere og flere.
Der skal prioriteres
Men den går altså ikke meget længere, Danmark. Tiden før finanskrisen, hvor vi kunne købe hele verden, og hvor alle havde råd til samtalekøkkener, og hvor alle tog på vilde ferier, er forbi. Væksten herhjemme står i stampe og har gjort det i mange år, og alene den demografiske virkelighed, som vi ikke kan ændre på, medmindre danskerne begynder at få mange børn med tilbagevirkende kraft, betyder, at der skal prioriteres langt skarpere i dag og ikke mindst i fremtiden.
Vi kan ikke hæve skatterne, og vi kan ikke sætte afgifterne højere op. Det vil danskerne gudskelov ikke finde sig i mere, og det skal de i øvrigt heller ikke. Det ville også dræbe den vækst, vores samfund så voldsomt skriger på for at være bedre rustet til fremtiden.
Derfor er sagen klar: Der skal prioriteres. Hvis politikere bliver ved med at sige, at der skam er råd til det hele, og at ingen skal miste noget, de nu har fået ’ret’ til, eller at alle kan fortsætte ufortrødent med samme høje offentlige tilskud til eller for det ene eller det andet som nu, så må jeg bare sige: Stol ikke på dem. De stikker dig blår i øjnene. Det kan ikke lade sig gøre, og det er ikke godt for dig at tro på dem. Det er højst godt for dig i dag, i morgen og resten af året – men sådan bør ingen tænke.
For selvom det altid er utroligt populært blot at dele velfærdsgaver ud til højre og venstre og købe den ene vælgergruppe efter den anden via diverse kontantydelser, så er det altså ikke det, Danmark har brug for. Vi bliver nødt til at fokusere midlerne på dem, der har brug for det – og så må vi være ærlige og indrømme, at ressourcestærke studerende altså ikke hører til i den kategori.
Indsigt
Julio E. Celis85 årI dag
Professor, rådgiver, det videnskabspolitiske udvalg under European Academy of Cancer Sciences
Torben Kylling Petersen51 årI dag
Fhv. adm. direktør, Destination Vesterhavet
Anne Merrild51 årI dag
Professor og institutleder, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling




















