Klart politisk nej til fire års SU

SKAT: Skattekommissionen vil sænke SU'en fra seks til fire år, men forslaget bliver mødt med stor politisk modstand. Ikke et forslag, der er vokset i vores have, siger Venstre.
Skattekommissionen vil sænke SU'en til fire år. Men forslaget møder bred politisk modstand.
Skattekommissionen vil sænke SU'en til fire år. Men forslaget møder bred politisk modstand. Foto: colourbox.com
Anders Heissel

For at presse de studerende til at uddanne sig hurtigere skal det fremover kun være muligt at få SU i fire år mod de nuværende seks år.

Det foreslår Skattekommissionen.

Til gengæld for den lavere SU vil de nyuddannede akademikere få glæde af den lavere skat på arbejde, mener kommissionen, der i stedet vil give adgang til til SU-lån de sidste år. På den lange bane vil de studerende altså tjene på forslaget.

"For en gennemsnitlig studerende på de lange videregående uddannelser skønnes forøgelsen af indkomsten efter skat som følge af reformen at udgøre omkring 200.000 kr. over resten af livet, inklusive forslaget om lavere SU," skriver kommissionen.

Det vil betyde, at man får ringere vilkår under uddannelsen, og man kan frygte, at det vil give mindre incitament til at uddanne sig. Det vil desuden give skæv social profil, fordi nogle studerende ikke ville have mulighed for at låne sig til de sidste år af uddannelsen.

Kirsten Brosbøl
SU-ordfører for Socialdemokraterne

Vender hele SU-systemet på hovedet
Men politisk får forslaget modstand fra starten af. Anne-Mette Winther Christiansen, uddannelsesordfører for Venstre, er ikke begejstret.

"Det vil være at vende hele SU-systemet på hovedet i forhold til de fleksible SU-rammer, vi har i dag. Så umiddelbart vil jeg sige, at forslaget ikke er groet i vores have," siger Venstres uddannelsesordfører.

Heller ikke Kirsten Brosbøl, SU-ordfører for Socialdemokraterne, bakker forslaget op.

"Det er ikke Socialdemokraternes kop te. Nedsættelsen af SU skal finansiere skattelettelser, og det er ikke udtryk for den fordelingsprofil, som vi står for," siger Kirsten Brosbøl.

Socialt skævvridende
Og argumentet om, at de studerende i længden får gavn af Skattekommissionens samlede forslag, bider ikke ikke på Kirsten Brosbøl.

"Det er alt andet lige en nedskæring af SU'en, og i forvejen er SU'en ikke for høj. Det vil betyde, at man får ringere vilkår under uddannelsen, og man kan frygte, at det vil give mindre incitament til at uddanne sig. Det vil desuden give skæv social profil, fordi nogle studerende ikke ville have mulighed for at låne sig til de sidste år af uddannelsen," siger Kirsten Brosbøl.

DF: Vanskeligt forslag
Hos Dansk Folkeparti betegner uddannelsesordfører Martin Henriksen forslaget som vanskeligt.

"Set i lyset af, at Dansk Folkeparti generelt ønsker forbedringer for de studerende, er det et vanskeligt udspil. Nu sætter vi os ned og gennemlæser det, og så kommer vi med en melding, når vi når dertil," siger Martin Henriksen.

Charlotte Dyremose ønsker ikke at kommentere forslaget fra Skattekommissionen.

SU-forligskredsen består ud over regeringen af Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og De Radikale.

Dokumentation

Det skriver Skattekommissionen om SU-forslaget: 

Unge, der tager en lang videregående uddannelse, vil få en særligt stor fordel af de
foreslåede nedsættelser af de progressive skatter, fordi de gennem hele deres arbejdsliv typisk vil opleve en markant lavere indkomstskat, end de ville uden reformen (de lyseblå søjler i figur 14). Det er derfor naturligt, at de selv er med til at finansiere en mindre del af reformen.

Derfor foreslår skattekommissionen et loft på fire års SU på de lange videregående
uddannelser. Til gengæld bør der gives adgang til statsgaranterede lån. For en gennemsnitlig studerende på de lange videregående uddannelser skønnes forøgelsen af indkomsten efter skat som følge af reformen at udgøre omkring 200.000 kr. over resten af livet, inklusive forslaget om lavere SU.

Det skal sammenholdes med at et års SU efter skat udgør knap 55.000 kr.
I praksis vil ændringen i SU-reglerne reelt først få betydning for forbrugsmulighederne efter studierne, hvor lånene skal tilbagebetales. Indkomsterne for de pågældende vil her være steget. I beregningerne indgår den reducerede SU imidlertid som et tab i studietiden.

Derfor får de 10 pct. af befolkningen, som umiddelbart har de laveste indkomster, opgjort en mindre fremgang end andre indkomstgrupper. En relativt stor del af disse personer er således studerende på videregående uddannelser.

Ser man bort fra virkningen af SU-forslaget vil reformen således give en umiddelbar
fremgang i rådighedsbeløb på 1,2 pct. for de 10 pct. af befolkningen med de laveste indkomster (de mørkeblå søjler i figur 13). Det


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Henriksen

Formand, Nye Borgerlige, kommunalbestyrelsesmedlem (NB), Stevns Kommune, spidskandidat til EP-valget 2024 (NB), fhv. MF (DF), sikkerhedsvagt
kursus i kristendom og teologi, vagtkursus, Landtransportskolen, HF (Frederiksberg HF-kursus 2004)

Anne-Mette Winther Christiansen

Skoleleder, Waldorfskolen i København, fhv. formand, Helsefonden
leder (Grenaa 2004), lærer (Haslev Seminarium 1992)

Kirsten Brosbøl

Bestyrelsesformand, Danmarks Klimaskovfond, direktør og stifter, 2030beyond, medlem, 2030-panelet, forperson, Det Politiske Akademi
master i freds- og konfliktstudier (Sussex Uni. 2003), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2005)

0:000:00