Marit-Solveig Seidenkrantz
Christina D. Tvarnø
Niels Buus KristensenKlimarådet får to nye medlemmer: Niels Buus Kristensen og Katherine Richardson stopper

Når Niels Buus Kristensen og Katherine Richardson stopper i Klimarådet til marts, overtager to nye medlemmer deres pladser.
Det bliver professor i geologi ved Aarhus Universitet Marit-Solveig Seidenkrantz og professor i klimaret ved Copenhagen Business School Christina Tvarnø.
Det oplyser Klimarådet i en pressemeddelelse.
Marit-Solveig Seidenkrantz er ekspert i klimasystemet, og har blandt andet forsket i hvor hurtigt klimaforandringer kan forekomme.
Christina Tvarnø er ekspert i klimalovgivning, herunder specifikke regler indenfor eksempelvis klimaafgifter og klimakvoter.
"Deres viden og fagligheder vil bidrage til, at Klimarådet fortsat kan være en troværdig og uafhængig rådgiver," udtaler Klimarådets forperson, Peter Møllgaard.
Klimarådet har siden 2015 rådgivet regeringen, med henblik på at fremme et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik. Rådsmedlemmer udpeges for fire år ad gangen og kan sidde i op til to perioder.
De to medlemmer der stopper, Niels Buus Kristensen og Katherine Richardson, har som de sidste tilbageværende medlemmer været en del af rådet siden dets oprettelse. En særlig tilladelse gav dem mulighed for at blive siddende 2 år ekstra, for at sikre kontinuitet.
Marit-Solveig Seidenkrantz og Christina Tvarnø tiltræder som medlemmer af Klimarådet 1. marts.
Klimarådet vil fra 1. marts 2025 bestå af:
- Forperson Peter Møllgaard, rektor ved Copenhagen Business School
- Næstforperson Bente Halkier, professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet
- Brita Bye, forsker ved afdeling for energi- og miljøøkonomi, Statistisk sentralbyrå, Norge
- Per Heiselberg, professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet
- Marie Trydeman Knudsen, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
- Marie Münster, professor ved Institut for Teknologi, Management og Økonomi, Danmarks Tekniske Universitet
- Marit-Solveig Seidenkrantz, professor ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
- Bo Jellesmark Thorsen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
- Christina Tvarnø, professor ved CBS Law, Copenhagen Business School
Omtalte personer
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling


























