Bliv abonnent
Annonce

Knæk Cancer donerer millioner til ny behandling af aggressiv hjernekræft

10. november 2020 kl. 13.07

Kræft. Diagnosen kan få alles håb til at synke. Det gælder især de aggressive former som hjernekræften glioblastom, der hvert år rammer 250 danskere.

Der findes endnu ikke en effektiv, helbredende behandling til den aggressive hjernekræft, som ofte ender livet på de kræftramte indenfor to år.

Det scenarie skal laves om med en bevilling fra Knæk Cancer på samlet 2.150.000 kroner til Odense Universitetshospital.

Det oplyser Odense Universitetshospital i en pressemeddelelse.

Millionbevillingen skal gå til forskning og udvikling af en ny og effektiv behandling til den aggressive form for hjernekræft.

Den videre forskning i glioblastomer kan potentielt komme til at betyde, at flere vil være langtidsoverlevere med den type af hjernekræft.

Forksningsprojektet bliver muligt med bevilligen i ryggen i et nyt samarbejde mellem forskere fra OUH, Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

 

Projektet bygger ovenpå tidligere forskning med forsøgsrotter, som fik sprøjtet det radioaktive lægemiddel 125-iododeoxyuridindirekte ind i glioblastomet, og dermed kurerede rotter med glioblastomer.

Da forsøget blivet overført til grise blev lægemidlet dog ikke fordelt tiltrækkeligt i de større grisehjerner, hvilket er problematisk for en kommende behandling i mennesker. I samarbejde med DTU fandt forskerne en løsning på problemet ved at benytte såkaldte nanocarriers, indpakningssystemer. 

Det er udgangspunktet for det nye forskningsprojekt og en konkret behandling.

Forskningsprojektet bliver ført ud i livet af Bo Halle, Helge Thisgaard og Andreas Jensen.

Bo Halle er afdelingslæge på Neurokirurgisk Afdeling på OUH og klinisk lektor på Syddansk Universitet, og Helge Thisgaard er hospitalsfysiker på Nuklearmedicinsk Afdeling på OUH og lektor ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet.

De forsker begge i glioblastomer og skal i et samarbejde med seniorforsker Andreas Jensen fra DTU forsøge at udvikle en ny og effektiv behandling til den aggressive form for hjernekræft.

Forskningsprojektet bliver støttet med to bevillinger fra Knæk Cancer, hvoraf den ene bevilling er på 1.350.000 kroner fra puljen ”Sjældne Kræftsygdomme”. Den anden bevilling er på 800.000 kroner, som kommer fra de 20.000.000 kroner, der blev givet til et nyt nationalt Forskningscenter for Målrettet Behandling af Hjernetumorer.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026