Københavns Universitet: Vi forbereder ikke fremtidens læger godt nok til den kommende klima- og sundhedskrise
Medicinstuderende skal undervises i, hvordan planeten og dyrenes sundhedsudfordringer også er vores sundhedsudfordringer, samt at sygdomsbilleder andre steder på kloden om ikke længe kan findes på vores breddegrader, skriver Jørgen Kurtzhals og Torben Lykke Sørensen.
Jørgen Kurtzhals og Torben Lykke Sørensen
Hhv. prodekan for uddannelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og studieleder på medicinuddannelsen begge ved Københavns UniversitetKlimakrisen er en af vor tids største sundhedsudfordringer. Det har både WHO og en lang række eksperter slået fast for længe siden. Nye sygdomme vil opstå, mens kendte sygdomme vil migrere. Det sker samtidig med, at klimaflygtninge, ekstremt vejr og humanitære kriser vil sætte vores sundhedsvæsen under yderligere pres.
For at blive i stand til at behandle og begrænse de sundhedsmæssige konsekvenser af klimakrisen, kræver det, at vi har den nødvendige viden, både om det nye sygdomsbillede og om sundhedsvæsenets egen rolle i krisen.
Universiteterne og samfundet som hele er simpelthen ikke gode nok til at uddanne fremtidens læger til den sundhedskrise, som vi går i møde.
Jørgen Kurtzhals og Torben Lykke Sørensen
Hhv. prodekan og studieleder ved Københavns Universitet
Det er kort sagt en udfordring, som vi skal tage meget alvorligt og være parat til at håndtere. Derfor har det aldrig været vigtigere, at de medicinstuderende i Danmark modtager undervisning, der gør dem klar til en morgendag, hvor de skal navigere i de nuværende og kommende sundhedsudfordringer.
Samtidig har vi som Danmarks største videregående uddannelsesinstitution et stort samfundsansvar – og her kommer vi ikke udenom, at uddannelse er et stærkt redskab til at drive den nødvendige forandring.
På linje med andre universiteter
I 2019 blev projektet Planetary Health Report Card sat i verden for at kortlægge og vurdere amerikanske medicinuddannelsers fokus på de sundhedsudfordringer, der kommer som følge af klimaforandringer og bæredygtighedskrisen. Initiativet har siden bredt sig til hele verden.
Mere specifikt vurderer organisationen bag evalueringsprogrammet de enkelte universiteters medicinstudier på spørgsmål om relevante kurser og kursusindhold, herunder helt konkret om der for eksempel er fokus på koblingen mellem blandt andet temperatur og infektioner eller forurening og lungesygdomme. En mindre del af karakteren gives på baggrund af universiteternes egne bæredygtighedstiltag.
På Københavns Universitet byder vi initiativet velkommen med begejstring, da det giver os konkrete og målbare parametre, som på tværs af organisationen øger motivationen for at gøre en ekstra indsats.
Vores medicinuddannelse er netop blevet gennemgået og vurderet for første gang, og den har fået karakteren C plus. Det er ikke et prangende resultat, og der er plads til forbedringer.
Vi har derfor en god mulighed for at arbejde mere strategisk og målrettet på at få klima og bæredygtighed ind i medicinuddannelsen på en god og meningsfuld måde.
Kigger man omvendt på, hvordan de andre universiteter, der er med i projektet, er vurderet, bliver det dog klart, at der generelt er for få topkarakterer. Der er derfor ikke tale om, at Københavns Universitet halter langt bagefter.
Universiteterne og samfundet som hele er simpelthen ikke gode nok til at uddanne fremtidens læger til den sundhedskrise, som vi går i møde.
Det vil vi selvfølgelig lave om på.
Klimaforandringerne skal også på skemaet
En del af svaret kommer, når de medicinstuderende på Københavns Universitet allerede fra dette semester begynder på en ny studieordning, som relaterer sig til klima- og bæredygtighedsudfordringer i en række fag.
Medicinstuderende skal undervises i, hvordan planeten og dyrenes sundhedsudfordringer også er vores sundhedsudfordringer.
Jørgen Kurtzhals og Torben Lykke Sørensen
Hhv. prodekan og studieleder ved Københavns Universitet
Eksempelvis bliver bæredygtighed en integreret del af undervisningen i for eksempel beslutningslære, hvor man bliver undervist i at medtænke bæredygtighed i behandlingsprocessen uden at gå på kompromis med patientens helbred. Det handler blandt andet om at nedbringe mængden af overbehandling og sikre, at der bliver givet den nødvendige og mest effektive behandling.
Det er ikke nemt, men det er nødvendigt, hvis vi skal tage hånd om og ansvar for vores egen fremtid og sikre, at klimaforandringerne ikke rammer helt så hårdt.
Samtidig bliver der fra næste år større fokus på at uddanne medicinstuderende til praktisk bæredygtighed i klinikken. Kommende studerende vil for eksempel modtage undervisning, der sikrer, at de ikke tager flere engangsredskaber i brug end nødvendigt, ligesom der vil være et generelt fokus på at reducere ressourceforbrug.
Desuden vil der komme større fokus på forebyggelse – et fokus som gradvist over de kommende semestre vil blive rullet ud i flere fag. Forebyggelse er essentielt for samfundets generelle sundhed, men kan også være med til at nedbringe forbruget til diagnostik og behandling, hvilket kan frigive tid i sundhedsvæsnet og nedbringe CO2-udledninger.
Andre eksempler omfatter undervisning om klimaangst, bæredygtighedsfokus i relation til arbejds- og miljømedicin samt akutbehandling af eksempelvis hedeslag, som udgør en større og større risiko for den voksende ældre befolkning.
Studerende skal lære at forstå sammenhængene
Foruden den kliniknære undervisning skal alle kommende kandidatstuderende på medicinuddannelsen modtage undervisning i One Health-begrebet. Det ser nærmere på samspillet og sammenhængen mellem menneskers, dyrs og miljøets sundhed med henblik på at blive bevidste om, hvordan vi kan fremme bæredygtig ressourceanvendelse og forebygge spredning af sygdomme fra dyr til mennesker, som for eksempel covid.
One Health-tilgangen er en af nøglerne til, at vores medicinstuderende ser og forstår de sammenhænge, der er mellem blandt andet fødevareproduktion og sundhedsvæsenet. Det handler om at forstå, hvordan planeten og dyrenes sundhedsudfordringer bliver vores sundhedsudfordringer, samt at sygdomsbilleder andre steder på kloden om ikke længe kan findes på vores breddegrader.
Forhåbningen hermed er samtidig at give de store de studerende et stærkere helhedssyn, som styrker det tværfaglige samarbejde og kan være med til at sikre, at man på behandlerniveau ser hele sammenhængen og ikke blot det enkelte fagspeciale – den bedste behandling findes nemlig ofte, når man ser det samlede billede.
Uddannelsesfokus styrker forskningsmiljøer
Initiativerne fra næste semesterstart bliver ikke de eneste. Vi ser frem til at udrulle yderligere initiativer både på medicinuddannelsen og de resterende sundhedsuddannelser, hvor det er relevant.
Foruden at uddanne dygtige læger vil det styrkede fokus på bæredygtighed i uddannelsen på sigt hjælpe til at skabe stærkere forskningsmiljøer.
Jørgen Kurtzhals og Torben Lykke Sørensen
Hhv. prodekan og studieleder ved Københavns Universitet
Foruden at uddanne dygtige læger vil det styrkede fokus på bæredygtighed i uddannelsen på sigt hjælpe til at skabe stærkere forskningsmiljøer. Vores undervisning er forskningsbaseret, og vores organisation kan flyttes af et uddannelsesfokus, der udvides.
Det er derfor også vigtigt at styrke forskningen i de klima- og bæredygtighedsrelaterede sundhedsudfordringer, så vi i fremtiden kan være på forkant med det nye sygdomsbillede og forsætte udviklingen indenfor bæredygtig behandling og klinikdrift, som ikke bidrager til at forværre situationen og det grundlæggende problem.
Det kræver noget af os, men også af fondene og politikerne, der skal se og anerkende klimakrisens sundhedsudfordringer.
På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er vi heldige at have stærke kompetencer indenfor en række af de klima- og bæredygtighedsrelaterede sundhedsudfordringer. Eksempelvis er der på Institut for Folkesundhedsvidenskab og Globe Institute enheder, som i flere år har forsket i disse sammenhænge.
Vi arbejder for at styrke disse områder yderligere som grobund for den forskningsbaserede undervisning, der er brug for.