Kommende DGS-formand: Borgerforslag har skabt fundamentet for uddannelsesloftets død

DEBAT: Ligesom borgerforslaget om at afskaffe uddannelsesloftet fik politikerne til at lytte, skal et nyt borgerforslag tvinge politikerne til at debattere investeringer i uddannelserne, skriver Martin Mejlgaard.

Af Martin Mejlgaard
Tiltrædende formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og medstiller på borgerforslaget: Forslag om tilbageførsel af midler til uddannelse

Ikke et eneste af de borgerforslag, som har samlet de fornødne 50.000 underskrifter, har fået opbakning i Folketinget.

Selvom forslagene indikerer en bred opbakning blandt befolkningen, får de ikke nødvendigvis partierne til at rokke sig.

Alligevel får borgerforslagene indflydelse.

De sætter en dagsorden og tvinger politikerne til at tage offentlig stilling til spørgsmål, som har betydning for borgerne.

Uddannelsesloftet har tabt opbakning
Et af de forslag, som overgik til Folketinget, var danmarkshistoriens første borgerforslag, der ønskede at afskaffe uddannelsesloftet.

Dengang stod flertallet standhaftigt fast. Allerede inden forslaget skulle behandles i Folketinget, lød meldingen, at partierne ikke ville bakke op om forslaget. Det endte da også med et klart nej tak til borgerforslaget.

Men det holdt ikke længe.

Borgerforslaget har virket som et vink med en vognstang. Først var det Socialdemokratiet, som meldte sig på banen, og senest har Venstre også meddelt, at de nu støtter at afskaffe uddannelsesloftet.

På under to år er et bredt flertal for bevarelse af uddannelsesloftet vendt til et bredt flertal mod uddannelsesloftet.

Det kan godt være, at forslaget faldt i første omgang, men borgerforslaget har skabt stor opmærksomhed om uddannelsesloftet. Det har sat en dagsorden, som politikerne ikke har kunnet overse.

Opmærksomheden har betydet, at uddannelsesloftet er blevet så stor en tabersag for partierne, at det er blevet et emne i valgkampen.

Studerende vil gentage successen
Borgerforslaget om afskaffelse af uddannelsesloftet var stillet på vegne af Elev- og Studenterbevægelsen.

Den store succes har inspireret os til at stille endnu et borgerforslag, som vil binde politikerne på at geninvestere de milliarder, der er blevet trukket ud af uddannelsessystemet.

For uddannelsessystemet betyder sparepolitikken, at underviserne ikke har tid til at forberede ordentlig undervisning eller give den nødvendige feedback.

Samtidig fyres lærere, og undervisningstimer reduceres. Det står så slemt til, at man på smedeuddannelsen kan opleve at skulle svejse i papir i stedet for metal.

Når et bredt flertal af Folketinget lover at stoppe uddannelsesbesparelserne, er det ikke godt nok, for skaden er allerede sket.

Det er endnu en gang tid til, at politikerne tager ved lære af folkestemningen. Der er ikke opbakning til et skrabet uddannelsessystem, og det nye borgerforslag skal råbe politikerne op.

Ligesom forslaget om afskaffelsen af uddannelsesloftet skal det nye forslag skubbe til de politiske vinde. Politikerne skal lytte til konsekvenserne af den førte politik.

Der er behov for, at vi tvinger politikerne til at diskutere uddannelsesinvesteringer i stedet for uddannelsesbesparelser

Forrige artikel Debat: Husk forskning, når kagen skal fordeles Debat: Husk forskning, når kagen skal fordeles Næste artikel Dansk Erhverv: Innovation er et fælles ansvar Dansk Erhverv: Innovation er et fælles ansvar
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.