
Medlem af kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune Hanne Bjørn skifter fra Det Konservative Folkeparti til Liberal Alliance.
Det oplyser Liberal Alliance i en pressemeddelelse.
”Jeg må erkende, at mit liberale menneskesyn ikke harmonerer med partilinjen hos De Konservative, og at jeg derfor er nødt til at melde mig ind i et parti, der repræsenterer mine liberale grundværdier,” udtaler Hanne Bjørn.
Hun har været medlem af kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune siden 2018. Bjørn har desuden været opstillet til Folketinget i 2019 og 2022 og har i 2020 siddet som midlertidigt folketingsmedlem for Rasmus Jarlov.
Og Liberal Alliances organisatoriske landsformand, Jakob Rixen, er begejstret for Bjørns valg om at skifte parti:
”Jeg er utroligt glad for, at Hanne har valgt at melde sig under Liberal Alliances faner. Hun er en liberal ildsjæl, og jeg er sikker på, at hun bliver en stærk stemme for partiet i Herlevs kommunalbestyrelse,” udtaler Jakob Rixen.
Ved kommunalvalget i 2021 blev Hanne Bjørn genvalgt med det fjerdehøjeste antal personlige stemmer i Herlev Kommune.
Omtalte personer
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling























