Kraka: Adgangskrav til gymnasiet rammer unge i ghettoområder

DEBAT: De nye skærpede adgangskrav til gymnasiale uddannelser risikerer at spænde ben for en række unge fra ghettoområder, der klarer sig relativt dårligt i folkeskolen, men efterfølgende godt i gymnasiet og siden bliver akademikere, viser en ny analyse fra Kraka.

Af Jens Hauch og Jossi Steen-Knudsen
Hhv. vicedirektør og økonom, Kraka

En række unge fra ghettoområder klarer sig relativt dårligt i folkeskolen, men efterfølgende godt i gymnasiet og bliver siden akademikere. Med de nye, skærpede adgangskrav til gymnasiale uddannelser risikeres det, at denne gruppe af potentielle akademikere ikke bliver optaget på gymnasiet.

Dermed spændes der ben for ellers lyse karrieremuligheder, indkomstmobiliteten reduceres i Danmark og vi lider et samlet samfundsøkonomisk tab. Det er konklusionen i en ny analyse, vi har lavet i tænketanken Kraka.

Spænder ben for kommende akademikere fra ghettoer
Når den nye gymnasiereform træder i kraft i 2019, skal elever som udgangspunkt have et gennemsnit på mindst 5,0 af alle standpunktskarakterer for at blive optaget på en 3-årig gymnasial uddannelse. Det vil afskære knap én ud af fem af alle gymnasieelever fra ghettoområder.

Til sammenligning er det uden for ghettoområder kun én ud af 14, som ikke opfylder det fremtidige adgangskrav og derfor ikke kan optages.

Formålet med adgangskravene er dels at øge kvaliteten på de gymnasiale uddannelser, og dels at få elever ind på ”den rigtige hylde” – altså der hvor eleverne gennemfører uddannelse, der i sidste ende giver størst samfundsøkonomisk afkast.

Fra et samfundsøkonomisk perspektiv kan det derfor være fornuftigt at indføre adgangskrav – også selvom kravene rammer elever fra ghettoområder hårdere. Men det forudsætter, at sorteringsmekanismen rent faktisk kan skelne mellem unge med og uden akademisk potentiale. Og det kan den ikke – viser vores analyse.

Der er en række unge – i særlig grad i ghettoområder – som ikke opfylder det kommende adgangskrav, men i dag både består den gymnasiale uddannelse og siden bliver akademikere. Konkret påbegynder 64 procent af ghettoeleverne – som ikke opfylder kravet – en lang eller mellemlang videregående uddannelse efter fuldført gymnasium.

Det tilsvarende tal er 35 procent for studenter uden for ghettoområder. Der er altså betydeligt færre uden for ghettoområder, der læser videre, hvilket blandt andet skyldes, at flere her slår kursen om og påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse efter færdiggjort studentereksamen.

Resultatet vidner om, at der findes grupper af børn, som ikke klarer sig godt i folkeskolen, men i løbet af gymnasiet bliver opsatte på – og siden forfølger – en akademisk karriere. Selvom denne gruppe er større i ghettoområder end uden for ghettoområder, kan det ikke fortolkes som en ghettoeffekt.

Forskellen mellem grupperne afspejler nok snarere, at der findes flere ressourcesvage familier i ghettoområder, hvor børn muligvis modnes senere.

Lav en kattelem, så "late bloomers" kan komme på gymnasiet
Det er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, hvis potentielle akademikere nægtes adgang til gymnasiet, fordi de modnes senere end andre børn. Og hvis det primært gælder børn af ressourcesvage familier – hvilket alt peger på – gør adgangskravene det sværere at bryde den sociale arv og reducerer dermed indkomstmobiliteten i Danmark.

I gymnasiereformen er der indført en kattelem, der via samtale og optagelsesprøve gør det muligt for elever at blive optaget på en gymnasial uddannelse, selvom de ikke opfylder adgangskravene. Men ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA) skal kattelemmen ”(…) kun bruges i særlige tilfælde”, da det handler om ikke at sænke niveauet.

Det er et problem, da vi netop ved, at mange af eleverne, som fremover vil blive nægtet adgang, faktisk består den gymnasiale uddannelse. Og et endnu større problem, da flere af studenterne efterfølgende læser en lang videregående uddannelse, hvor det samfundsøkonomiske afkast ofte er betydeligt større.

Med så upræcis en sorteringsmekanisme bør kattelemmen være – om end ikke en ladeport – så en reel mulighed for, at ”late bloomers” kan blive optaget på gymnasiet.

Undersøgelser viser, at indkomstmobiliteten er faldet siden starten af 00’erne og at uddannelsesmobiliteten i Danmark i dag ikke er større end i USA.

Gymnasiereformens adgangskrav vil muligvis forstærke denne tendens, da særligt børn af ressourcesvage familier – blandt andet i ghettoområder – risikerer at miste chancen for at få det job, hvor de skaber størst værdi, hvilket fører til et samfundsøkonomisk tab.

Forrige artikel Henrik Dahl: Den sociale arv som ideologisk afledningsmanøvre Henrik Dahl: Den sociale arv som ideologisk afledningsmanøvre Næste artikel Lars Tvede: Universiteternes marcherende offerkultur gør os til skræmte dansebjørne Lars Tvede: Universiteternes marcherende offerkultur gør os til skræmte dansebjørne
  • Anmeld

    Tinne Borch Jacobsen · Cand. jur.

    Flere hensyn

    Kunne man ikke forestille sig at de højere adgangskrav tilgymnasiet istedet motiverede den gruppe af “late bloomers”, som I refererer til, i retning af en større indsats i folkeskolen?

    Det ville vel være en ægte gevinst. Som jeg opfatter det er adgangskravet også en mekanisme til at sikre et vist niveau i gymnasiet for de unge som er motiverede og parate, og som utvivlsomt vil videre i uddannelsessystemet. Så der er flere hensyn.

    Måske er 10. klasse med lidt opsamling på skoletiden før gymnasiet en god løsning for “late bloomers”, så de ikke starter i slæbegear, men alligevel kommer i gymnasiet og videre i uddannelsessystemet.

  • Anmeld

    Christian X

    Fri adgang, taxametersystemet og besparelser har medført, at

    gymnasiet er blevet en varmestue, hvor man sender "studenter" ud, der end ikke kan pensummet i 10. klasse.
    De fortsætter på videregående uddannelser, der også sænker barren og lader revl og krat bestå, for at holde økonomien.

    Alle idealister klapper i deres hænder, mens de messer at alle kan, selv om mange ender uden arbejde, må om-uddanne sig eller arbejde med HK eller ufaglærte opgaver.

    Vi spilder milliarder på en idealistisk uddannelsespolitik uden, at kunne uddanne håndværkere, sosu’er og teknikere nok.

    Politisk Ebberød bank - igen -igen.

  • Anmeld

    Christian X

    Tinne har ret

    Nyeste dagpenge opgørelse:
    Hver 4. er nyuddannet med en længere videregående uddannelse...
    Der barsles med kvalitetsreformer, fordi det faglige niveau er faldet.

    Man har allerede udsat alle for fremdriftsuddannelser, uddannelsesloft, taxameterændringer m.m. for at presse den tunge ende igennem og for at holde de stigende udgifter hertil nede...

    Der er vel en god grund til, at Kraka ikke har sat tal på deres ærinde...

    En håndværker har i dag samme livsløn, som en gennemsnits-akademiker

    Hvordan vil det regnestykke se ud når:
    Når vi mangler 10 tusindvis af håndværkere og har en overproduktion af dårlige akademikere i tusindvis?

    Og det er kun opgjort ud fra værdien af et potentielt skatteprovenu.
    Tog vi alle udgifter og eksternaliteter med, ville regnestykket skrige til himlen…

    Det er ikke et indlæg fra en tænketank - det er politisk bestillingsarbejde. Det er simpelthen useriøst.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Dobbeltmoralsk Standard: Siger et og gør det modsatte:


    Mantraet er mere og mere uddannelse og omstillingsparathed.

    men samtidig skærer man hele tiden i mulighederne for at tage uddannelser,
    om du er på arbejdsmarkedet, uden for eller er ung.

    Hvvo er sigte linjen?







  • Anmeld

    Christian X

    Vi lever stadig med eftervirkningerne af 68’ernes Utopia


    Pyt med om de kan tænke, regne, læse og skrive:

    https://www.bt.dk/danmark/chokerende-tal-her-dumper-tre-ud-af-fire-folkeskoler-i-matematik

    Det hele er alligevel lige meget. Kraka og Jørgen Jørgensen reducerer faglighed til luftig snak - som Alternativet transformerer vin til varmluft og bøffer til luftfrikadeller med veganer skysovs - velbekomme.

    Hvornår får Elbæk, Blachman og andre enfoldigheds megafoner en ende?
    Når drømmeres drømme idealiseres – ender vi hver gang med at vågne op i et mareridt...

Her er kredsen, som skal dele regningen mellem fonde og universiteter

Her er kredsen, som skal dele regningen mellem fonde og universiteter

FONDE: Fem store private forskningsfonde har fået plads i ministeriets nye Forum for Forskningsfinansiering, som skal finde løsning på følgeomkostninger ved ekstern forskning. Ikkeinviterede aktører vil ikke udstede garantier om at følge eventuelle anbefalinger fra forummet.