Ph.d.-studerende: Jeg er så uendeligt træt af RUC-bashingen

Af Asbjørn Ammitzbøll Flügge, ph.d.-stipendiat på Datalogisk Institut, KU

Jeg er uendelig træt af, at Roskilde Universitet konstant fremhæves som et andenrangs universitet, hvor dimittenderne nærmest står i kø i døren til jobcentret, som Berlingske gjorde 23. august. 

Jeg er uddannet humanistisk bachelor of arts fra RUC. I dag skriver jeg ph.d. på Datalogisk Institut, om hvordan det offentlige implementerer kunstig intelligens som beslutningsstøtte.

Jeg gentager: fra humaniora på RUC til datalogi på KU.

Dagpenge eller mulighedernes land
Da jeg startede på den humanistiske basisuddannelse RUC i sommeren 2011, i efterskælvet af finanskrisen, fik jeg og mine medstuderende at vide fra venner og bekendte fra andre universiteter, at uddannelsen var den direkte vej på dagpenge. Den blev kaldt ”universitetsgraden fra sofaen", fordi niveauet åbenbart skulle være så lavt. Ja, jeg er så gang blevet spurgt, om RUC egentlig var et rigtigt universitet?

Undervisningsformen er lige dele forelæsninger og semester-projekter. Det betyder, at man som studerende hvert semester i grupper af to-otte studerende, skal skrive 60-100 siders projektopgave om et valgfrit emne inden for fag. På mine seks semestre har jeg skrevet om alt fra Danmarks Guldalder og begrebet ironi, løgnens psykologi, og om innovation og madspild.

Det sidste blev via flere innovationsfestivaller og priser senere til startuppen ReGastro, som fra 2015-2017 sammen med blandt andet Stop Spild Af Mad var med til at sætte madspild på den nationale dagsorden.

En blandet landhandel kan man sige. Ja. Men også et mulighedernes land.

RUC er, hvad du gør det til
Jeg har skrevet mere end ét semesterprojekt, hvor et gruppemedlem har skrevet lige akkurat nul ord ud af 100 sider. Og man kan helt korrekt sige, at ja: De er kommet lettere igennem semestrene end dem, der knoklede alt, hvad de kunne, og udviklede semesterprojekterne til studiejobs.

Skulle vi have smidt dem ud af gruppen?

Et spørgsmål, jeg ofte har diskuteret med mine grupper om et medlems manglende evner eller indsats. Ja, måske skulle vi.

Men RUC giver også mulighed for at støtte ens medstuderende, der netop har det svært og måske ikke formår at bidrage helt så meget som andre. Ligesom mange på en arbejdsplads støtter sine kollegaer, der i en periode kan være udfordret af stress, syge børn eller skilsmisse. Dem smider man jo heller ikke bare under bussen.
 
Det gjorde vi ikke på RUC, og det, synes jeg, egentlig er helt i orden.

Kompetencer til fremtidens arbejdsmarked
Information fremhæver i sin leder 8. september, at RUC-studerende kommer med evner, vi har hårdt brug for: kreativitet og evnen til at samarbejde.

Det er information ikke alene med. Spørger man digitale eksperter, så er det netop samarbejde, kreativitet og kritisk tænkning, som bliver alt afgørende i fremtidens (digitale) arbejdsmarked.

Jeg lærte at samarbejde tæt med mange forskellige mennesker i problemorienteret projektarbejde. Evner, der kom mig til gode på min kandidat på IT Universitetet i København, men også i studie- og fuldtidsjob.

Det er ret få jobs for akademikere, hvor man ikke samarbejder med andre i projekter. RUC har været en hård, men dygtig læremester udi den disciplin. Det skal vi huske, inden vi basher løs på universitetet.

I stedet burde vi diskutere, hvordan universiteterne kan uddanne kritisk tænkende og kompetente mennesker til nutiden og fremtidens samfund og arbejdsmarked. Der er brug for det.