Kvalitet: Universiteterne skal være for fællesskabet

Nej, vi skal glæde os over, at vi er blevet flere, og så udvikle og modernisere universiteternes kvalitet til et moderne samfund.

Jakob L. Ruggaard
Formand for Danske Studerendes Fællesråd

Af Jakob L. Ruggaard
Formand for Danske Studerendes Fællesråd

De seneste år har universiteterne fået helt forandrede betingelser. Optaget er steget dramatisk, og jeg har fået mange flere studiekammerater, med forskellige baggrunde, idéer og talenter. Det er jeg rigtig glad for.

Det er en afgørende værdi, at der er fri og lige adgang til viden og uddannelse i Danmark! Universiteterne skal tage ansvar for at uddanne alle grupper i samfundet og ikke kun dem, hvis forældre selv har gået på universitetet.

Det er universiteterne i dag allerede dårlige til, og det er vigtigt, at man fra politisk side sikrer, at de ikke ødelægger den sociale dagsorden yderligere. For eksempel med arbitrære og høje adgangskrav, som Københavns Universitet foreslog for nylig, eller vilde dimensioneringer, der vil afholde dygtige og motiverede unge i at kunne tage en uddannelse.

Positivt med flere optagne
Vi skal ikke frygte, at vi er blevet flere på universiteterne. Vi skal ikke begræde, at universiteterne ikke er de samme elitære institutioner, hvor kun den snævreste elite fik adgang, som de var engang. Nej, vi skal glæde os over, at vi er blevet flere, og så udvikle og modernisere universiteternes kvalitet til et moderne samfund.

Det kræver en indsats af politikerne. De skal stoppe de årlige besparelser på taxametrene og de administrative effektiviseringer. De skal lade være med at skade kvaliteten direkte med initiativer som for eksempel en afskaffelse af retskravet, der vil afholde dygtige unge i at få en kandidat eller et beskæftigelsestaxameter, der vil tage penge fra fag, der ikke aktuelt har den bedste beskæftigelsesstatistik.

Begge tiltag er aktuelt en del af debatten og vil skade kvaliteten på universiteterne direkte, hvis de indføres.

Politiske krav til universiteterne
Men politikerne skal også stille krav til universiteterne. Hvis vi alle skal mødes i øjenhøjde på universiteterne, uanset hvilken baggrund vi har, kræver det en ny tilgang til uddannelseskvaliteten.

Vi skal have flere timer og mere undervisning i mindre hold, hvor der reelt er plads til den faglige diskussion med vores undervisere. Vi skal have mere vejledning og ret til feedback på alle vores opgaver, så vi ikke bliver spist af med en karakter, men altid er sikret en dialog med vores undervisere omkring, hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre bedre eller anderledes.

Universiteterne har ikke været gode nok til at prioritere uddannelserne og mødet mellem studerende og undervisere. 

Universiteter skal tage ansvar for samfundet
Nu er det vigtigt, at netop det møde bliver det altoverskyggende centrum for debatten. Ellers mister vores samfund evnen til at sikre, at et bredt udsnit af befolkningen fra alle samfundsgrupper kan tilegne sig og deltage i skabelsen af viden på det højeste niveau og være med til at gøre den tilgængelig for resten af samfundet. 

Den ringe sociale mobilitet på mange universiteter viser, at vi langt fra har været gode nok til at løfte det ansvar, og det er nu, vi skal handle, hvis vi skal rette op på situationen. Hvis vi ikke kan skabe universiteter, der tager ansvar for hele samfundet, vil onde kræfter til sidst kræve nedskæringer på området. Derfor skal politikerne udvise mod og prioritere undervisningen, så alle får en god tid på universitetet og ikke kun de fagligt stærkeste.

Konkret kunne man stille krav til at universiteterne om at ansætte flere fasteansatte undervisere, for eksempel i udviklingskontrakterne til efteråret. Bagefter kunne man vise dem tillid ved at bakke det op med en omlægning af de strategiske forskningsmidler til basismidler, så universiteternes økonomiske grundlag for at fastansætte styrkes.

Det ville være det første skridt til at skabe nye fælles universiteter for os alle sammen. Investering i reel uddannelseskvalitet er en social og demokratisk investering.