Kvalitetsdiskussion ønskes

Af Jannik Schack
Politisk chef i Tænketanken DEA

Forandringens vinde blæser over uddannelseslandskabet i disse år, hvor reformkrav om kvalitet, relevans, fleksibilitet og stigende effektiviseringspres udfordrer den måde, vi tænker uddannelse og læring på. Men hvordan kan man nå det hele på den halve tid med en voldsomt voksende studenterbefolkning, der er langt mere heterogen end tidligere? Og samtidig holde hånden under kvaliteten og uddanne til job og selvstændig refleksion?

Siden uddannelses- og forskningsministeren nedsatte sit kvalitetsudvalg, har debatten om uddannelsernes samfundsmæssige relevans og nytteværdi hærget. Og godt det samme, for debatten er nødvendig. Det er som om, vi – Uddannelsesdanmark – i et par årtier har lullet os selv i søvn og stillet os tilfredse med høje ledighedstal og mange måneders indtrængningstid på arbejdsmarkedet for dimittender fra især universiteterne. Parolen har ligesom været, at man jo nødig skulle blive udannet – ja, med ét ”d” – hvis man kom for tæt på den rå virkelighed ”derude” på arbejdsmarkedet. Og vé den, der gennemførte sit studie på normeret tid. Så var man da for alvor andenrangs akademisk skørlevned.

Nu, hvor den kollektive tornerosesøvn er ved at blive brudt til fordel for en mere nuanceret udveksling af synspunkter om, hvordan relevansdimensionen i de danske videregående uddannelser kan få en saltvandsindsprøjtning, er det tid til at tage hul på en anden og lige så vigtig debat: Den gode gamle om kvalitet. Mangen en uddannelsesminister har knækket halsen på denne øvelse, men vi er nødt til at tage livtag med den igen og igen. Ellers sander vores uddannelser til i selvtilstrækkelighed.

Kvalitetsudvalget kommer inden længe med sit bud på, hvordan uddannelsessystemets maskinrum bør indrettes. Det bliver interessant læsning. Eksempelvis bliver det spændende, om der kommer forslag til, hvad der gør god uddannelse på et breddeuniversitet, og hvilken sammenhæng det har til de studerendes indgangsforudsætninger, studievilkår, studieintensitet og læringsudbytte.

I DEA tager vi vores egen medicin og kaster os ud i at afvikle en seminarrække om uddannelseskvalitet belyst fra forskellige perspektiver, for eksempel dannelse og overakademisering, og om man kan spare sig til bedre kvalitet. Det er ikke nogen let øvelse at indfange kvalitetsbegrebet – hverken på tværs af erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter eller på tværs af faglige hovedområder – men vi er nødt til at blive klogere på kvalitetsbegrebet, hvis det videregående uddannelsessystem ikke skal deponeres i en finansministeriel skuffe som et simpelt strukturøkonomisk instrument.

Den kollektive tornerosesøvn er ved at blive brudt til fordel for en mere nuanceret udveksling af synspunkter om, hvordan relevansdimensionen i de danske videregående uddannelser kan få en saltvandsindsprøjtning.

Jannik Schack
Politisk chef, DEA

Kvalitet i uddannelse handler om andet og mere end relevans, løn og beskæftigelse. Bevares, kvalitet og relevans går hånd i hånd, for hvornår er det ikke en kvalitet at få job med sin uddannelse? Ikke desto mindre savner vi en mere indholdsmæssig debat om, hvad uddannelseskvalitet er, og hvordan det kan udfoldes i praksis – men uden, at diskussionen ene og alene reduceres til taxametersatser, timetælleri og stud/VIP-ratioer.

Dannelse skal ikke kun omhandle universiteterne. Men diskussionen tager ofte sit afsæt dér på grund af den markante studentervækst. I 1990 havde 11 procent af en ungdomsårgang udsigt til at få en lang videregående uddannelse. I dag er det 29 procent. Samtidig – eller måske netop derfor – fylder fokus på kandidaternes muligheder for beskæftigelse samt erhvervsrelevansen på de videregående uddannelser meget. Nok er beskæftigelsesmuligheder og erhvervsrelevans væsentlige pejlemærker, men hvor efterlader det dannelsen på et breddeuniversitet? Hvad er relevans af uddannelse ud over det, der kan måles, vejes, evalueres og vurderes? Hvad er almendannelsens betydning for de videregående uddannelsesinstitutioner? Og bliver studerende i dag tilstrækkeligt dannede til at skabe værdi i bred forstand?

Det er nogle af de spørgsmål, vi vil sætte til debat i efteråret i håb om at komme et spadestik dybere i forståelsen af, hvad uddannelseskvalitet er, og hvordan det udvikles og udleves i et kraftigt ekspanderende videregående uddannelsessystem. Også selvom det måtte komme på tværs af velerhvervede rettigheder og sejlivede uddannelsespolitiske dogmer.