8. maj 2014 kl. 11.55
Kvart milliard til innovationsfond i vækstplan
DOKUMENTATION: Regeringen vil tilføre Danmarks Innovationsfond 241 millioner kroner til næste år. Forslaget er en del af regeringens vækstplan, som også rummer milliarder til grundforskning og satsning på international rekruttering.
Mads Bang
JournalistCamilla Kongsted
Regeringen vil bruge 241 millioner kroner ekstra gennem Danmarks Innovationsfond næste år. Det var et af de nye tiltag, der kom frem, da statsminister Helle Thorning Schmidt (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) torsdag præsenterede regeringens vækstpakke.
Pengene til den øgede innovationsindsats kommer fra reformen af førtidspensionen og fleksjobordningen. En reform, som er bundet op på et forlig med SF, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
En lang række af initiativerne i planen har været beskrevet i pressen de seneste uger, og uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) har allerede stillet de videregående uddannelser i udsigt, at der skal skæres i antallet af uddannelsesretninger og indføres en form for dimensionering.
Ministeren fortalte også tidligere på ugen, at Danmarks Grundforskningsfond sikres finansiering i yderligere ti år med en kapitalindsprøjtning på tre milliarder kroner.
Dokumentation
Vækstplaninitiativer inden for forskning, innovation og videregående uddannelse
Investeringer i forskning og innovation
- Danmarks Innovationsfond og nye samfundspartnerskaberRegeringen foreslår at udmønte 241 millioner kroner i 2015 til strategisk forskning og innovation i Danmarks Innovationsfond, som blandt andet kan understøtte igangsættelsen af to nye samfundspartnerskaber:
Samfundspartnerskab om big data, som kan understøtte en realisering af potentialet i store data-mængder.
Samfundspartnerskab om avancerede materialer, som kan understøtte dansk erhvervslivs styrkeposition på det materialeteknologiske område.
- Tilførsel af tre milliarder kroner til Danmarks Grundforskningsfond
Danmarks Grundforskningsfond er et vigtigt aktiv for dansk forskning. Fondens primære virkemiddel er etableringen af forskningscentre. De eksisterende centre kan konkurrere med de bedste internationale forskningsmiljøer.
Regeringen foreslår, at fonden tilføres yderligere tre milliarder kroner, så fondens arbejde kan videreføres med et udlodningsniveau på cirka 430 millioner kroner årligt frem til 2026. - Styrket indsats for innovationsnetværk - herunder Femern Bælt som vækstcenter
Regeringen foreslår at styrke den internationale indsats i de danske innovationsnetværk og klyngeorganisationer for at sikre flere nye innovationssamarbejder mellem danske og udenlandske virksomheder.
Regeringen foreslår desuden at gennemføre en målrettet indsats for at styrke innovationsmiljøet omkring Femern Bælt-forbindelsen.
International rekruttering
- Lempelse af forskerskatteordningen, så vederlagskravet sænkes med 10.000 kroner per måned fra cirka 70.600 kroner per måned til cirka 60.600 kroner per måned. Det gør det lettere at tiltrække højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
- Bedre vilkår for udenlandske forskere, så de har lettere adgang til det danske arbejdsmarked.
- Etableringskort til internationale studerende, der afslutter en dansk kandidat- eller ph.d.-uddannelse.
- Øget udbud af internationale uddannelsespladser på grundskole- og gymnasieniveau.
- Ens vilkår for studiejob gennem hævelse af arbejdstilladelsen til 20 timer ugentligt for internationale studerende.
Initiativer til mere relevante videregående uddannelser
- Øget brug af dimensionering
Studiesøgende skal, når de vælger en uddannelse, i højere grad være sikre på, at de kvalifikationer uddannelsen giver, er efterspurgte. På nogle studier optages for mange studerende i forhold til, hvor mange der efterfølgende kan finde relevant beskæftigelse. På andre studier har nyuddannede gode beskæftigelsesmuligheder. Regeringen vil derfor mere aktivt regulere antallet af studiepladser på de videregående uddannelser. - Flere højtuddannede til Det Blå Danmark
På maskinmesteruddannelserne og en række øvrige maritime uddannelser er der i dag både stor søgning fra unge og gode beskæftigelsesmuligheder. Regeringen vil derfor hæve antallet af studiepladser på de maritime videregående uddannelser, så de bedre matcher arbejdsmarkedets behov. - Mere gennemsigtighed i den enkeltes uddannelsesvalg
Mange studiesøgende søger ind på uddannelser med relativ høj ledighed. Det skyldes blandt andet, at det kan være svært at finde sammenlignelige informationer om ledighed for nyuddannede, løn, beskæftigelses-muligheder med videre for de forskellige uddannelser.
Regeringen vil tilvejebringe et digitalt værktøj for uddannelsessøgende med sammenlignelige og overskuelige informationer om de forskellige uddannelser. Det skal understøtte, at den enkelte uddannelsessøgende træffer sit uddannelsesvalg på et velinformeret grundlag. - Understøtte et mere bæredygtigt antal uddannelserDer udbydes i dag omkring 1.500 videregående uddannelser, hvilket betyder, at studiesøgende og arbejdsgivere kan have svært ved at gennemskue hvilke uddannelser, der er relevante. Samtidigt er nogle uddannelser for små til at understøtte bæredygtige faglige miljøer. Regeringen vil stille krav til uddannelsesinstitutionerne om at øge gennemsigtigheden af uddannelsesudbuddet blandt andet i udviklingskontrakterne samt ved at ændre akkrediterings- og uddannelsesregler, så det bliver mere attraktivt at tilpasse eller sammenlægge eksisterende uddannelser frem for at oprette nye.
Voksen- og efteruddannelsesindsats
Flere faglærte skal have en videregående uddannelse. Manglende udbud og kendskab til muligheder på videregående VEU udgør formentlig væsentlige årsager til den lave aktivitet på navnlig det tekniske områd. Samtidig afholder en meget høj deltagerbetaling måske nogle fra at deltage i VEU. Derfor vil regeringen igangsætte et arbejde med at oprette nye uddannelser, navnlig inden for det tekniske område. Derudover sænkes deltagerbetalingen markant på en række udvalgte uddannelser for at hjælpe disse godt i gang og udbrede kendskabet til faglærtes muligheder for videre uddannelse.
Kilde: Danmark helt ud af krisen, 2014
Flere faglærte skal have en videregående uddannelse. Manglende udbud og kendskab til muligheder på videregående VEU udgør formentlig væsentlige årsager til den lave aktivitet på navnlig det tekniske områd. Samtidig afholder en meget høj deltagerbetaling måske nogle fra at deltage i VEU. Derfor vil regeringen igangsætte et arbejde med at oprette nye uddannelser, navnlig inden for det tekniske område. Derudover sænkes deltagerbetalingen markant på en række udvalgte uddannelser for at hjælpe disse godt i gang og udbrede kendskabet til faglærtes muligheder for videre uddannelse.
Kilde: Danmark helt ud af krisen, 2014
ForskningVil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
