LA: Sæt kernekraftsforskningen fri

Af Villum Christensen (LA)
Energiordfører

Som skitseret i oplægget til denne debatserie er meget sket inden for kernekraftteknologier, siden et snævert flertal i Folketinget for over 30 år siden besluttede at undlade kernekraft i den danske energiplanlægning.

De sikkerhedsmæssige aspekter ved energiproduktion fra kernekraft er selvsagt blevet prioriteret højt, og udviklingen af nye reaktortyper er i dag nået til 4. generation, der blandt andet baseres på grundstoffet thorium.

Strider mod forskningens grundtanke
Det er i erkendelse heraf, at vi i Liberal Alliance har fremsat beslutningsforslag i Folketinget om at give plads til forskning i thoriumbaserede teknologier. Vi finder det utidssvarende og i direkte modstrid med forskningens grundtanke, at vi i Danmark som videnssamfund har besluttet, at der er et forskningsområde, vi ikke vil vide mere om.

Det forholder sig nemlig sådan, at flere danske forskningsgrupper – trods international anerkendelse for deres projekter – er hensat til på det nærmeste at forske i smug. De har trods adskillige ansøgninger måttet opgive at finde dansk støtte til deres udvikling af smeltet salt reaktorer baseret på thorium, i det der henvises til, at kernekraft jo alligevel ingen fremtid har i Danmark.

I Liberal Alliance er vi fuldstændig på linje med FN’s klimapanel, når det kommer til at betone vigtigheden af, at alle energiformer skal bringes i spil for at løse de energirelaterede globale udfordringer. Vi finder det derfor dybt paradoksalt, at vi i Niels Bohrs hjemland – som tilfældet reelt er - har skrevet os ud af kernekrafthistorien. At lade en 30 år gammel frygt for atomvåben sætte en stopper for udviklingen af helt afgørende energiformer er i vores optik ikke foreneligt med almindelig sund fornuft.

Vi finder det utidssvarende og i direkte modstrid med forskningens grundtanke, at vi i Danmark som videnssamfund har besluttet, at der er et forskningsområde, vi ikke vil vide mere om.

Villum Christensen
Energiordfører, LA

På tide med debat
Vi anerkender naturligvis, at kernekraft er forbundet med forskellige risici og stadig er et ømtåleligt politisk emne. Vores beslutningsforlag skal således ikke ses som et ønske om at plastre Danmark til med kernekraftværker, men alene som ønske om at sætte forskningen fri.

Vi er glade for, at den offentlige thorium-høring vi afholdt på Christiansborg i efteråret og nu fremsættelsen af beslutningsforslag B135, har været med til at kick-starte kernekraftdebatten efter 30 års tavshed.

Vi ser frem til at følge både debatten på disse sider og den forestående politiske debat, der indledes i folketingssalen onsdag den 11. maj.