Lægeforeningen: Få styr på offentlig forskning og skru ambitionerne op

Af Sanne Marie Thysen
Formand, Lægeforeningens Forskningsudvalg

Hvis dansk sundhedsforskning skal holde et højt niveau, er der brug for flere penge.

Jeg har ledt forgæves efter regeringens forskningsambitioner i finanslovsudspillet ud over de midler, der afsættes til grøn forskning.

Derfor bliver jeg glad for at læse udmeldinger, såsom at Stinus Lindgreen (R) ønsker højere ambitioner, og at Katarina Ammitzbøll (K) arbejder for en målsætning om, at der skal investeres 1,25 procent af BNP i offentlig forskning.

Akademikerne og IDA med flere har ligeledes opfordret til at øge den politiske målsætning til 1,5 procent af BNP. Det er meget glædeligt at se, at der er stærke kræfter, der ønsker at øge ambitionerne for dansk forskning, da det er et naturligt næste skridt at gå for vores vidensamfund.

Vi har mange dygtige forskere i Danmark, der vil lave sundhedsforskning og kliniske forsøg. Lægeforeningen er naturligvis meget optaget af at skabe gode vilkår for den kliniske forskning, og det er et område, der kræver flere midler.

Aktuelt afsættes der på papiret langt flere midler til forskning i sundhedsvæsenet, end vi, som læger, kan genkende fra virkeligheden.

Sanne Marie Thysen
Formand, Lægeforeningens Forskningsudvalg

Vi er optagede af det, fordi det er forskning, der ofte umiddelbart kan omsættes til direkte gavn for patienterne og samtidig spare samfundet penge.

Der er nok af eksempler at tage fat på – man kan starte med at kaste et blik på, hvordan forskningen inden for psykiatri har bevæget behandlingerne fra hydroterapi (kolde afvaskninger) og lobotomi (det hvide snit) til den sygdomsforståelse, som vi har i dag.

Opgørelser er mangelfulde
Så øgede politiske forskningsambitioner er yderst velkomne. Det er godt, at vi i Danmark har private fonde, der bidrager til at finansiere vores sundhedsforskning.

Men de kan ikke stå alene – der er brug for større ambitioner for den offentligt finansierede forskning, da man ikke kan forvente, at privat finansiering kan dække vores samfundsbehov for at udvikle vores patientbehandlinger. 

Når vi diskuterer, om det offentlige finansierede forskningsbidrag skal hedde 1 procent, 1,25 procent, 1,5 procent eller noget helt tredje, er det dog vigtigt, at vi er enige om, hvad vi snakker om.

Aktuelt afsættes der på papiret langt flere midler til forskning i sundhedsvæsenet, end vi som læger kan genkende fra virkeligheden. Regionernes opgørelser af, hvad der bliver gennemført af forskning på hospitalerne, er mangelfulde.