Landets største erhvervslobbyister hemmeligholder, hvor mange penge de hælder i Folketingets partier

Fire af de største erhvervsorganisationer er blandt en række partiers største økonomiske i 2022, men ingen af dem vil oplyse, hvor store beløb de har støttet partierne med.
Der er tale om DI, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Danske Rederier, der alle er blandt de største bidragsydere i Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Radikale.
Jacob K . Clasen, viceadministrerende direktør i Danske Rederier, oplyser, at organisationen "har tradition for at støtte en række borgerlige partier til folketingsvalg."
"Vi har et godt samarbejde bredt med partierne i Folketinget, og farve eller navn på parti er ikke det afgørende for os," skriver han og tilføjer:
"Vi oplyser ikke beløbene. Det er helt op til partierne at beslutte deres praksis på dette område."
Linjen er identisk i de andre organisationer.
"Vi udtaler os principielt ikke om vores økonomiske støtte til partier, og det er op til partierne selv, i hvilket omfang de ønsker at oplyse om eventuel støtte fra Dansk Arbejdsgiverforening," skriver Søren Kudahl, pressechef i Dansk Arbejdsgiverforening.
DI's direktør for public affairs, Morten Høyer, følger trop ved at fastslå, at erhvervsorganisationen i mange år har ydet støtte til initiativer, som " trækker samfundet i en bedre retning, og som flugter med DI's værdisæt."
"Derfor er der intet odiøst i måden, vi fordeler vores støttekroner til såvel partier som andre initiativer på, og der er som bekendt klare regler herfor, som vi naturligvis følger nøje," lyder det fra Morten Høyer, der hverken vil kommentere på enkeltbidrag eller beløbstørrelser.
Heller ikke Dansk Erhverv vil sætte tal på.
"Det korte svar er, at vi ikke oplyser om partistøtte," meddeler pressechef Lars Ohlsen.
DI stod for over halvdelen af Radikales samlede bidrag
Partierne er forpligtet til at offentliggøre navnene på alle bidragsydere, som har doneret mere end 22.200 kroner.
Men partierne behøver ikke at oplyse beløbets størrelse.
Radikale har som det eneste af de nævnte partier valgt at offentliggøre de eksakte beløb.
Her fremgår det, at DI's samlede donationer til partiet løb op i lige under fem millioner kroner, hvilket svarer til over halvdelen af Radikales samlede private bidrag på 8,7 millioner kroner.
Dansk Arbejdsgiverforening var den næststørste pengedonorer med en samlet donation på 1,6 millioner kroner.
Danske Rederier har skudt 850.000 kroner i Radikales partikasse, mens Dansk Erhvervs bidrag beløber sig til 300.000 kroner.
Tavshed om Moderaterne
Som Altinget har beskrevet, er Moderaterne det eneste parti i Folketinget, som ikke har valgt at offentliggøre, hvem der støttede partiet i valgåret.
Det skyldes, at regnskabspligten først gælder året efter folketingsvalget for partier, der stiller op til valget for første gang.
Danmarksdemokraterne har frivilligt valgt at offentliggøre partiets regnskab, hvilket altså efterlader Moderaterne som det eneste parti, der ikke vil sætte navn på de økonomiske støtter.
Hverken DI, Dansk Erhverv, Danske Rederier eller Dansk Arbejdsgiverforening vil svare på, hvorvidt de har ydet økonomiske bidrag til Moderaterne.
Til gengæld oplyser alle organisationer, at det er muligt for deres medlemmer at fravælge, at deres kontingent går til partistøtte.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Klimaet går AMOC
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge ”dramatisk” havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet





















