Debat

Lars Qvistgaard om SU-reform: Tiden er til et politisk prestigeprojekt

SU på kandidatniveau skal sikres, men SU'en kan ikke stå alene i fremme den sociale mobilitet, når hver femte 25-årig ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, skriver Lars Qvistgaard. 

Der er brug for en National Handlingsplan for Bekæmpelse af Social Ulighed i Uddannelsessystemet, skriver Lars Qvistgaard.
Der er brug for en National Handlingsplan for Bekæmpelse af Social Ulighed i Uddannelsessystemet, skriver Lars Qvistgaard. Foto: Agnete Finnemann Scheel/Altinget.dk
Lars Qvistgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Sidste år kunne vi fejre SU-lovens 50-års jubilæum. Og den er værd at fejre, for SU-loven fra 1970 har en vigtig plads i opbygningen af det danske velfærds- og videnssamfund. Den politiske hensigt med SU-loven var, at den enkeltes økonomisk baggrund ikke skulle være betydende for, hvorvidt man kunne realisere sine uddannelsesdrømme.

Temadebat

Den statsfinansierede uddannelsesstøtte står som én bærende søjle i det danske velfærdssamfund. I hvert fald i den forstand, at Danmark har verdens højeste SU. Den er næsten tre gange så høj som i Sverige og knap fire gange så høj som i Finland.

Spørgsmålet er, om der i bund og grund er tale om statsfinansierede ’cafépenge’, eller en investering til gavn for den enkelte såvel som for samfundet?

Debatten om SU er en gammel traver, men reformspørgsmålet knager stadig på Christiansborg og i interesse- og erhvervsorganisationer.

På den baggrund inviterer Altinget til debat om SU. Vi stiller det grundlæggende spørgsmål: Er der behov for en SU-reform?

Her er panelet:

  • Ulla Tørnæs - forskningsordfører, Venstre
  • Mads Lundby Hansen - cheføkonom og vicedirektør, Cepos
  • Franciska Rosenkilde - politisk leder, Alternativet og kultur- og fritidsborgmester, Københavns Kommune
  • Mads Eriksen - uddannelses- og forskningspolitisk chef
  • Eik Dahl Bidstrup - formand, Krifa
  • Mette Fjord Sørensen, underdirektør, Dansk Industri
  • Lars Andersen - direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Mike Gudbergsen - forperson, Danske Studerendes Fællesråd
  • Astrid Carøe - forskningsordfører, SF
  • Lars Qvistgaard - formand, Akademikerne
  • Sidsel Tønder Koudahl, Rasmus Pilegaard Petersen og Mathias Botoft Hansen - hhv. forperson, DM Studerende, formand, Djøf Studerende og talsperson, IDA STEM Students

SU-loven var visionær, og dens succes bekræftes blandt andet af en registerbaseret analyse fra Akademikerne, der viser, at tre ud af fire kandidatstuderende i dag kommer fra ikke-akademiske hjem, og hver tredje kandidatstuderende er decideret mønsterbrydere, det vil sige har faglærte eller ufaglærte forældre.

På de regionale universitetsudbudssteder som Esbjerg, Herning, Kolding og Slagelse ligger andelen af mønsterbrydere på mellem 41 procent og 58 procent. 

Opbakning fra befolkningen til SU'en

Derfor kan det heller ikke undre, at SU’en fortsat har klangbund i den danske befolkning. Det viser en Gallup-undersøgelse, som Akademikerne fik foretaget i 2020. I rød blok er 87 procent enig i, at SU’en er vigtig for social uddannelsesmobilitet, og i blå blok er det tilsvarende 83 procent.

I rød blok er 87 procent enig i, at SU’en er vigtig for social uddannelsesmobilitet, og i blå blok er det tilsvarende 83 procent.

Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne

En markant enighed som altså går på tværs af politisk overbevisning, men også på tværs af uddannelsesniveau og lønindkomst.

Det ved SU-strammerne i den hjemlige debat da også alt for godt, og det kan ses ved, at forslag om omlægning af SU til lån på kandidatuddannelsen, altid ledsages af forsikringer om, at det ikke vil have konsekvens for den sociale uddannelsesmobilitet. Der refereres typisk til Vismændenes analyse fra 2018, og Altingets oplæg til nærværende SU-debat bekræfter da også, at Vismændene er en institution, der bliver lyttet til.

Netop derfor er det så meget desto mere problematisk, at kvaliteten af Vismændenes SU-analyse fra 2018 ikke kan klare den tryktest, man burde kunne forvente.

Vismændene er blinde for social slagside

Helt grundlæggende har Vismændenes SU-analyse et blindt øje for de sociale effekter ved lånebaseret studiestøtte. Jeg fremlagde dengang, som medlem af Det Økonomiske Råd, vores kritik af Vismændenes SU-analyse og valgte metoder.

Her i Altingets debatformat er der kun plads til at nævne nogle af vores kritikpunkter, men jeg kan henvise til SU-universet på Akademikernes hjemmeside for en mere detaljeret gennemgang.

Eksempelvis anerkender Vismændene på den ene side, at unge fra hjem med mindre tradition for uddannelse kan være mere tilbageholdende med at stifte gæld med uddannelse for øje, men mener på den anden side, at dette ikke er relevant ved en omlægning af SU til lån på kandidaten!

Vismændene er her ude i rent postulat, og måske Vismændene tilmed er offer for deres egen privilegieblindhed, når de end ikke reflekterer over, at en omlægning til lån på kandidaten beløber sig til mistet SU-indtægt på 151.000 kroner?

SU'en har bevist sin succes

En nylig undersøgelse blandt bachelorstuderende foretaget af Djøf, DM og IDA tilbageviser da også Vismændenes postulat. Undersøgelsen viser, at en omlægning af SU til lån på kandidatuddannelsen vil ramme socialt skævt, idet bachelorstuderende fra ikke-akademiske hjem i højere grad end deres studiekammerater fra akademiske hjem, vil afstå fra at fortsætte på kandidatuddannelsen, hvis de ikke længere kan modtage SU, men i stedet skal optage lån.

I min optik er det forhold, at hver femte 25-årig ikke har gennemført mindst en ungdomsuddannelse uden sammenligning Danmarks vigtigste uddannelsesudfordring.

Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne

Vismændene sammenligner også de nordiske landes studiestøttesystemer, men ser alene på de studerende, der har valgt at studere under de givne vilkår for studiestøtte. Altså har Vismændene ikke øje for, at det netop er unge fra lavindkomstbaggrund, der fravælger at studere, fordi det vil medføre, at man skal gældsætte sig.

Og så er det i øvrigt pudsigt, at Vismændene bruger data fra lande som Chile, Mexico og Sydafrika for at kunne finde opbakning til deres konklusion om, at stipendie og studielån er et fedt. Lande som ikke kun geografisk, men også socioøkonomisk og uddannelsespolitisk ligger meget langt fra Danmark, og som vi derfor normalt ikke sammenligner os med.

SU’en har bevist sin succes, men SU’en kan ikke stå alene, for SU’en er jo kun til gavn for de unge, der rent faktisk ”overlever” folkeskolen og fortsætter i uddannelsessystemet. I min optik er det forhold, at hver femte 25-årig ikke har gennemført mindst en ungdomsuddannelse uden sammenligning Danmarks vigtigste uddannelsesudfordring.

Fra Akademikerne har vi spillet ind med forslag til regeringens reformkommission, hvor vi blandt andet foreslår en National Handlingsplan for Bekæmpelse af Social Ulighed i Uddannelsessystemet. Tiden er til et politisk prestigeprojekt, der skal være lige så fremsynet og visionært som SU-loven i 1970.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion