Debat

Lederne: Høj dimittendledighed kalder på handling nu

Coronakrisen har øget ledigheden blandt de nyudannede akademikere. Det er en udfordring, vi som samfund skal få bugt med gennem langsigtede løsninger, der styrker samarbejdet mellem arbejdsmarkedet og uddannelserne, mener Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chefhos Lederne.

Der er brug for at lave nye tiltag, hvis vi skal komme den høje dimittendledighed til livs, skriver Christina Laugesen.
Der er brug for at lave nye tiltag, hvis vi skal komme den høje dimittendledighed til livs, skriver Christina Laugesen.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Christina Laugesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Siden coronakrisen ramte Danmark, er ledigheden blandt nyuddannede skudt i vejret. Dette er særligt blandt de nyuddannede akademikere, hvor ledigheden er steget fra 19 procent i første kvartal af 2019 til 22 procent i første kvartal af 2020, målt seks måneder efter endt uddannelse.

Det viser en ny opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som samtidig påpeger, at ledigheden for nyuddannede akademikere er skudt næsten ti år tilbage og nærmer sig tidligere tiders høje niveau.

Indfør flere tiltag, der kan hjælpe nyudannede i gang
Hos Lederne ser vi med stor bekymring på udviklingen. For vi må ikke risikere at tabe en generation af innovative og dygtige dimittender i coronaens navn, fordi de nyudklækkede akademikere får en så omtumlet start på karrieren, at det kommer til at koste på den lange bane.

Et godt eksempel på hvordan vi kan hjælpe de unge akademikere i gang med et godt arbejdsliv er udvidelsen af virksomhedspraktikken for ledige nyuddannede til otte uger og de styrkede muligheder for graduate-forløb.

Christina Laugesen
Uddannelsespolitisk chef, Lederne

Derfor skal vi som samfund holde et vågent øje med, om coronakrisen fortsat gør det sværere for nyuddannede at finde arbejde og vi skal reagere på den nuværende udvikling og hjælpe de unge, som er særligt hårdt ramt af coronakrisen nu og her.

Et godt eksempel på hvordan vi kan hjælpe de unge akademikere i gang med et godt arbejdsliv er udvidelsen af virksomhedspraktikken for ledige nyuddannede til otte uger og de styrkede muligheder for graduate-forløb.

Sådanne tiltag kan hjælpe både dimittender og virksomheder med at finde hinanden i de gode match.

Hjemmearbejde kan gøre det nemmere at søge bredt
Virksomheder og ledere har imidlertid også et særligt ansvar for at have fokus på de unge akademikere den kommende tid.

Lige nu begrænser krisen mange virksomheder i at udvide og rekruttere nye medarbejdere, men i en række brancher er hjulene allerede godt i gang igen, og her kan lederne have et særligt blik for at hjælpe dimittenderne i gang og få gavn af de nyuddannedes stærke analytiske kompetencer og nye perspektiver på virksomheden, som kan bidrage til virksomhedens innovation, grønne omstilling og bæredygtig vækst. 

De unge skal dog også hjælpe sig selv og søge bredt – både i forhold til jobområde, indhold og ikke mindst geografi.

Langt de fleste ledere har oplevet høj produktivitet, mens hjemmearbejdet var på sit højeste under coronakrisen, og det vil betyde et nybrud i arbejdets tilrettelæggelse, hvor langt flere vil arbejde mere hjemmefra til gavn for både klima, trivsel og produktivitet.

De unge skal dog også hjælpe sig selv og søge bredt – både i forhold til jobområde, indhold og ikke mindst geografi.

Christina Laugesen
Uddannelsespolitisk chef, Lederne

Dermed øges det geografiske jobmarked for nyuddannede betragteligt, og det skal dimittenderne selvsagt udnytte.

Brug de nyerhvervede kompetencer i andre sammenhænge
Derudover handler jobsøgningen også om at overveje, om de nyerhvervede kompetencer kan bruges i andre sammenhænge end dem, der ligger lige for, ligesom det handler om også at søge der, hvor man som nyuddannet måske slet ikke tror, at man har en chance.

Tal fra den seneste rekrutteringssurvey fra STAR viser nemlig, at omtrent hver tiende rekrutteringsforsøg ender i en ansættelse af en person, som ikke har alle de ønskede kvalifikationer til stillingen.

Heriblandt er det hver anden virksomhed, som ansætter folk uden den rette erhvervserfaring, ligesom at mange også ansætter en kandidat, selvom vedkommende ikke har de helt rette faglige kvalifikationer, så længe den formelle uddannelse er den rette.

Fokus på de langsigtede løsninger
Selvom vi skal gøre ting nu og her for at hjælpe de nyuddannede akademikere med den aktuelle corona-problematik, løser det dog ikke det grundlæggende problem. Nemlig at der generelt og i mange år har været et relativt højt ledighedsniveau blandt dimittender.

Derfor er der også behov for, at vi kigger på mere langsigtede løsninger for at komme ledigheden blandt nyuddannede til livs.

Når der er stor ledighed blandt nyuddannede, er det delvist et udtryk for et mismatch mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet. For selvom dimensioneringen af uddannelserne betyder loft over uddannelser med høj ledighed, så bør vi overveje, om modellen er tilstrækkelig finmasket til at indfange fremtidige behov. 

Derfor er der også behov for, at vi kigger på mere langsigtede løsninger for at komme ledigheden blandt nyuddannede til livs.

Christina Laugesen
Uddannelsespolitisk chef, Lederne

Samtidig er det vigtigt at diskutere om vores nuværende uddannelsessystem og struktur modsvarer behovene på arbejdsmarkedet og om de aktuelle studiepladser tilbydes i de rette mængder. Ledighedstallene blandt de nyuddannede akademiker indikerer, at det ikke er tilfældet i dag.

Bedre samspil mellem uddannelse og arbejdsmarked
Endeligt mener vi hos Lederne, at vi i den grad skal styrke samspillet mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet tidligt i uddannelserne, ligesom flere studerende fremadrettet kan og bør benytte det udvidede retskrav til at få relevant erhvervserfaring efter en afsluttet bachelor, som kan gøre vejen til arbejdsmarkedet lettere, når kandidatgraden er i hus.

Partnerskabet for dimittender i job giver en lang række gode eksempler på, hvordan samspillet mellem arbejdsmarked og uddannelserne kan styrkes.

Men forslaget om at styrke karriererådgivningen vedrørende sporskifte på femte semester af bacheloruddannelserne viser måske en af svaghederne i vores nuværende uddannelsestænkning: For vi skal vel ikke hen til femte semester, før de studerende skal vejledes til et sporskifte?

I stedet bør vi arbejde for, at karrierevejledningen styrkes før valg af uddannelse og at langt de fleste bacheloruddannelser tilrettelægges som egentlig afrundede uddannelser, som giver de studerende erhvervskompetencer, som kan anvendes på arbejdsmarkedet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00