Lektor: Ghetto-dokumentar sætter et nødvendigt fokus på religiøse råd. Men et forbud et ikke vejen frem

Som det fremgår af hvidbogen 'Religiøse Råd og Domstole i Danmark,' er religiøse råd dog ikke i sig selv ulovlige eller nødvendigvis problematiske – det afhænger af, hvordan de fungerer, og hvilke rammer de opererer inden for.

Det er vigtigt at skelne mellem religiøs mægling som frivillig konfliktløsning og uformelle magtstrukturer, der i praksis presser eksempelvis kvinder eller vidner til tavshed og dermed underminerer det officielle retssystem.

Kommuner kan skabe dialog

I stedet for at forbyde eller fordømme religiøse råd bør myndigheder og kommuner indgå i et tættere samarbejde med moskéer og trossamfund, hvor grænserne for mægling og retshåndhævelse gøres tydelige.

Det er muligt at udvikle uddannelsesforløb for religiøse ledere om dansk lovgivning, kvinders rettigheder og retssikkerhed, hvilket vil kunne bidrage til en mere åben, legitim og lovmedholdelig religiøs mægling, som ikke underminerer domstolene, men fungerer som et supplement i visse typer konflikter.

Et generelt forbud mod religiøse råd vil sandsynligvis blot føre til, at de opererer mere skjult.

Brian Arly Jacobsen
Lektor, Københavns Universitet

Et centralt problem i Gellerup er, at beboere ifølge dokumentaren ofte undlader at anmelde kriminalitet – enten af frygt for repressalier eller på grund af lav tillid til politiet.

For at modvirke dette er det nødvendigt at styrke lokal tilstedeværelse af politi og sociale myndigheder med fokus på tillidsopbygning og kulturel forståelse.

Det kan også være en løsning at etablere anonyme og sikre klagemuligheder, især for kvinder i udsatte positioner. Samtidig bør der være adgang til støttecentre, hvor kvinder kan få juridisk rådgivning og psykologhjælp uden pres fra familie eller religiøse autoriteter.

Et generelt forbud mod religiøse råd vil sandsynligvis blot føre til, at de opererer mere skjult og dermed uden indsigt eller indflydelse fra myndighedernes side. I stedet bør der udarbejdes klare rammer for god praksis for religiøs mægling.

Der kan oprettes former for tilsyn med institutioner, som tilbyder konfliktløsning, eksempelvis gennem et register eller i samarbejde med kommunen, hvor det sikres, at principper om ligestilling og retssikkerhed overholdes.

Straffeloven skal spejle virkeligheden

I den sammenhæng er det relevant at anerkende de løsningsforslag, som Jesper Petersen og Niels Valdemar Vinding har fremført i deres nylige kronik om behovet for at give fagprofessionelle konkrete og meningsfulde handlemuligheder.

Som de pointerer, nytter det ikke blot at oplyse kvinder om deres rettigheder under dansk lov, hvis det ægteskab, de er fanget i, alene er islamisk.

Derfor er det afgørende, at medarbejdere i politiet og Familieretshuset gives mulighed for at pålægge ægtemænd at opløse sådanne ægteskaber – en retshandling, der ifølge islamisk tradition ikke nødvendigvis kræver religiøse autoriteter.

Samtidig må straffelovens bestemmelser om fastholdelse i ægteskaber bringes i anvendelig form, så der eksisterer en sanktionsmulighed, hvis kvinden ikke frigives.

Det handler ikke om at anerkende sharia som juridisk gyldig i Danmark, men om at give systemet værktøjer til at håndtere de realiteter, kvinder står i.

Det er præcis den form for praksisnær og rettighedsbaseret tænkning, der bør ligge til grund for en fremtidig strategi – til gavn for både retssikkerheden og ligestillingen.

Danmark mangler retningslinjer

Det er vigtigt at understrege, at en mere nuanceret forståelse af religiøse råd og deres funktion kan møde modstand, men ikke desto mindre er den nødvendig.

Der eksisterer i dag en bekendtgørelse om kirkelig mægling fra 2015, men der mangler vejledninger, fortolkningspraksis og klare retningslinjer for, hvad religiøs mægling faktisk indebærer – og ikke indebærer. Det efterlader både aktører og myndigheder i et uklart felt.

Det handler ikke om at anerkende sharia som juridisk gyldig i Danmark, men om at give systemet værktøjer.

Brian Arly Jacobsen
Lektor, Københavns Universitet

I forlængelse af de foreslåede initiativer bør man også rette opmærksomheden mod den store mængde praksisviden, som allerede eksisterer blandt forskere, politi, integrationsmedarbejdere, socialrådgivere, sikkerhedskonsulenter og boligsociale medarbejdere.

Disse fagpersoner har i årevis haft direkte berøring med de problematikker, dokumentaren peger på. Men deres viden er sjældent blevet systematisk indsamlet, analyseret eller omsat til konkret politik.

Det rejser et væsentligt spørgsmål: Hvorfor er der ikke nogen, der samler op på denne viden?

Der bør etableres en tværgående taskforce eller lignende enhed, der netop har til formål at indsamle og anvende den praksisnære erfaring fra frontlinjen til at udvikle målrettede og virksomme løsninger.

TV 2's 'Ghetto' sætter nødvendigt fokus på alvorlige problemer i Gellerup. Men for at forstå og løse disse problemer er det afgørende at nuancere billedet af de religiøse råd og forstå deres virkemåde i praksis.

Forskningen viser, at løsninger ikke findes i forbud, men i samspil mellem civilsamfund, myndigheder og trossamfundenes institutioner. Det handler ikke om at nedkæmpe religion – men om at sikre, at den ikke bruges til at fastholde kontrol, skjule kriminalitet eller begrænse grundlæggende rettigheder.