Forskere om kandidatudspil: Nedskæringer kan føre til afvikling af humaniora uden for storbyerne

Sundhedsvæsenet har i flere år sat patientinddragelse højt på dagsordenen. Eksempelvis har medicin- og sundhedsfaglige uddannelser introduceret tværfaglige kurser i narrativ medicin, hvor undervisere fra humanioras litteraturstudier nærlæser litterære tekster om sygdom skrevet af patienter og pårørende, men indimellem også af læger, for at give de studerende et bredere og dybere indblik i, hvad det vil sige at leve med alvorlig sygdom.

Det forudsætter et stærkt humaniora overhovedet at kunne se dette og andre potentialer for en tværfaglig videreudvikling af vores uddannelser og sundhedsvæsen.

Internationalt perspektiv

Viden, færdigheder og kompetencer, på højt, internationalt niveau, inden for eksempelvis narrativ medicin og sundhedskommunikation, vil muligvis godt kunne opnås efter tre års bacheloruddannelse samt bare et års kandidatuddannelse.

På regionalt niveau kan konsekvenserne blive uoverskuelige

Anders Juhl Rasmussen og Thomas Wiben Jensen
Hhv. lektor, narrativ medicin og lektor, sprog og kommunikation, SDU

Men det er vanskeligt at argumentere for, at det ikke vil betyde en generel forringelse af vores studerendes kompetencer, hvis en stor del af humanioras kandidatuddannelser halveres.

Selvfølgelig koster humanistiske uddannelser nogle penge, men har vi som samfund råd til at forringe kommende generationers muligheder for at forstå sig selv og hinanden, deres sprog, selvopfattelse og adfærd, på højeste faglige niveau i et komplekst videnssamfund?

I et internationalt perspektiv vil forringelserne formentlig betyde, at dansk humanvidenskabelig forskning kan bidrage markant mindre til den fælles og afgørende nytænkning inden for og på tværs af ellers vidt forskellige fagområder.

Ganske vist oplever humaniora en lignende tilbagegang i finansiering på mange andre universiteter verden over, hvor en neoliberal tankegang om at måle uddannelser på deres direkte samfundsnytte vinder udbredelse.

Men samtidig, og måske som en modreaktion, sker der tværfaglige nybrud som eksempelvis medicinsk humaniora, der drives frem på blandt andet Columbia University. Sådanne nybrud i undervisning, hvor studerende fra forskellige fakulteter interesserer sig for og kombinerer indsigter fra hinandens vidensområder, burde danske universiteter være med til at præge og påvirke.

På nationalt niveau vil den forringelse af vores universitetsuddannelser, som regeringen lægger op til, altså koste værdifuld viden, og det kan i sidste ende kun forsvares, hvis man ikke har blik for humanioras værdi – eller lukker øjnene for den.

Humaniora i provinsen

På regionalt niveau kan konsekvenserne ligefrem blive ret uoverskuelige. Hvis humanistiske fakulteter fortsat skal begrænse deres økonomi, kan det betyde, at det i en nær fremtid kun er i Danmarks storbyer, København og Aarhus, at unge mennesker kan studere humaniora, og hvor humanistisk baseret tværfaglighed gør nye, hidtil ukendte opdagelser.

Faldende ungdomsårgange og en fortsat generel devaluering af humaniora vil give universiteter uden for de to storbyer en mere og mere skrøbelig finansiering af dette vidensområde.

Fremtidige tab i indtægter via taxameterordningen bliver sandsynligvis ikke opvejet af, at de store private fonde som for eksempel Novo Nordisk Fonden forventes at have flere midler til uddeling.

Også hos de private fonde står sundhedsvidenskab, naturvidenskab eller teknologisk videnskab alt andet lige i højere kurs, fordi disse vidensområder har lettere ved at tilbyde anvendelsesorienteret og ”nyttig” forskning, hvis resultater kan måles og beregnes. Den humanistiske forskning bliver ofte placeret nederst i det såkaldte evidens-hierarki.

Tilbage står, at værdifuld tillid mellem læge og patient eller den sproglige forståelse af menneskers sygdomserfaringer, for nu at blive ved vores egne eksempler, er tværfaglige emnefelter, som risikerer at forsvinde fra vores humaniorabaserede forskning og undervisning, særligt uden for de to storbyer.

Hvis vi reelt skal arbejde for et Danmark i bedre balance og for danske universiteter som internationale aktører inden for udviklingen af tværfaglige uddannelser, skal væsentlige vidensinput til sundhed og velfærd med baggrund i humanioras store teorier om menneskers følelser, sprog, selvopfattelse og adfærd fortsat og usvækket fremmes i hele landet.