Debat

Lektorer foreslår ny karakterskala: Enkelhed er nøgleordet

Den nuværende karakterskala kan resultere i en uforholdsmæssig, negativ skævvridning af gennemsnittet. Vi er overbeviste om, at vores forslag ville være nemmere at håndtere bredt på tværs af uddannelsessektoren og internationalt, skriver Denise Sanchez Barfod og Anders Sanchez Barfod.

Det er for svært at lave forskellige versioner af den nuværende karakterskalaen til forskellige formål – for eksempel karaktergivning i gymnasiet eller på universitetet, skriver Denise Sanchez Barfod og Anders Sanchez Barfod.
Det er for svært at lave forskellige versioner af den nuværende karakterskalaen til forskellige formål – for eksempel karaktergivning i gymnasiet eller på universitetet, skriver Denise Sanchez Barfod og Anders Sanchez Barfod.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Indlægget blev bragt første gang 24. juni 2022.

-----

At skabe en ny karakterskala, som skal fungere bredt på tværs af hele uddannelsessystemet, er en udfordring.

Vores nuværende skala har mange fordele – heriblandt princippet med at hænge karaktergivningen op på læringsmål, der går som en rød tråd gennem hele kursusforløbet og gør kravene håndgribelige for kursusdeltagerne.

Efter 14 år med den nye skala har det desværre vist sig, at skalaen utilsigtet har bidraget til perfekthedskulturen i uddannelsessystemet, blandt andet fordi man starter med karakteren 12 og derefter trækker mangler fra, alt efter hvor væsentlige disse er. Der er med andre ord ikke plads til at honorere præstationer, der er skæve i forhold til læringsmålene, men ikke desto mindre geniale.

Et af de væsentlige argumenter for den karakterskala, som vi har nu, var at den skulle være sammenlignelig med karakterskalaen i de engelsktalende lande, herunder især USA.

Det har vist sig ikke at holde vand, blandt andet fordi de store spring i skalaen, og især det forkætrede minus tre resulterer i en uforholdsmæssig, negativ skævvridning af gennemsnittet. Det er klart, at skalaen netop lægger op til at hæve overliggeren for det nødvendige minimum, men det er netop hér, at man efter manges mening er gået for langt.

Karakterskalaen mangler nuancer

Spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre at konstruere en karakterskala, som lever op til de mange krav, der formuleres af undervisere, elever, studerende, politikere og aftagere.

Den skal for det første være styret af læringsmål, for det andet levere en nuanceret indikation af en given eksamenspræstation og for det tredje kunne oversættes til andre karaktersystemer, så danske studerende ikke straffes. Om karakteren så virker fremmende for læringen eller ej, er en helt anden diskussion, vi ikke ønsker at tage her.

Sammenlagt har vi mere en 60 års undervisningserfaring fra gymnasieskolen og universitet, i Danmark, USA og Frankrig. Vi har begge fungeret utallige gange både som eksaminatorer og censorer. For det første synes vi, at karakterskalaen mangler nuancer i den midterste del, hvor de fleste præstationer ofte havner.

Både det nuværende syv- og tital er simpelthen for rummelige. Og endelig er det for svært at lave forskellige versioner af skalaen til forskellige formål – for eksempel karaktergivning i gymnasiet eller på universitetets bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveauer.

Indlægget fortsætter under tabellen

 

Ville være nemmere at håndtere

Den nye skala udmærker sig ved sin enkelthed og ved at være både konvertibel og fleksibel. I sin mest detaljerede form vist ovenfor vil den egne sig til at skelne mellem den store midtergruppe af præstationer. Vi foreslår, at man fastholder karaktergivning ud fra læringsmål, men at dette kun bliver gjort for eksempel til den overordnede gruppe af karakterer, som svarer til A i det amerikanske system.

Herefter kan man så tildele et plus (13) eller et minus (ti) på baggrund af en helhedsbedømmelse af præstationen, som går ud over læringsmålene. Skalaen er fleksibel, idet den også vil kunne bruges i form af en fempunkts skala, som kun indeholder middeltallene i de opstillede karaktergrupper (12, ni, seks, tre og 0,5). Bemærk, at det stadigvæk vil være muligt at lade disse grovere karakterer indgå i udregningen af vægtede gennemsnit på tværs af mange fag.

Vores forslag er ment som et konstruktivt indspark i debatten. Som det er tilfældet med alle karaktergivningssystemer, vil der være fordele og ulemper, men vi er overbeviste om, at vores karakterskala først og fremmest på grund af sin enkelthed vil være nemmere at håndtere bredt på tværs af uddannelsessektoren og internationalt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00