L&F: Der er et hår i suppen i udspil til grønne forskningsmillioner

DEBAT: Besparelser på det forskningsbaserede myndighedsberedskab går ud den grønne omstilling, skriver Anders Martin Klöcker fra Landbrug & Fødevarer.

"Besparelserne er en stærk medvirkende årsag til, at den jordbrugs- og veterinærvidenskabeligeforskning er det eneste forskningsområde, som ikke har fået øget sine bevillinger siden 2008," skriver Anders Martin Klöcker. — "Besparelserne er en stærk medvirkende årsag til, at den jordbrugs- og veterinærvidenskabeligeforskning er det eneste forskningsområde, som ikke har fået øget sine bevillinger siden 2008," skriver Anders Martin Klöcker. Foto: Thomas Lekfeldt Ritzau/Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Martin Klöcker
Områdedirektør for Erhvervspolitik i Landbrug & Fødevarer

Regeringen fastholder med sit finanslovsforslag forskningsbevillingerne på samme niveau som sidste år og med en stærk grøn profil.

Det er vi i Landbrug & Fødevarer meget tilfredse med, og vi ser frem til endnu en god bred politisk aftale om fordeling af forskningsreserven og de ekstra 750 millioner grønne forskningskroner.

Men der er et enkelt hår i suppen, som er af stor betydning for fødevareklyngen.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Igen i år beskæres bevillingerne til det såkaldte forskningsbaserede myndighedsberedskab med to procent via omprioriteringsbidraget. Midlerne går til fagministeriernes aftaler med universiteterne, og hovedparten af de 700 millioner kroner, som årligt anvendes til aftalerne, ligger på miljø-, landbrugs- og fødevareområdet.

Går udover centrale forskningsmiljøer
Aftalerne har tre hovedformål: Strategisk forskning, forskningsbaseret rådgivning og forskningsbaseret beredskab og overvågning. Cirka 50 procent at midlerne tæller med i opfyldelsen af etprocents-målsætningen på forskning.

En beskeden start vil være at stryge omprioriteringsbidraget.
Anders Martin Klöcker
Områdedirektør for Erhvervspolitik i Landbrug & Fødevarer

Alene fra 2020 til 2021 beskæres Miljø- og Fødevareministeriets bevillinger til myndighedsberedskabet med 15,5 millioner kroner.

Siden 2008 er bevillingerne reduceret med over 20 procent, og hvis der ikke gøres noget fra politisk hold, vil bevillingerne over de kommende år fortsætte med at falde som følge af det statslige omprioriteringsbidrag.

Besparelserne er en stærk medvirkende årsag til, at den jordbrugs- og veterinærvidenskabeligeforskning er det eneste forskningsområde, som ikke har fået øget sine bevillinger siden 2008.

Det går ud over nogle af de centrale forskningsmiljøer, som skal være med til at finde løsningen på nogle af de største samfundsudfordringer og bidrage til den grønne omstilling.

Det er også de forskningsmiljøer, som bidrager til en videnbaseret udvikling af fødevaresektoren, som igen - og ikke mindst under coronakrisen - har vist sig som en af de absolut bærende erhvervssektorer i Danmark.

Et vilkår for den grønne omstilling
Midlerne er ikke alene med til at vedligeholde et nødvendigt beredskab, når nye plante- og husdyrsygdomme banker på grænsebommen, eller når der er risiko for udbrud af fødevarebårne sygdomme.

De bidrager også til opretholdelse af nødvendige forskningsfaciliteter og er nødvendig medfinansiering for de forskningsmiljøer, som skal søge ind i de grønne forskningspuljer.

Bevillingerne til miljø-, jordbrugs- og veterinærforskningen er i dag så presset, at hvis vi skal komme i mål med den grønne omstilling og ambitiøse klimamålsætninger, skal der ske en genopretning af bevillingerne.

En beskeden start vil være at stryge omprioriteringsbidraget.

Politik har aldrig været vigtigere