L&F til den nye regering: Styrk den grønne forskning og innovation

Af Anders Martin Klöcker
Områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Fødevareklyngen har en ambition om, at den danske fødevareproduktion skal være klimaneutral i 2050, og hvis det mål skal indfris, kræver det nytænkning, et højt kompetenceniveau og markante investeringer i forskning.

I L&F er vi derfor glade for, at regeringen har en ambition om at styrke den grønne forskning og demonstration.

Her følger nogle forslag til, hvordan det kan gøres.

Opgørelsesmetoden bør ændres
Regeringen vil fastholde barcelonamålsætningen. Vi havde gerne set en mere ambitiøs tilgang, men konstaterer dog, at der synes at være tale om, at de en procent er et gulv og ikke et loft.

Den nye ambition bør give anledning til at ændre opgørelsesmetoden, således at der ikke modregnes for de midler, som universiteter og GTS-institutter henter i internationale forskningsprogrammer.

De årlige to-procentsbesparelser har bidraget kraftigt til at udfordre den danske jordbrugs- og fødevareforskning, som ellers er på et højt internationalt niveau og henter betydelige midler i de europæiske forskningsprogrammer.

Anders Martin Klöcker
Områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Vi skal tværtimod øge incitamenterne til at deltage i internationalt forskningssamarbejde til gavn for hjemtagning af nødvendig viden.

Mange af de udfordringer, som vi arbejder med i forbindelse med den grønne omstilling, er grænseoverskridende og kræver internationalt vidensamarbejde.

For at styrke den grønne forskning foreslår L&F indført en ny mekanisme. Den stigning i de statslige forskningsinvesteringer, som følger af stigningen i BNP, bør i de kommende fem år båndlægges til ”grøn forskning og demonstration”.

Tag alle virkemidler i brug
Vi tror ikke på et enkelt teknologisk quickfix, som kan klare det hele.

Ved at gøre det på denne måde, hvor alle virkemidler er inkluderet (basismidler, strategiske forskningsmidler, udviklings- og demonstrationsprogrammer, midler til innovationsfremme, strategiske basismidler, internationalt forsknings- og innovationssamarbejde), sikrer vi, at alle forskningsdiscipliner og alle typer videninstitutioner bidrager med ny viden og grønne løsninger.

Halvdelen af de statslige forskningsmidler går i dag til basismidler til forskningsinstitutionerne.

Den BNP-relaterede stigning i disse midler skal i den kommende femårs periode gives som strategiske basismidler målrettet grøn forskning.

Fordelingen af den øvrige stigning i de statslige bevillinger bør forhandles parallelt med forhandlingen om fordeling af forskningsreserven og udmøntes som båndlagte midler til de forskellige forskningsbevilligende organer, GTS resultatkontrakter, innovationsnetværk med videre.

Med dagens bevillingsniveau vil indsatsen svare til, at den grønne forskning styrkes med 170 millioner kroner per procent stigning i BNP.  

Hertil kommer de midler fra forskningsreserven, som bevilliges til forskning, innovation og demonstration inden for bæredygtighed og klima.

Forskning, som understøtter erhvervets klimamål 
Den nye rapport fra DEA, CBS og Novo Nordisk Fonden om finansiering af den offentlige forskning i Danmark viser tydeligt, at den jordbrugs- og veterinærvidenskabelige forskning er det eneste videnskabelige område, som har oplevet faldende bevillinger siden 2008.

Og det er gået hårdt ud over den forskning, som netop skal understøtte den grønne omstilling, udvikling af sundere og sikre fødevarer og en bedre dyrevelfærd.