Liberal Alliance er godt i gang med at sende kvinderne tilbage til kødgryderne

Et centralt element i Sólbjørg Jakobsens argumentation er, at normer er noget, vi som individer kan vælge til og fra.

Sólbjørg Jakobsen udtaler, at kvinder selv må tage stilling til, om de vil følge samfundets normer eller bryde med dem. Det lyder tilforladeligt – men det overser, hvordan strukturerne virker. For det er ikke bare noget, vi kan melde os ud af.

De former os – ofte uden at vi selv bemærker det.

På mange arbejdspladser er det stadig normen, at kvinder tager størstedelen af barslen. Kvinder går også ofte ned i tid, og mænd fokuserer på deres karriere. Så når det forventes – af for eksempel chefen, kollegaerne eller netværket – kan det have store sociale omkostninger at bryde ud.

Derfor er politiske tiltag som øremærket barsel stærkt nødvendigt. Ikke fordi staten skal detailstyre familielivet, men fordi vi som samfund aktivt skal ændre de strukturer, der holder forældreskab og arbejdsdeling fast i gamle mønstre.

Når Liberal Alliance vil afskaffe den øremærkede barsel, kunne de lige så godt sige, at kvinder skulle tilbage til kødgryderne.

Jeg deler ambitionen om, at vi skal bryde med fortidens kønslænker. Men det gør vi ikke ved at afskaffe øremærket barsel. For i årtier har barslen i praksis – og delvist i lovgivningen – været øremærket kvinder.

De første 14 uger efter fødslen har alene været forbeholdt moderen og kunne ikke overdrages til partneren. Og selvom resten af orloven formelt har kunnet fordeles frit, har normer, arbejdsgiverforventninger og økonomiske forhold betydet, at kvinder systematisk har taget langt størstedelen.

Det har ført til en skæv fordeling af både omsorgsopgaver og muligheder. Hvis vi vil ændre det, kræver det politisk vilje og strukturelle værktøjer.

Sólbjørg Jakobsens idé om den "fuldstændigt frie" barselsmodel vil derfor allerhøjst medføre en fastholdelse af status quo.

For frihed opstår, når kvinder og mænd har samme muligheder for at bidrage – både i hjemmet og på arbejdsmarkedet. Når institutionerne er så stærke, at vi med ro i maven kan gå på arbejde og vide, at vores børn bliver set, udfordret og passet ordentligt på. Når vi skaber strukturer, der understøtter ligestilling i praksis – ikke bare i teorien.

For mig er det tydeligt, at vi er mange – især småbørnsforældre – som drømmer om et liv, hvor der både er tid til karriere og familieliv.

Tallene viser det tydeligt: Ifølge en analyse fra Dansk Industri er det kun omkring halvdelen af danske kvinder, der arbejder fuldtid to år efter, de har fået deres første barn, mens det gælder over 80 procent af mændene.

Det handler ikke om manglende ambitioner – det handler om prioriteringer. Mange vælger deltid for at være sammen med deres børn. Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, men det bliver det, når det valg i praksis kun er tilgængeligt og forventet af kvinder.

For mig er det tydeligt, at vi er mange, som drømmer om et liv, hvor der både er tid til karriere og familieliv.

Nanna Bonde

Og her viser den øremærkede barsel sin værdi. Den ændrer ikke blot adfærden – den ændrer normerne.

Vi ser allerede, at flere mænd – særligt med erhvervsfaglig baggrund – tager mere barsel end tidligere. Hvilket smitter af på deres engagement i hjemmet og i deres børns liv. Når barsel bliver en fælles opgave og ikke mindst rettighed, ændrer det også forventningerne – både i familien og på arbejdspladsen.

Det er det, reel ligestilling handler om: At kvinder ikke automatisk forventes at tage det største ansvar derhjemme, og at mænd heller ikke bliver mødt med undren, hvis de gør.

Marilyn Monroe sang i 1953, at "Diamonds are a girl's best friend". Men var den sang skrevet i dag, ville det ikke være diamanten, der blev hyldet – men derimod den nordiske velfærdsmodel. Ikke fordi den er perfekt, men den faktisk skaber den frihed, som LA plejer at hylde så ihærdigt.

Den frihed, som er den virkelige nøgle til, at kvinder – og mænd – kan leve det liv, de ønsker.

Det overser Sólbjørg Jakobsen.