Lif og DI efter ny EU-vision: Danmark har ligget alt for længe på sovepuden

DEBAT: Europa halter efter konkurrenterne, når det handler om at investere i forskning og udvikling. Vi har i Danmark glemt, at vi vil være foregangsland, mener Lif og DI.

Af Anders Hoff og Mette Fjord Sørensen
Forsknings- og innovationspolitisk chef i Lif og underdirektør i Dansk Industri

I al ubemærkethed i Danmark har EU-Kommissionen i slutningen af september fremlagt deres vision om fremtiden for forskning og innovation i det europæiske samarbejde.

Det er en skam, at det ikke får mere opmærksomhed, for det er et visionært papir, som vi bør tage meget mere seriøst. EU-Kommissionens nye visionspapir om fremtiden for forskning og innovation i det europæiske samarbejde sætter fingeren lige der, hvor det gør ondt.

Europa halter efter vores konkurrenter i forhold til investeringer i forskning og udvikling. Det gælder både USA og Korea, men vi ser også, at Kina nu har overhalet Europa målt på investeringerne i forskning og udvikling.

Det er en faretruende udvikling, for vi må ikke risikere, at EU-landenes velstandsniveau bliver sat af, og heller ikke at vi ikke kan forske os frem til gode løsninger på de store udfordringer, som vi står med. Det er derfor rettidig omhu, når EU-Kommissionen anbefaler en markant styrkelse af forskningssamarbejdet i Europa.

Danmark skal investere mere
En ting er, at EU nu kan løfte budgettet for et fælles forskningsprogram, men endnu vigtigere er, at EU-Kommissionen i den grad lægger op til, at medlemslandene øger deres egne investeringer i forskning og udvikling fra én procent af BNP til 1,25 procent af BNP i 2030.

Alle lande i Europa står over for store udfordringer. Udfordringer, som er forværret af coronapandemien. Der er åbenlyst brug for nye, innovative sundhedsløsninger, for eksempel nye vacciner, nye bæredygtige løsninger og nye produktionsmetoder samt nye digitale og bæredygtige løsninger.

Løsningerne kommer ikke af sig selv. Vi har fra dansk side ligget alt for længe på sovepuden, siden vi i 2010 nåede EU-målsætningen om at investere én procent af BNP i forskning og udvikling.

Vi har glemt, at vi vil være foregangsland, og alene derfor bør vi højere op end EU-gennemsnittet. Tiden er inde til, at vi løfter hovedet og sætter os for at investere langt mere end den ene procent af BNP i forskning og udvikling, som vi gør i dag.

Danske forskere har stor succes i EU
Fra dansk side bør vi bakke varmt op om EU-Kommissionens forslag om at prioritere forskningen og styrke samarbejdet mellem landene, for vi har stor glæde af, at Europa forbliver en stærk vidensregion. Det er der flere grunde til.

For det første klarer forskere fra danske virksomheder og universiteter sig rigtig godt og henter mange forskningsmidler hjem til de danske forskningsinstitutioner. Således har danske forskere fra virksomheder og universiteter hentet ikke mindre end ti milliarder kroner hjem fra EU Horizon 2020-programmet, hvilket giver Danmark en anden plads målt i forhold til antal indbyggere.

EU-forskningsmidler er en substantiel finansieringskilde til dansk forskning. At vi i Danmark så begår den fejl at modregne hjemtaget fra EU i vores egne forskningsbevillinger, er en anden historie, men det er både dumt og perspektivløst.

For det andet giver forsknings- og udviklingssamarbejdet i EU adgang til en langt større pulje af viden og kloge hoveder, end vi har i Danmark alene. Under én procent af verdens forskning udføres i Danmark, så det giver sig selv, at deltagelsen i det europæiske samarbejde kan styrke netværket og give bedre forskningsresultater.

Og i den forbindelse er det jo selvfølgelig vigtigt at huske, at samarbejde kræver noget af os selv: Jo mere ambitiøse vi er i Danmark, jo mere attraktive bliver vi også som samarbejdspartner.

Et lokomotiv for vækst og velstand
For det tredje giver forsknings- og udviklingssamarbejdet anledning til, at nye ideer og innovative løsninger og produkter kan sprede sig ud til langt flere mennesker.

Vi kan eksempelvis gå foran i Danmark med grøn omstilling, men i det store billede redder det ikke verden, hvis det kun er os, der tager innovative, grønne løsninger i brug. I samarbejdet ligger der selvfølgelig også et enormt markedspotentiale for de danske virksomheder, som kommer først med nye, bedre løsninger.

Endelig peger EU-Kommissionen på, at forskning og udvikling er et lokomotiv for vækst og velstand. Det gælder ikke mindst inden for life science, hvor langsigtede og ambitiøse investeringer i forskning og udvikling er afgørende for, hvem der har succes i dag.

I virkeligheden er formlen meget enkel: Et løft af de offentlige investeringer i forskning er en nødvendig forudsætning, hvis man vil skabe grobund for at øge virksomhedernes forsknings- og udviklingsinvesteringer i Europa.

Og dermed skaber investeringerne grobund for nye løsninger, som er sundere, mere bæredygtige og smartere. Det er godt for virksomheder, det er godt for patienterne, for kunderne og klimaet.

I disse uger forhandles EU-budgetterne på plads. Vi skal huske, at et løft både af de nationale og europæiske investeringer i forskning og udvikling vil komme Danmark til gavn.

Så herfra en kraftig opfordring til at lytte til EU-Kommissionen og huske på, at det er i vores nationale interesse at gå foran.

Forrige artikel Debat: Rollemodeller kan rykke ved kønsbalancen på STEM-uddannelser Debat: Rollemodeller kan rykke ved kønsbalancen på STEM-uddannelser Næste artikel Dansk Erhverv: Forskningen bør være langt mere efterspørgselsstyret Dansk Erhverv: Forskningen bør være langt mere efterspørgselsstyret
Studerende frygter fortsat grønthøster gemt i markedsføringsbesparelser

Studerende frygter fortsat grønthøster gemt i markedsføringsbesparelser

HØSTEREN: Efter flere samråd er det stadig uklart, hvordan regeringen vil målrette nedskæringer i uddannelsesinstitutioners budgetter til kun at ramme markedsføringsbudgetterne. Men det er fortsat regeringens plan at finansiere den kommende politiaftale sådan, selvom et bredt flertal har sagt nej til den model.