
Lizette Risgaard drager konsekvensen af de seneste dages historier om upassende adfærd og trækker sig som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Det sker på bagkant af et langt krisemøde i FH om sagen lørdag aften, og at flere fagforbund i løbet af weekenden har trukket deres støtte til formanden
Det skriver hun i et opslag på Facebook.
"For mig har det altid været afgørende, at fagbevægelsen og vores kamp står forrest. Men nu kan jeg konstatere, at de oplysninger, som bliver spredt fra flere sider, står i vejen for den kamp," lyder det Lizette Risgaard, som fortsætter:
"Derfor har jeg besluttet at trække mig som formand for FH. Det har været én af de sværeste beslutninger i mit liv."
Søndag morgen blev FH's forretningsudvalg kaldt sammen til et ekstraordinært møde, hvor udvalget blev orienteret om Lizette Risgaards beslutning om at træde tilbage.
En beslutning, som 3F's forbundsformand, Henning Overgaard, i en kortfattet pressemeddelelse kalder for den "rigtige".
Bredside mod fagbevægelsen
I Facebook-opslaget retter Lizette Risgaard også en bredside af selvsamme forretningsudvalg, som fredag morgen besluttede at iværksætte en ekstern advokatundersøgelse.
"Aftaler er jo som regel noget, vi sætter højt i fagbevægelsen. Men allerede fredag eftermiddag stod det klart, at hverken aftaler eller fortrolighed betyder det samme for alle. Det er jeg utrolig skuffet over."
Aftalen om en undersøgelse fik FH-formanden til at gå på selvvalgt orlov, mens man i fagbevægelsen afventede resultatet af undersøgelsen.
Karakteren og omfanget af sagen om Lizette Risgaards adfærd ledte til, at en række fagforbund i løbet af weekenden trak deres støtte til formanden.
Kritik af manglende nuancer
Lizette Risgaard retter samtidig også skytset mod medierne og giver udtryk for, at hun ikke kan genkende mange af de historier, som har floreret siden torsdag aften:
"Jeg synes, jeg har skulle lægge øre til meget de seneste døgn - også meget, som jeg mener ikke er rigtigt," skriver hun og overlader oprulningen af beskyldningerne om krænkende og upassende adfærd i hænderne på advokatundersøgelsen, som advokatfirmaet Kromann Reumert forestår.
"Og så blot stilfærdigt minde om, at ikke alle nuancer eller politiske motiver kommer frem, når sager som dét, der er foregået her, sendes igennem mediemøllen. Jeg mener jeg særligt journalister og medier bør tænker over."
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge "dramatisk" havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Klimaet går AMOC
























