Tidligere energi- og klimaminister og prorektor på Københavns Universitet, Lykke Friis, er ny bestyrelsesformand i den grønne energiorganisation House of Energy.
Det skriver House of Energy til Altinget.
House of Energy er en samling af energibranchens aktører, virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber og investorer. Organisationen har cirka 400 medlemmer fordelt i hele landet.
Og det er altså disse medlemmer som nuværende udenrigskorrespondent for Berlingske Lykke Friis skal arbejde for i sin nye formandspost.
Lykke Friis har tidligere haft sin gang på Christiansborg. Fra 2009 til 2011 var hun nemlig energi- og klimaminister for Venstre. Ved Folketingsvalget i 2011 sikrede hun sig en plads i salen, som hun efterfølgende forlod i 2013.
Foruden sit politiske virke har Lykke Friis haft flere bestyrelsesposter i blandt andet Velux og Vestas. Dermed har hun altså et bredt kendskab til aktører på energiområdet.
"House of Energy søger fortsat stærk konsolidering til én stærk, national energiklynge, og nu styrker vi bestyrelsen med Lykke Friis som formand. Vi forventer, at Lykke med sit engagement og sine mange forbindelser på området vil bidrage til en samlende og inkluderende proces til gavn for en ny samlet energiklynge," siger administrerende direktør i House of Energy, Preben Birr-Pedersen.
Lykke Friis forlod sin plads i Folketinget til fordel for stillingen som prorektor for Københavns Universitet, som hun i første omgang varetog fra 2006 til 2009. Anden omgang strakte sig fra 2013 til 2018.
Lykke Friis ser da også frem til inddragelsen af de danske universiteter i arbejdet i den grønne energiklyngeorganisation.
"Jeg ser meget frem til dialogen med energiindustrien og de danske universiteter og håber at kunne bidrage til en vigtig proces, hvor vi i endnu højere grad får samlet kræfterne inden for sektoren. Energi og klima kommer blot til at fylde endnu mere på verdensplan, og er her det vigtigt, at vi ruster os yderligere," siger Lykke Friis.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Klimaet går AMOC
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge ”dramatisk” havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet




















