Metal-kritik: Teknisk forskning sat fem år tilbage

FORDELING: Den tekniske forskning er sat fem år tilbage af regeringens besparelser, lyder konklusionen i analyse fra Dansk Metal. Ordførere er positive over for opprioritering.

Dansk Metal har set på konsekvenserne af regeringens besparelser på forskningsområdet og udmøntningen af finansloven for i år. Og konklusionen er, at den tekniske forskning er bombet fem år tilbage rent økonomisk.

Dansk Metal, der er faglig organisation for mere end 100.000 faglærte, efterlyser en markant styrkelse af den tekniske forskning. Erhvervspolitisk chef Rasmus Stoklund mener, at politikerne bør have øje for, at der i dag er projekter som ikke får støtte, alene fordi der ikke er penge nok.

”Succesraterne i for eksempel Innovationsfonden er blevet så lave, at mange af de gode projekter, der kunne have gavnet os alle sammen, ikke bliver til noget,” siger Rasmus Stoklund.

Login