
Miljøminister Magnus Heunicke (S) udpeger Flemming Just som ny bestyrelsesformand for Nationalpark Vadehavet.
Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
Som formand for nationalparkbestyrelsen skal Flemming Just bidrage til udviklingen af Danmarks største nationalpark, der strækker sig over 1.459 kvadratkilometer.
Flemming Just har været direktør for Sydvestjyske Museer siden 2011 og adjungeret professor ved Syddansk Universitet. Han er tidligere leder af flere institutter ved Syddansk Universitets campus i Esbjerg. Flemming Just har haft flere bestyrelsesposter blandt andet som formand for Ribe Kunstmuseum og Esbjerg Gymnasium.
"Nationalpark Vadehavet har storslået natur, som byder på unikke naturoplevelser for store som små. Der er blandt andet mulighed for at spotte en gråsæl, plukke stillehavsøsters eller gå en tur i det foranderlige landskab, som er skabt af tidevandet og bølgerne. Jeg er glad for, at Flemming Just med sit lokale kendskab til området og store erfaring har takket ja til formandsposten,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Flemming Just overtager formandsposten fra Janne Liburd, der var formand i otte år.
"Jeg er meget glad for ministerens udpegning, og jeg ser frem til at tage fat på arbejdsopgaverne sammen med bestyrelsen, sekretariatet og de mange samarbejdspartnere. Nationalpark Vadehavet byder på enestående natur- og kulturoplevelser, som vi skal udvikle og værne om," siger Flemming Just.
Flemming Just tiltræder posten 1. juni 2023 til 31. maj 2027.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
























