Rektorer var klar til at skære flere studiepladser end minister

DIMENSIONERING: Universiteterne fortsætter kritikken af uddannelsesministerens plan for færre studiepladser, selvom universiteterne umiddelbart foreslog endnu lavere optag end ministerens nye model. Ministeren afviser at ændre formen på modellen.

Mens tal og argumenter fyger mellem minister og universiteter i forhold til begrænsning af optaget på de videregående uddannelser, har der været tæt kontakt mellem ministeriet og rektorerne.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) vil begrænse optaget på uddannelser, der i en årrække har uddannet mange til ledighed. Det er blevet mødt af meget hård kritik, især fra universiteterne.

Ifølge dokumenter, som Altinget har fået aktindsigt i, præsenterede rektorerne i sidste uge et forslag for ministeren, som umiddelbart vil sænke optaget med 1.000 pladser om året.

Et par dage senere underbød uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen universiteterne, da hun i offentligheden præsenterede sit justerede forslag til, hvor mange pladser der skal skæres væk på universiteterne: Det præciserer, at universiteterne kun skal skære 880 bachelorpladser om året – men i fire år.

Umiddelbart vil universiteterne altså skære hårdere end ministeren. Totalt vil ministeren dog over en fireårig periode nedlægge flere pladser, end rektorerne lægger op til.

Mere fleksibilitet
Kernen i universiteternes forslag er, at modellen skal rettes mod bacheloruddannelserne, hvor man altså vil skære 1.000 pladser om året.

Universiteternes forslag rummer dog ud over de 1.000 færre studiepladser, en række andre forslag, der skulle give universiteterne mere fleksibilitet, når de skal lægge sig fast på, hvilke uddannelser der skal begrænses.

Blandt andet foreslår universiteterne, at ministeren åbner for, at adgangsbegrænsningen kan flyttes til andre fag, som universiteterne i samarbejde med deres aftagerpaneler finder mere hensigtsmæssige.

Et andet stort ønske fra universiteterne er, at der åbnes for, at bachelorer igen kan supplere sig til fag, der er nødvendige for at fortsætte på kandidatuddannelser, som ikke skal adgangsbegrænses.

Samtidig går universiteterne så langt som at foreslå en dialog med ministeren om loft over ledighedstruede kandidatuddannelser, som optager mange studerende uden retskrav.

Antal ikke afgørende
Rektor på Københavns Universitet og formand for rektorerne Ralf Hemmingsen fastholder, at universiteterne har en bedre model for dimensionering.

Rektorformanden mener ikke, at det er afgørende, at rektorernes forslag umiddelbart går hårdere til værks end ministerens.

”Det centrale er, hvor ender vi. Ministerens totaltal er større end de 3.000, vi har foreslået. Og jeg vil gøre opmærksom på, at vi allerede i marts fremlagde forslaget om at skære 1.000 i 2015,” siger Ralf Hemmingsen.

Kritikken af ministerens begrænsninger går mere på modellen end antallet. Ralf Hemmingsen forklarer, at universiteterne er utilfredse med det indviklede system med et kandidatloft, som oversættes til et bachelorloft.

”Det er meget komplekst, når man opererer med to lofter for optag. Det er ikke helt let at gennemskue, hvordan den omregning foregår,” siger Ralf Hemmingsen.

Kandidatkobling til job
Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen vil dog ikke ændre på lige nøjagtig den del af modellen.

”Grundlæggende holder jeg fast i formen for min model. Jeg har lyttet til en række ting. Men jeg holder fast i kandidatniveauet, fordi det er der, der er den direkte adgang til arbejdsmarkedet,” siger hun.

Ministeren forklarer, at mange kandidatuddannelser ikke er koblet direkte til en bacheloruddannelse. Derfor mener hun ikke, at det giver mening kun at se på bacheloroptaget.

Har du ikke tillid til, at rektorerne kan finde de 1.000 pladser bedre selv?

”Jo, det er jo også det, de skal i vores model. De skal fordele det på uddannelserne i grupperne,” siger Sofie Carsten Nielsen og fortsætter:

”Det handler om at få det koblet til ledighed. Det er ikke institutionelle hensyn eller andre ting, der skal gøre sig gældende, så man bare kører en grønthøster ud over pladserne.”

Svært ledelsesrum
Rektorformand Ralf Hemmingsen forklarer, at det er meget svært for universiteterne selv at flytte rundt på de begrænsninger, som ministeriet har udstukket. Det skyldes blandt andet den inddeling af fagene i grupper, som ministeriet har valgt.

”Selve faggruppeinddelingen repræsenterer et fagligt problem. Vores eget bud ville være at tage hvert fag for sig og vurdere dem. Vi skal nok nå op på de 1.000 om året,” siger Ralf Hemmingsen.

Universiteterne har påpeget en række problemer i forhold til overgangen fra bachelor til kandidat. 

”Den anden hovedindvending er, at med en bachelordimensionering vil du ikke få den stivhed i overgangen fra bachelor til kandidat. Muligheden for at skifte retning og vælge noget, der lettere giver arbejde, er begrænset. Det er enklere i en bachelordimensionering,” siger Ralf Hemmingsen.

Samtidig er rektorformanden ikke helt tryg ved den økonomiske garanti, som ministeren har udstukket i forhold til at dække udgifterne til et overskydende antal studerende med krav på en bachelor.

”Det er lidt uklart, hvad er det egentlig for penge, og hvor længe kan vi forvente det,” siger Ralf Hemmingsen.

Flere uddannelser i spil
Danske Universiteter opfordrer blandt andet i sit forslag til at åbne for at lukke studiepladser på studier, der ikke er på ministeriets liste, hvis det giver bedre mening.

Mener I, at der er nogle uddannelser, som bør dimensioneres, som ikke er med?

”Ideen med vores plan var, at alle universiteter skulle gennemgå deres portefølje af uddannelser med høj arbejdsløshed, og vi ville nok have inddraget flere fag,” siger Ralf Hemmingsen.

Han mener, at ministeren binder universiteterne til nogle løsninger, der er er uhensigtsmæssige med den meget faste gruppeinddelinger. Derfor foreslår rektorerne også, at der åbnes for at flytte rundt på de nye begrænsninger – også ud af de grupper, ministeriet har udstukket.

”Det ville give mulighed for at fjerne pladser i fag med relativt høj arbejdsløshed. Så ville vi kunne tage nogle faglige hensyn og nogle aftagerhensyn,” siger Ralf Hemmingsen.

Han mener, at der er alt for lidt fleksibilitet i ministerens model.

”Det er en ledelsesopgave at skære til og samtidig gøre mindst mulig skade på fagmiljøerne. Det er der ikke levnet meget plads til i det statslige udspil,” siger KU-rektoren.

Han nævner indvendinger fra både erhvervslivet og eksempelvis biskopperne, som frygter, at teologi vil blive skåret for hårdt.

”Min pointe er, at vores model ville give en mulighed for systematisk at få kommentarer fra aftagerne. Det ville give et større ledelsesrum,” siger han.

Ingen særordning til universiteter
Uddannelsesministeren forklarer, at der også skal tages højde for, at universiteterne ikke står alene. Derfor vil hun heller ikke melde en ramme ud til universiteterne, som de så selv kan stå for at fordele.

”Min opgave er jo, at jeg skal tage ansvar for samtlige videregående uddannelser, ikke kun universiteterne. Det nytter jo ikke noget, hvis vi skruer ned for en uddannelse et sted for at se den poppe op et andet sted på en professionshøjskole,” siger ministeren.

Hun mener, at hun med den justerede model og bachelor-beregningen har gjort proportionerne i modellen mere klare.

”Nu har jeg gjort det klart, at der er tale om 880 pladser på bachelorniveau på alle universiteterne. Det håber jeg, at universiteterne vil være med til at tage ansvar for at placere på uddannelsesgrupperne, for det er jo dem, der har viden om, hvad det er for steder, der er problemer,” siger ministeren.

Et godt tilbud
Mens de tekniske vanskeligheder ved ministeriets justerede udmelding fortsat giver universiteterne en stribe problemer, mener universiteterne stadig, at problemet kan løses relativt simpelt ved at følge rektorforslaget.

I det brev, hvor rektorerne præsenterer deres forslag til en model, tilbyder rektorerne en aftale med ministeren.

”Samtidig er modellen så enkel, at man hurtigt kan få en aftale i hus uden yderligere beregninger og udredning af antagelser, skriver Danske Universiteter til ministeren.

”Det skal forstås sådan, at hvis ministeren fulgte vores forslag, ville vi påtage os ansvaret for at gøre det nødvendige. Et ord er et ord,” siger rektorformanden.

Ralf Hemmingsen anerkender dog, at ministeren ikke behøver lave en aftale med universiteterne, da det ligger i ministerens beføjelser at indføre dimensionering.

”Det er hendes privelegium at vurdere, om der er behov for det,” siger Ralf Hemmingsen.

Trods justeringerne i modellen fastholder universiteterne, at deres forslag er at foretrække.

”Vores opfordring er, at ministeriet går ind og ser på om en bachelordimensionering, som vi foreslår. Vi opfordrer til, at man revurderer modellen med to niveauer,” siger rektorformanden.

Ministeren lytter
Det afviser ministeren altså. Men hun vil dog lytte til universiteternes input på andre punkter.

”Jeg sidder selvfølgelig og lytter. Mit udgangspunkt er, at det skal være noget, hvor det giver mening for alle videregående uddannelser,” siger ministeren.

Hun understreger, at principperne i modellen står fast: Det handler om ikke at uddanne til arbejdsløshed, flere – ikke færre – i uddannelse og den direkte kobling til arbejdsmarkedet.

”De ting er vigtige, og nu taler vi om, om der er justeringer, man kan foretage,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Uddannelsesinstitutionerne skal hver især melde ind til ministeriet med deres konkrete udmøntning af dimensioneringen senest 20. november.

Forrige artikel Minister freder forskningsråd efter topkarakter Minister freder forskningsråd efter topkarakter Næste artikel Her er forskningens finanslov Her er forskningens finanslov
Altinget inviterer til årets politiske sommermøde

Altinget inviterer til årets politiske sommermøde

OM OS: Altinget lancerer nyt initiativ og inviterer til Altinget Sommermøde i juni. Det finder sted i Altingets Gård samt digitalt. Over tre dage samles politikere, virksomheder, foreninger og ikke mindst borgerne om den politiske samtale.