Formand for teknologipagten efterspørger mest dataloger
TEKNOLOGIPAGT: Det blev talt mere om it end naturvidenskab, da formand for teknologipagten og CEO i Netcompany præsenterede regeringens satsning. Folk skal også kunne forstå deres matematik, siger DTU-rektor Anders Bjarklev og efterlyser fokus på grundkompetencerne.
Foto: Ritzau Scanpix/ Keld Navntoft
Toke Gade Crone Kristiansen
Journalist”Behovet for dataloger er man selvfølgelig opmærksom på, hvis man selv ansætter sådan nogle, men vi har altså også brug for maskiningeniører, elektroingeniører og biotekingeniører."
Anders Bjarklev
Rektor DTU
"Vi kan sandsynligvis ikke gå ind og sige til universiteterne, hvad de skal gøre, men vi kan gå ind og synliggøre, hvad der virker,"
André Rogaczewski
Formand teknologipagtrådet
Behovet for nationale digitale og teknologiske kompetencer blev fint understreget, da erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og ministre tirsdag mødte op for at underskrive teknologipagten.
De omtrent 50 pagtunderskrivere var blevet udstyret med en fjernbetjening, som skulle sikre underskriften på pagten, men nærmest symbolsk virkede fjernbetjeningerne ikke, og et forproduceret skærmbillede med medunderskrivernes logoer rullede i stedet over skærmen.
Og efterfølgende var det også var særligt it- og digitale kompetencer, som stjal billedet gennem tirsdagens præsentation af teknologipagten, for det er det, som virksomhederne efterspørger lige nu, mener både erhvervsminister og formanden for rådet bag teknologipagten.
Om Teknologipagten
Teknologipagten handler om at regeringen, erhvervslivet, uddannelses-institutioner, organisationer og andre aktører giver hinanden håndslag på at gennemføre projekter og aktiviteter for at styrke arbejdsstyrkens tekniske og digitale kompetencer og spore flere unge ind på STEM-uddannelser.
Teknologipagten har blandt andet som mål, at 20 pct. flere skal gennemføre STEM-uddannelser både på faglært og videregående niveau. Det svarer til ca. 10.000 flere personer med uddannelser på STEM-området.
På de videregående uddannelser kommer det oveni den stigning, der allerede er på vej. Og på erhvervsuddannelserne skal den faldende tendens i antallet af uddannede vendes til en stigning.
Teknologipagten er bygget på Hollandsk forbillede, hvor man opstartede en lignende pagt tilbage i 2004.
Den hollandske teknologipagt og den danske teknologipagt er dog også væsensforskellige.
I Holland blev en stor del af initiativerne finansieret af det offentlige og igennem omlægning af taxametertilskud. Den danske kommer derimod med meget mindre offentligt tilskud.
I stedet lægges der op til, at virksomhederne selv finansierer en større del af initiativerne i den danske model.
Forskning
