Om  
Pernille Christensen
Sten Bønsing
Jakob Nielsen

Navnene er på plads: Her er udvalget, der skal gentænke de omstridte regler for aktindsigt

Landsdommer Thomas Klyver skal stå i spidsen for udvalget om ændring af offentlighedsloven. En række forskere, embedsmænd, højskolernes formand, Altingets chefredaktør og juridiske chefer fra KL og danske regioner bliver en del af udvalget.

Justitsminister Peter Hummelgaard har sammensat et udvalg, der skal se nærmere på offentlighedsloven.
Justitsminister Peter Hummelgaard har sammensat et udvalg, der skal se nærmere på offentlighedsloven.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Simon Engell Kjøller

I januar blev regeringen enige med Radikale, Konservative og Danmarksdemokraterne om at nedsætte et lovforberedende udvalg, der skal komme med forslag til ændringer af offentlighedsloven.

Nu har justitsminister Peter Hummelgaard (S) sammensat udvalget, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Læs også

Udvalget får landsdommer Thomas Klyver som formand. Derudover består udvalget af 16 medlemmer, der tæller blandt andre eksperter, myndigheder og medierepræsentanter.

"Det er helt centralt i vores demokrati, at der er adgang til aktindsigt i myndigheders arbejde. Samtidig er der behov for et vist fortroligt rum i forbindelse med, at der skal forberedes politiske beslutninger," udtalte Peter Hummelgaard i januar.

Udvalget har sit første møde i marts. Regeringen vil i andet halvår af 2024 indkalde Folketingets partier til en status på udvalgets arbejde.

Læs også

Se alle medlemmerne her:

  • Thomas Klyver, udvalgets formand og landsdommer
  • Pernille Christensen, juridisk chef i Kommunernes Landsforening
  • Nanna Skau Fischer, centerchef og chefjurist i Danske Regioner
  • Michael Gøtze, professor ved Københavns Universitet
  • Louise Halleskov, professor ved Aarhus Universitet
  • Sten Bønsing, professor ved Aalborg Universitet
  • Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget (udpeget til udvalget af Danske Medier)
  • Tine Johansen, formand for Dansk Journalistforbundet
  • Thomas Pallesen, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
  • Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark (udpeget til udvalget af Dansk Folkeoplysnings Samråd)
  • Birgitte Arent Eiriksson, direktør i Justitia
  • Henrik Skovgaard-Petersen, kommitteret i Statsministeriet
  • Vibeke Pasternak Jørgensen, chef for Juridisk Tjeneste i Udenrigsministeriet
  • Eva Caspersen, chefjurist i Finansministeriet
  • Hans B. Thomsen, afdelingschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet
  • Anders Sparholt Jørgensen, afdelingschef i Justitsministeriet
  • Christian Buch Østrup, teamleder og chefkonsulent i Miljøministeriet

Læs hele kommissoriet for udvalget her.

Sagen kort

I 2013 vedtog S-R-SF-regeringen med støtte fra Venstre og Konservative en ny offentlighedslov.

Loven trådte i kraft 1. januar 2014.

Flere eksperter og politikere har kritiseret loven for at mørklægge indsigten i de politiske beslutningsprocesser.

Folketingets Ombudsmand har konkluderet, at offentlighedens adgang til aktindsigt er blevet væsentligt indskrænket med den nye lov. 

Det er særligt tre af lovens paragraffer, der har fået stærk kritik for at indskrænke retten til aktindsigt:

§ 22: Kalenderadgang
Paragraffen blokerer for offentlighedens adgang til ministres og embedsmænds kalendere.

§ 24: Ministerbetjeningsreglen
Paragraffen gør det muligt at undtage et dokument for aktindsigt, hvis det vurderes, at dokumentet er udvekslet på et tidspunkt, hvor det har betydning for embedsværkets rådgivning af en minister.

§ 27, stk. 2: Folketingspolitikerreglen
Paragraffen giver mulighed for, at dokumenter, der er udvekslet mellem myndigheder, ministerier og folketingsmedlemmer, kan undtages for aktindsigt.

Trods flere forsøg er det indtil videre ikke lykkedes et politisk flertal at blive enige om grundlæggende ændringer af de udskældte paragraffer. 

Kilder: Justitsministeriet, Retsinformation.dk og TV 2 Nyhederne.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Christensen

Juridisk chef, KL, fhv. formand, Natur- og Miljøklagenævnet
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Sten Bønsing

Professor, juridisk Institut, Aalborg Universitet
cand.merc.jur (Aalborg Uni. 1996), Ph.d. (Aalborg Uni. 2001)

Jakob Nielsen

Ansv. chefredaktør, Altinget
journalist (DMJX 1998)

0:000:00