Next: Forskningen er fuldstændig fraværende i de nationale sundhedsmål

DEBAT: Det er afgørende, at vi lader midlerne til forskning følges op af nationale mål, hvis Danmark ikke skal tabe den globale konkurrence om forskning i ny medicin og behandlingsformer, skriver Britta Smedegaard Andersen fra Next Partnership.

Af Britta Smedegaard Andersen
Projektdirektør i Next Partnership

I regeringens finanslovsudspil er der afsat 64 millioner kroner til kliniske forskningsaktiviteter.

Der er også afsat midler til initiativerne Next Partnership og Én Indgang, der arbejder for at trække klinisk forskning til Danmark, hvilket er yderst positivt.

Vi skal for at få fuldt udbytte af investeringerne fokusere på at forbedre incitamenter og sætte mål for forskning i vores sundhedsvæsen.

Vejen til et bedre sundhedsvæsen
I begyndelsen af september præsenterede Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL en status for de nationale mål for sundhedsvæsenet 2018, og her er forskningen fuldstændig fraværende.

Det er problematisk. For forskning er vejen til et bedre sundhedsvæsen.

Når hospitaler og industri samarbejder, giver det vækst i sundhedsvæsenet, lægerne bliver bedre til at behandle og ny, ofte banebrydende medicin, ser dagens lys.

Samarbejder om kliniske forsøg var i frit fald i perioden 2005-2010. Indsatserne Én Indgang og Next har vendt den tendens, og i dag ligger antallet af forsøg på et stabilt niveau. Men det kan blive bedre, og vi bør som samfund have ambitioner om, at det skal blive bedre.

Det kræver, dels at vi samler private og offentlige parter om bordet, og dels at vi opstiller nationale mål for den kliniske forskning. Og så kræver det, at vi fjerner nogle af de barrierer, der gør, at innovative virksomheder tøver med at lægge forskningssamarbejder i Danmark.

Omverden løber med mulighederne
Én af de barrierer er prisen. Danmark er i dag et af de dyreste – hvis ikke det dyreste – land i Europa at gennemføre kliniske forsøg i.

Vi har allerede set, hvordan det har ført til, at globale virksomheder, der har førertrøjen på i udviklingen af medicin, vælger at trække deres forskning fra Danmark og lægge det i et andet land.

I Next-samarbejdet opfordrer vi derfor til, at man har øje for prisniveauet, så omverdenen ikke løber med mulighederne for at være de første til at få adgang til ny medicin og sundhedsteknologi.

En anden barriere er deltagelse i forskning. Deltagelse af læger og deltagelse af patienter. Den er for begge grupper på nuværende tidspunkt for lav. Også her kan vi gøre meget.

Hvis vi gerne vil have flere læger til at bedrive forskning, er vi nødt til at blive bedre til at vise dem tillid.

Mange læger oplever i dag, at de mødes med en mistro, hvis de takker ja til at lave forskningssamarbejder med medicinalindustrien. Det afskrækker nogle af de dygtigste læger, vi har, fra at deltage.

Det er ærgerligt og burde ikke være nødvendigt, da vi i dag har rigtige gode regler for transparens.

Når en læge samarbejder med industrien, er der fuld offentlighed om omfanget, og vi kan som samfund være trygge ved at lade det private og offentlige arbejde sammen.

Vilkårene skal være gunstige
Hvis vi vil have patientdeltagelsen i vejret, er vi nødt til at udbrede viden om mulighederne for forsøgsbehandling til patienter.

Det kan blandt andet ske ved at gøre det nemmere for patienterne at orientere sig om mulighederne for forsøgsbehandling samt give hospitalerne bedre muligheder for at række ud til patienter ved brug af data i journaler og registre.

For at tilskynde hospitalsafdelinger til at deltage i flere forskningssamarbejder og til at arbejde for, at flere patienter tilbydes at være med i banebrydende forskningsprojekter, kunne man overveje at lade kliniske forsøgsaktiviteter indgå som en del af de nationale mål for sundhedsvæsenet.

Hvis Danmark ikke skal tabe den globale konkurrence om forskning i ny medicin og behandlingsformer, er det afgørende, at vi ikke bare tilfører midler til forskningen, men også lader de midler følges op af nationale mål, og er villige til at se på, om vilkårene for klinisk forskning i Danmark er gunstige eller i virkeligheden afskrækker såvel virksomheder som læger fra at forske på dansk grund.

Forrige artikel EVA: God undervisning fortjener højere status på universiteterne EVA: God undervisning fortjener højere status på universiteterne Næste artikel Universiteter om udklædningsfester: Handler om respekt og hvordan vi møder andre Universiteter om udklædningsfester: Handler om respekt og hvordan vi møder andre
  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · ufrivillig datamalkeko i offentligt-private pengemændssamarbejder

    Sikke noget vrøvl....

    "Mange læger oplever i dag, at de mødes med en mistro, hvis de takker ja til at lave forskningssamarbejder med medicinalindustrien. Det afskrækker nogle af de dygtigste læger, vi har, fra at deltage."

    Der er god grund til mistro. Uafhængig forskning har den ene gang efter den anden vist, at industrisamarbejder forvrider forskningen og er til fare for folkesundheden.
    http://www.europereloaded.com/hpv-the-biggest-battle-is-being-fought-right-now/

    "Det er ærgerligt og burde ikke være nødvendigt, da vi i dag har rigtige gode regler for transparens.
    Når en læge samarbejder med industrien, er der fuld offentlighed om omfanget, og vi kan som samfund være trygge ved at lade det private og offentlige arbejde sammen."

    Vrøvl ! Se linket ovenfor. Læs f.eks. debatindlægget d. 3/10 2018 om uetisk brug af danske sundhedsdata:
    https://www.facebook.com/BevarTavshedspligten/

    Lægerne er ofte ikke gode til at indberette deres tilknytninger, det opdager man hurtigt, hvis man begynder at krydstjekke lægemiddelstyrelsens lister med udgivne forskningsartiklers oplysninger. Det er utroligt, hvad ledende forskere kan slippe af sted med ikke at opgive som tilknytning. Det er kun en glædelig udvikling, hvis flere læger er begyndt at få øjnene op for, at man sælger sin sjæl til djævlen via disse samarbejder.

    Filmen "Dødsårsag: Ukendt" (Cause of Death: Unknown)
    Filmen "The Bleeding Edge".
    Filmen "Kvinden fra Brest"
    Peter Gøtzsches bøger.

    Og der er masser af lignende viden her www.laegerudensponsor.dk.

    Industrisamarbejder om forskning styrer sundhedsvæsnets budgetter og tærer på disse - se Heine Andersen gode artikler og bøger.
    https://www.altinget.dk/forskning/artikel/professor-novo-milliarder-skaber-stoerre-problemer

    I stedet for at lade industrien oprette fonde, hvor de kan få mere end 100% skattefradrag for de midler de skyder i, og hvor de langt hen ad vejen kan styre forskningen i den for dem gunstige retning via disse midler, så burde man droppe disse skattefradrag, og bruge de mange milliarder, man sparer derved, på offentlig, uafhængig forskning. Selv Novos direktør var for få år siden ude og sige offentligt, at den banebrydende forskning kommer fra det offentlige - industrien stjæler bare ideerne og spinder guld på dem.

    Tankevækkende artikel i Ugeskrift for Læger: http://ugeskriftet.dk/nyhed/darligt-nyt-markant-flere-alvorlige-infektioner
    Der er forsket uendeligt meget i tiltagende alvorlige og modstandsdygtige infektioner - alligevel går det den forkerte vej. Hvorfor? Fordi man ikke tager ved lære af det, man forsker sig frem til. I stedet for at bruge de nødvendige midler på ordentlig rengøring, basal pleje, hygiejnesygeplejersker osv, og i stedet for at skære ned på misbruget af de livsvigtige antibiotika, så sparer man på de basale funktioner, og forsker videre og videre i nye midler m.m. - med det formål at undgå at skulle tage konsekvenserne af det, man udmærket ved i forvejen, nemlig at basal god pleje og rengøring, god ernæring og forsvarligt antibiotikaforbrug i befolkning og landbrug, sandsynligvis ville kunne klare en stor del af problemet. Tænk hvor megen lidelse og hvor mange menneskeliv man kunne spare, hvis man rettede sig efter, hvad man allerede ved på det punkt? Men det er der ikke penge i for industrien - tvært imod.

    For folkesundhedens skyld skal man nedbringe offentligt-private samarbejder i sundhedsvæsnet - ikke øge det. Disse samarbejder er en vederstyggelighed, som nogen gang nærmer sig forbrydelser mod menneskeheden. Skepsissen er velbegrundet.