Bliv abonnent
Annonce
Debat

KL, Ældre Sagen og Namu: Det nære sundhedsvæsen vokser – men forskningen følger ikke med

Hvis ikke udviklingen skal løbe fra os med stigende ulighed i sundhed, lavere livskvalitet for ældre borgere og øgede omkostninger for samfundet, skal vi styrke den borgernære og praksisrettede forskning, skriver Christian Harsløf, Kim Bøg-Jensen m.fl.
Hvis ikke udviklingen skal løbe fra os med stigende ulighed i sundhed, lavere livskvalitet for ældre borgere og øgede omkostninger for samfundet, skal vi styrke den borgernære og praksisrettede forskning, skriver Christian Harsløf, Kim Bøg-Jensen m.fl.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
23. oktober 2025 kl. 02.00

C

Se den fulde liste af afsendere i faktaboksen

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Else på 78 år har demens, knogleskørhed og er ved at komme sig efter en blodprop i hjertet. Som 88 procent af alle danskere over 75 år lever hun med flere samtidige sygdomme – det vi også kalder multisygdom. Det betyder stigende kompleksitet i sundhedsopgaverne, samtidig med at der mangler personale inden for sundhed og pleje.

Situationen kalder på handling.

Med ambitionerne fra Regeringens sundhedsreform og ældrereform står vi over for en større omstilling.

Flere behandlinger og opgaver flyttes tættere på borgerne og det nære sundhedsvæsen skal vokse. Det sker blandt andet gennem udbygning af almen praksis og bedre samarbejde mellem sygehuse, praktiserende læger og kommunale sundhedstilbud.

Afsendere:
  • Kim Bøg-Jensen, forperson, Namus styregruppe, og direktør, Sundhedsområdet University College Lillebælt
  • Helle Kryger Aggerholm, næstforperson, Namus styregruppe, og forsknings- og udviklingsdirektør, VIA University College
  • Christian Harsløf, direktør, Kommunernes Landsforening
  • Michael Teit Nielsen, vicedirektør, Ældre Sagen
  • Vibeke Stenov, centerchef, Namu - Nationalt center for anvendt forskning blandt ældre borgere i livet med multisygdom

Sammen med en øget indsats inden for forebyggelse og rehabilitering er ambitionen, at borgere som Else bliver mødt af et sundhedsvæsen, der kender hendes samlede situation.

Det vil sige, at indsatserne bliver koordineret på tværs af sektorer og faggrupper og at Else får støtte og behandling tæt på hendes hjem – med fokus på livskvalitet, funktionsevne og tryghed i hverdagen.

Hvis vi vil sikre et bæredygtigt og effektivt sundhedsvæsen, skal vi investere i praksisnær forskning, i kompetenceudvikling af de sundhedsprofessionelle, der arbejder i det nære sundhedsvæsen – og tage udgangspunkt i det, der allerede virker.

Med professionshøjskolernes tætte kobling til praksis og uddannelse har vi det rigtige udgangspunkt for at sikre, at ny viden omsættes til bedre pleje og behandling, så ældre borgere med multisygdom får den pleje og behandling, de har behov for.

Forskningen halter bagud

Udviklingen af det nære sundhedsvæsen stiller store krav til både viden og kompetencer hos de sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt social- og sundhedsmedarbejdere, der hver dag arbejder med behandling, pleje, forebyggelse og rehabilitering af ældre borgere med multisygdom.

Læs også

Derfor er det et problem, at området har et betydeligt forskningsefterslæb.

For selvom det nære sundhedsvæsen får stadig større betydning, er størstedelen af sundhedsforskningen i dag rettet mod de specialiserede hospitaler og enkeltstående sygdomme. Dette på trods af, at en stor og voksende gruppe af ældre borgere lever med multisygdom og behandles i det nære sundhedsvæsen.

Hvis ikke udviklingen skal løbe fra os med stigende ulighed i sundhed, lavere livskvalitet for ældre borgere og øgede omkostninger for samfundet, skal vi styrke den borgernære og praksisrettede forskning.  

Fra forskning til konkrete løsninger

I 2024 etablerede landets seks professionshøjskoler i fællesskab Nationalt center for anvendt forskning blandt ældre borgere i livet med multisygdom (NAMU). I et strategisk samarbejde med KL og Ældre Sagen lykkedes vi med at få midler fra forskningsaftalen til at forske i konkrete, innovative indsatser, der fremmer sundhed og livskvalitet for ældre borgere, der lever med multisygdom.

I NAMU samler vi viden om, hvad der allerede virker, og omsætter det til forskningsbaserede løsninger, der kan skaleres bredt i det nære sundhedsvæsen.

Læs også

Forskningen omsættes til kompetenceudvikling gennem grund-, efter- og videreuddannelse på professionshøjskolerne og SOSU-skolerne. Vi skal sikre, at de sundhedsprofessionelles kompetencer matcher behovene i de komplekse pleje- og behandlingsforløb for ældre borgere med multisygdom.

Derfor håber vi også, at politikerne har viljen til at foretage den nødvendige investering i endnu mere borgernær forskning i tæt samarbejde med praksis, når forhandlingerne om forskningsreservernes milliarder netop i disse uger pågår.

Regeringens ambition om at videreføre midler fra sidste års forskningsreserve til NAMU er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Men det er helt afgørende med en flerårig bevilling, som kan skabe stabilitet og høj kvalitet i NAMU’s forskning – forskning, der skaber viden og udvikler nye løsninger, som reelt forbedrer sundheden og livskvaliteten for borgere som Else og tusindvis af andre ældre med multisygdom.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026