Norges regering vil mere end tredoble CO2-afgiften og halvere udslippet fra bilerne inden 2030

Dette er et historisk taktskifte i norsk klimapolitik.
Erna Solberg (H)
Statsminister
Årlige ”budgetter” for CO2-udslippet, stigende CO2-afgift og mulighed for at indføre nul-emissions-zoner i de store byer.
Fakta
Nogle af de vigtigste tiltag i den norske regerings klimaplan
- CO2-afgift: Skal trappes op gradvist fra rundt 590 kroner i dag til 2.000 kroner mod 2030.
- Transport: Krav om nuludslip i offentlige køb aa personbiler og lette varebiler fra 2022. Fra 2025 gælder tilsvarende for bybusser. Krav om lav- og nuludslip for nye færgeudbud fra 2023. Erstatte fossilt brændstof med mere bærekraftig biobrændstof. Vurdere muligheden for nuludslipszoner i enkelte byer.
- Landbrug: I klimaaftalen med jordbruget har parterne forpligtet sig til at reducere udslippene med 5 millioner ton frem til 2030. Analysere afgift på mineralsk gødning.
- Andre ikke-kvotepliktige udslip: Gradvis udfasning af fossilt brændsel til energiformål i industrien udenfor kvotesystemet. Fastsætte klima- og miljøambitioner for statlige byggeri og bygninger. Reducere udslip fra fluorholdige gasser. Støtte til Fortum Oslo Varmes CO2-fangstprojekt, under forudsætning af at projektet også får finansiering fra EU eller andre kilder.
- Skov og arealbrug: Øget CO2-optag i skove. Analysere afgift på udslip af klimagasser fra udtag af klimaskadelig jorder.
- Grøn forskning og innovation: Styrke Enova, der kan investere i udvikling af ny teknologi. Nedsætte ekspertudvalg for at vurdere rammevilkårene for at fremme klimavenlige investeringer. Udvikle Grøn platform-samarbejdet mellem Forskningsrådet, Innovasjon Norge, Siva og Enova.
Kilde: nrk.no
Det er klimatiltag som man tøver med i Danmark, men de er nu centrale elementer i den borgerlige norske regerings plan for, hvordan Norge skal nå klimamålene frem til 2030.
”Dette er et historisk taktskifte i norsk klimapolitik,” lød det fra statsminister Erna Solberg fra det konservative Høyre ved præsentationen i Oslo.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge "dramatisk" havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Klimaet går AMOC





















