Sanne Kofod Olsen
Anders Byriel
Majken SchultzNy Carlsbergfondet får to nye bestyrelsesmedlemmer
Ved årsskiftet udtrådte direktør ved Skagens Kunstmuseer, Lisette Vind Ebbesen, og professor dr. phil., Jacob Wamberg, som bestyrelsesmedlemmer i kunstfonden, Ny Carlsbergsfondet.
Nu er deres afløsere fundet.
Det bliver rektor ved Kungl. Konsthögskolan i Stockholm, Sanne Kofod Olsen, og adm. direktør i design og tekstilvirksomheden Kvadrat, Anders Byriel.
Det oplyser Carlsbergfondet i en pressemeddelelse.
"Begge kommer til Ny Carlsbergfondet med stærke kunstfaglige kompetencer, der skal sikre en større diversitet og kompetencemæssig bredde i fondets bestyrelse," udtaler forperson for Carlsbergfondets bestyrelse, Majken Schultz.
Det er Carlsbergfondet der udpeger bestyrelsesmedlemmer til Ny Carlsbergfondet.
Foruden sin stilling som rektor i Stockholm, har Sanne Kofod Olsen været rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedskoler, samt været involveret undervisning, kuratering og forskning, blandt andet som ekstern lektor på Københavns Universitet. Hun er cand.phil. og mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet.
Anders Byriel er cand. jur. og har en MBA fra Harvard Business School. Han har tidligere varetaget bestyrelsesarbejde for Louisiana Museum of Modern Art og JP/Politikens Hus, og var næstformand for Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad.
"Med indtrædelsen af Anders Byriel får bestyrelsen endvidere tilført en solid governance-profil, der skal bidrage til at styrke den udvikling og modernisering af Ny Carlsbergfondets ledelsesstruktur, som blev igangsat sidste år,” udtaler Majken Schultz.
Omtalte personer

Sanne Kofod Olsen
Forperson, Ny Carlsbergfondet, rektor, Kungl. Konsthögskolan i Stockholm

Anders Byriel
Administrerende direktør, bestyrelsesmedlem og medejer, Kvadrat

Majken Schultz
Professor, Institut for Organisation, Centre for Organization and Time, CBS, forperson, Carlsbergfondet, næstforperson, Carlsberg
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger





















