Nyt Pind-forslag får kritik: Uambitiøst, forrykt og skjult spareøvelse

Uambitiøst.

Sådan lyder reaktionen fra de studerende, efter at uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) torsdag har offentliggjort regeringens udspil til en reform af fordelingen af penge til de videregående uddannelser.

“Udspillet adresserer ikke den grundlæggende problemstilling med underfinansiering af vores uddannelser. Det er uambitiøst, hvis vi ønsker at hæve kvaliteten og levere uddannelser, der svarer til det høje ambitionsniveau, vi har i Danmark,” siger Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, og tilføjer:

”Der er brug for flere midler til uddannelse, hvis kvaliteten skal sikres.”

Nyt beskæftigelsestaxameter
Kort fortalt lægger udspillet op til at fordele milliardbevillingerne til videregående uddannelser på en helt ny måde. Med den nye model vil uddannelserne få et fast grundtilskud, som vil udgøre omkring 20 procent af de samlede bevillinger.

Læs også: Søren Pind vil støtte jobfokus og hurtige studerende

Samtidig foreslår regeringen, at omkring ti procent af bevillingerne skal gøres afhængig af opfyldelsen af en række mål – blandt andet skal der ikke gå for længe, før de studerende kommer i job efter endt eksamen. Cirka 70 procent af bevillingerne gives som aktivitetstilskud. Det kan man læse mere om her.

Hos de studerende glæder man sig over den øgede grundbevilling, der ifølge Sana Mahin Doost vil give mere frihed og forudsigelighed til uddannelsesinstitutionerne. Men hun er dog kritisk over for det nye beskæftigelsestaxameter og færdiggørelsesbonussen.

”Færdiggørelsesbonussen skaber et overdrevet fokus på at få smidt studerende hurtigt igennem på bekostning af kvalitet og fordybelse,” siger Sana Mahin Doost.

Magisterformand advarer mod tiltag
Ligesom de studerende roser formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, også, at grundbevillinger kommer til at udgøre en større andel af den samlede finansiering. Men hun er til gengæld meget kritisk over for beskæftigelsestaxameteret.

”Jeg vil advare imod, at midler til uddannelse fordeles efter beskæftigelse, for det løfter ikke kvaliteten på uddannelserne, men giver kun vilkårlighed og usikkerhed. Jeg mener, at beskæftigelsestaxameteret bør pilles ud af modellen, da konjunkturer på arbejdsmarkedet ikke skal påvirke de studerende, der er indskrevet på uddannelserne,” siger Camilla Gregersen.

Hun peger samtidig på, at det er et grundlæggende problem, at alle uddannelserne i flere år har været underfinansierede.

”Der skal grundlæggende tilføres flere midler, så det ikke er et nulsumsspil – humaniora trænger til et løft, men vi ønsker heller ikke, at der skæres på vores naturvidenskabelige studerende,” siger Camilla Gregersen.

R: Ligner en spareøvelse
Hos Radikale og Enhedslisten er man heller ikke begejstret for Søren Pinds nye udspil. Radikales uddannelsesordfører, Sofie Carsten Nielsen, mener, at beskæftigelsestaxameteret er en fejlslutning og udtryk for en gammeldags tænkning, ligesom at det ligner en skjult spareøvelse.

"Selvfølgelig vil der være nyuddannede, der har brug for ekstra tid til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet,” siger Sofie Carsten Nielsen og fortsætter:

”At tro at folk med en videregående uddannelse kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet er i bedste fald udtryk for uddannelsessnobberi og vil med garanti føre til mere konservatisme i Uddannelsesdanmark. Og det i en tid, hvor vi har brug for det modsatte."

Hun glæder sig dog over højere taxameter til pædagoguddannelsen og den øgede grundbevilling.

EL: Helt forrykt
Enhedslistens uddannelsesordfører, Bruno Jerup, mener, at Søren Pinds nye udspil er helt forfejlet. Han er stærkt kritisk over for beskæftigelsestaxameteret, ligesom han efterlyser flere penge til uddannelsessystemet. Og så er han bekymret over, at de studerende bliver presset igennem deres uddannelse.

”Jeg synes, at det er helt forrykt, at dette udspil er orkestreret til at presse de studerende endnu hurtigere igennem uddannelsessystemet. Institutionerne bliver simpelthen straffet økonomisk, hvis de studerende er for langsomme til at gennemføre – nøjagtig ligesom vi allerede har set det med fremdriftsreformen,” siger Bruno Jerup og fortsætter:

”Det kalder ministeren for kvalitets- og resultattilskud. Jeg kan ærligt talt ikke se kvaliteten i, at vi skal presse studerende endnu hurtigere igennem et studieforløb.”