Overblik: Vismændene foreslår delvis omlægning af SU'en fra stipendier til lån

DOKUMENTATION: Vismændene har i den seneste vismandsrapport regnet på muligheder og konsekvenser ved at omlægge dele af den nuværende uddannelsesstøtte til lån. Altinget har læst rapporten igennem og giver dig her overblikket over de vigtigste pointer.

Hvad er konsekvenserne af at omlægge dele af SU’en, så den i højere grad bygger på lån frem for stipendier?

Det har vismændene regnet på i deres seneste rapport, som bliver præsenteret i dag tirsdag. Helt præcist har de regnet på konsekvenserne og effekterne af at reducere SU’en med 10 procent om året og i stedet udvide lånebeløbet med tilsvarende 10 procent.

Og konklusionen er, at en omlægning til lån vil betyde et lille fald i antallet af studerende, der henholdsvis begynder på en videregående uddannelse og gennemfører en videregående uddannelse.

Holder man sig til at skære i SU’en med cirka 7.300 kroner om året – svarende til 10 procent – vil det betyde, at andelen af unge, der starter på en videregående uddannelse, falder med 0,3 procentpoint. Og andelen, der fuldfører, vil blive reduceret med 0,5 procentpoint, lyder det i rapporten.

Modsvares 10-procents-reduktionen med en tilsvarende udvidelse af lånemulighederne, kan det dæmpe frafaldet, men ikke reducere det helt, fremgår det af rapporten. Øges lånemulighederne med 10 procent, falder andelen af unge, der starter på en videregående uddannelse med 0,2 procentpoint. Frafaldet i andelen af dem, der ventes at fuldføre, mindskes med 0,3 procentpoint.

“Andelen, der tager en videregående uddannelse, forventes altså reduceret i lidt mindre grad, når 10-procent-reduktionen i stipendierne kombineres med en højere SU-låneramme, end når stipendiereduktionen står alene,” lyder det.

Samlet set lyder konklusionen fra vismændene, at der ikke er “stærke effektivitets- eller fordelingsmæssige argumenter imod at yde en større del af støtten som lån frem for stipendier”.

“Vi vurderer, at studiestøtten på lange videregående uddannelser er for høj, og at en delvis omlægning fra stipendie til lån vil være hensigtsmæssig. En sådan omlægning må forventes kun at have begrænsede effekter på, hvor mange der vil færdiggøre en uddannelse,” siger overvismand Michael Svarer.

Vismændene præsenterer i rapporten yderligere deres anbefalinger til, hvordan SU-systemet kan indrettes, og hvilke konsekvenser det vil have. Dem får du i kort form her:

Omlægning til lån vil nedbringe antallet af udenlandske studerende
Hvis man omlægger dele af uddannelsesstøtten til lån, vil det bringe det danske støttesystem tættere på det norske og svenske system. Det fremhæves i vismændenes rapport, at det vil gøre det “mindre attraktivt” for udenlandske studerende at tage til Danmark for at tage deres uddannelse.

En omlægning til lån vil yderligere forbedre de offentlige finanser, fremgår det af rapporten. Reduceres stipendiet med 10 procent modsvaret med tilsvarende stigning i det mulige lånebeløb, forventer vismændene, at det vil reducere udgifterne til uddannelsesstøtten med cirka 1,5 milliarder kroner. Og det vil forbedre de offentlige finanser med 0,7 milliarder kroner, under forudsætning af at studieoptaget på de videregående uddannelser forbliver uændret.

Forslag til omlægning: Lån i stedet for SU på kandidaten
En af måderne, det foreslås, at SU-systemet kan omlægges på, er ved at konvertere uddannelsesstøtten på kandidatuddannelserne enten helt eller delvist til lån.

“Set i et livsperspektiv er de, der modtager studiestøtte på de lange videregående uddannelser, typisk blandt de bedst lønnede. I det perspektiv giver en omlægning fra direkte støtte til lån for eksempelvis kandidatdelen ikke anledning til de store fordelingsmæssige bekymringer,” siger Michael Svarer.

Der argumenteres for, at de studerende på kandidatuddannelserne ikke på samme måde er usikre på deres evne til at gennemføre studiet. Samtidig fremhæves det, at de studerende på kandidatuddannelserne forventes at have bedre styr på, hvilke muligheder deres valg af studieretning giver for at opnå et job og en indkomst, der gør det muligt at betale lånet tilbage.

Konsekvenser ved omlægning til lån: Øget studiegæld
Det forventes, at en omlægning af uddannelsesstøtten til lån vil øge antallet af studerende med studiegæld.

Det kan derfor være hensigtsmæssigt at ændre reglerne for, hvordan lånet skal tilbagebetales, i retning af at det afhænger mere af den enkeltes indkomst, fremgår det af rapporten. Her fremhæves det, at tilbagebetalingsordninger, hvor afdragene afhænger af indkomst frem for at udgøre et fast beløb, kan mindske frafaldet på studierne.

I relation til forslaget om, at omlægningen fra stipendium til lån kan ske på kandidatuddannelsen, fremhæves det, at det vil begrænse studielånenes størrelse og betyde, at valget om at tage et lån træffes på et mere velinformeret grundlag.

I rapporten nævnes også konsekvenserne ved at hæve grænsen for, hvor meget de studerende må tjene ved siden af deres SU i relation til en omlægning af SU’en mod et mere lånebaseret system. Vismændene fremhæver, at man bør være varsom med indkomstgrænsen, da det kan forlænge studietiden, og at de nuværende regler allerede betyder, at de studerende kan arbejde ved siden af studierne i et “betydeligt omfang”.

Forslag: Forrentningen af SU-lån skal gentænkes
Forrentningen af SU-lånet bør gentænkes, lyder det i rapporten – og det er, uanset om dele af uddannelsesstøtten omlægges til lån eller ej.

“Omlægges støtten fra stipendier til lån, bliver det særligt vigtigt at se nærmere på tilbagebetalingsvilkårene for at sikre, at kvalificerede unge ikke afholder sig fra at tage en uddannelse,” forklarer overvismand Michael Svarer.

Det foreslås i stedet, at renten på SU-lånet skal følge renterne på statsobligationerne.

Andre forslag: Økonomiske incitamenter kan drive Fremdriftsreformen frem
Afslutningsvis bemærker vismændene, at ændringer i uddannelsesstøtten kan være med til at opfylde målene i fremdriftsreformen. Blandt andet fremlægges muligheden for at omlægge dele af den udbetalte støtte til lån, hvis den studerende ikke fuldfører de nødvendige kurser.

Derudover foreslås det, at der kan udbetales ekstra støtte til studerende, der fuldfører flere kurser end de normerede.

Slutteligt fremlægges også muligheden for at omlægge stipendier, der gives til studerende, der bruger længere tid på deres uddannelse end den normerede tid, til lån.

Forrige artikel Dansk nobelprismodtager er død Dansk nobelprismodtager er død Næste artikel Flertal uden om regeringen: Kun forskere skal have lempede regler for bijob Flertal uden om regeringen: Kun forskere skal have lempede regler for bijob