Pharmadanmark trods ny aftale: 150.000 studerende på universiteterne mistrives

Det er nødvendigt at sætte ind over for de 150.000 studerende på landets universiteter, som mistrives under nedlukningen. Og det kan kun gå for langsomt.

Derfor positivt, at regeringen og Folketingets øvrige partier i går indgik en aftale på 100 millioner kroner til dimitterende studerende på et udsnit videregående uddannelser.

Men skal mistrivslen til livs, og fagligheden indhentes, kræver det en mere konkret plan for samtlige universitetsstuderende på tværs af årgange og fag.

Coronasituationen er yderst alvorlig og kalder på drastiske værktøjer for at bekæmpe virus og sikre ordentlige arbejdsbetingelser for frontpersonalet.

Det er heller ikke nok at give de studerende mulighed for et ekstra SU-lån

Merve Köycü og Rikke Løvig Simonsen
Formand for studerende i Pharmadanmark og formand for Pharmadanmark

Men derfor er det stadig vigtigt at italesætte udfordringerne for den store befolkningsgruppe, som flere hundrede tusinde universitetsstuderende udgør. Hvis ikke vi tager problemet seriøst, risikerer vi at tabe en generation af viden på gulvet.

Bekymring for kvaliteten
I dag føler flere og flere studerende på universitet og andre videregående uddannelser sig stressede og ensomme. Den triste kendsgerning har coronanedlukningen ikke ændret til det bedre.

Samtidig oplever studerende ifølge en ny undersøgelse at have lært mindre under den såkaldte nødundervisning under coronanedlukningen.

Hertil kommer, at underviserne oplever mindre arbejdsglæde, og at mange undervisningsaktiviteter fungerer dårligere. Både studerende og undervisere udtrykker bekymring for, at uddannelsernes kvalitet er i fare.

Vi hører også fra vores studerende medlemmer på tværs af årgange, at de er frustrerede. Life science-studerende har en særlig udfordring med laboratorietimer og andre praktiske øvelser i modsætning til studerende på humaniora eller samfundsvidenskab.

Laboratorieundervisning er en helt central del af studiet på eksempelvis farmaci, molekylær medicin og humanbiologi, men har selvfølgelig ikke været mulig at gennemføre virtuelt.

Giv mulighed for at samle op
Tillæringen af sådanne konkrete færdigheder er gået tabt, alt imens fremdriftsreformen puster de studerende i nakken. Her kunne et sommerkursus eller muligheden for at forlænge studiet (med tilhørende SU) et halvt år være med til at indhente det tabte – på tværs af årgange, ikke kun afgangsstuderende.

Sådanne løsningsforslag er selvfølgelig ikke gratis. Omvendt risikerer manglende handling også at koste samfundet dyrt. Hvis for eksempel den manglende lim, som det sociale på studiet plejer at udgøre, betyder, at flere dropper ud under coronakrisen.

Det faglige og sociale hænger uløseligt sammen. Og hvis det eksperimentelle, som er så stor en del af life science-uddannelsen, ikke kompenseres for, efterlades de life science-studerende med en uddannelse af forringet kvalitet og med ringere chancer for at lande et job efterfølgende.

Det kan de studerende sidde derhjemme og bekymre sig om. Ledighed koster også samfundet dyrt. Altså kan det kun betale sig at tage udfordringerne seriøst og gøre noget for de mange universitetsstuderende.

Fremtidens viden
Coronakrisen har netop vist vigtigheden af sundhedsfaglige specialister i offentlige styrelser, på universiteter, i sundhedsvæsenet og i life science-industrien eksempelvis.

Uden dem havde vi ingen behandling, vacciner, tests eller smitteopsporing. Studerende på landets universiteter er fremtidens specialister, der skal sikre os mod ikke bare fremtidens pandemier, men også være de hjørnesten, som vores videnssamfund hviler på. De byggesten må ikke gå tabt.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) anerkender problemet, hvilket gårsdagens aftale på de 100 millioner kroner til en mindre del af de studerende vidner om. Men den er ikke nok til at sikre os mod et kvalitetsstab for de unge og et videnstab for samfundet.

Det er heller ikke nok at give de studerende mulighed for et ekstra SU-lån, fordi flere mister indtjeningen fra deres studiejobs. Det efterlader bare de unge med en større gæld.

Og afhjælper desuden ikke den problemstilling, at internationale studerende har måttet rejse tilbage til deres hjemland, fordi også de har mistet studiejob og således muligheden for SU.

Mulige løsninger
Vi skal hellere se på, hvordan vi indhenter det tabte for studerende på landets universiteter generelt.

Kunne det eksempelvis også være en ide, at de studerende i en periode har mulighed for at vælge færre eksamener eller fravælge dem, som normalt beror på laboratorieøvelser. Eller kunne man forestille sig en hjælpepakke til de studerende, hvor de kan søge om kompensation for mistet indtægt fra studiejob.