Politikere: Derfor er det så svært at prioritere klinisk forskning

I skåltalerne er alle enige om, at klinisk forskning har en kolossal værdi, men når det kommer til stykket, mangler der politisk opbakning.
Det var budskabet fra professor og formand for Lægevidenskabelige Selskaber Henrik Ullum i en politisk debat om klinisk forskning på Altingets sommermøde onsdag.
"Vi har brug for, at politikerne melder klart ud, at vi skal have et sundhedsvæsen, hvor vi ikke bare behandler og opererer på samlebånd," sagde han.
I panelet var ældreordfører Jane Heitmann (V), som har været med til at forhandle en række sundhedsforlig i den tidligere regering. Hun gav et indblik i, hvorfor opgaven er svær:
På en hvilken som helst afdeling lægger man ud med en ambition om at forske. Men når man kun bliver målt på ventetider og aktivitet, så bliver det prioriteret fra.
Henrik Ullum
Professor
"Det er nemmere at skabe en overskrift i medierne om ventetidsgarantier eller mennesker, der er kørt over i sundhedsvæsenet. Derfor er klinisk forskning det første, der ryger ud, når vi sidder og skal fordele midler," sagde hun.
Henrik Ullum lagde vægt på, at de samme mekanismer gør sig gældende ude på sygehusene:
"På en hvilken som helst afdeling lægger man ud med en ambition om at forske. Men når man kun bliver målt på ventetider og aktivitet, så bliver det prioriteret fra. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi også begynder at måle på vidensproduktion," sagde han.
SE HELE DEBATTEN HER - ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER VIDEOEN
Vil presse regeringen
I panelet var også sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL), der som støtteparti for regeringen vil presse på for større offentlige investeringer i klinisk forskning:
"Når vi ved, at klinisk forskning har så stor samfundsmæssig betydning, er det uforståeligt, at det offentlige ikke investerer mere. Det har den konsekvens, at der er ting, der ikke bliver forsket i," sagde han og tilføjede:
"Vi har en regering, som gerne vil noget på ulighed i sundhed, og så er det vigtigt også at levere på det område i forhold til klinisk forskning."
Jane Heitmann erklærede sig enig, men påpegede, at klinisk forskning ikke er nævnt i regeringens nye økonomiaftale med regionerne.
"Det, der er udfordringen, er, at vi ikke har regeringsansvaret mere, for nu har vi mistet serveretten. Men jeg har en forventning om, at når regeringen engang kommer med en sundhedsreform, så er der nogle initiativer til klinisk forskning."
Indsigt
Mette Kirstine Schmidt51 årI dag
Politisk og international chef, Brintbranchen
Thea Kølsen Fischer59 årI dag
Forskningschef og ledende overlæge, Nordsjællands Hospital, klinisk professor, Københavns Universitet, fhv. overlæge, Statens Serum Institut
Ayo Wahlberg53 årI dag
Professor MSO, Institut for Antropologi, Københavns Universitet, medlem af Det Etiske Råd

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling




















