Prodekaner: Robotter skaber behov for efter- og videreuddannelse

Af Jens Erik Mogensen (prodekan for uddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, KU) og Grete Bertelsen (prodekan for uddannelse ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU)

Vi står over for en ny industriel revolution, som i løbet af ganske få år vil ændre det danske arbejdsmarked radikalt. Ikke mindst i lyset af den øgede digitalisering og robotteknologi, som vil automatisere mange jobs og dermed gøre arbejdskraften overflødig.

Derfor stiger behovet for efter- og videreuddannelse af mange lønmodtagere, som kommer i klemme i forbindelse med automatiseringen. Derfor er der brug for forskningsbaseret fagdidaktisk og pædagogisk viden i hele uddannelsesfødekæden – fra førskole til grundskole, i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser.

I den sammenhæng kommer universiteterne til at spille en central rolle, hvad angår efter- og videreuddannelse af en betydelig andel af den danske arbejdsstyrke.

Befolkningens kompetencer er samfundets vigtigste ressource og grundlaget for vækst og værdiskabelse. Evnen til omstilling i hele arbejdslivet bliver stadig vigtigere. I et globalt konkurrerende vidensamfund bør forsknings- og uddannelsesinstitutionerne være centrale aktører, også når det gælder efter- og videreuddannelse.

Forskningsbaseret efter- og videreuddannelse kan bidrage effektivt til at styrke innovation, produktivitet og omstillingsevnen blandt borgerne. 

Forskningsbaseret efter- og videreuddannelse kan bidrage effektivt til at styrke innovation, produktivitet og omstillingsevnen blandt borgerne.

Jens Erik Mogensen og Grete Bertelsen
Prodekaner, KU

Åbne universiteter skal stille viden til rådighed
Vi foreslår, at universiteterne også på dette område i langt højere grad end nu får mulighed for at åbne op og stille den forskningsbaserede viden og indsigt bredt til rådighed for samfundet. Det gælder over for private virksomheder såvel som offentlige institutioner, regioner, kommuner og interesseorganisationer og i sidste ende den enkelte borger. 

På Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet har vi drøftet den efter- og videreuddannelse, som fakultetet tilbyder i dag, med vores aftagerpaneler og sparringspartnere i det private erhvervsliv og i det offentlige.

Drøftelsen gør det klart, at de traditionelle former for efter- og videreuddannelse og samarbejdsmodeller ikke er tilstrækkelige til at håndtere fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov. Det kræver, at universiteterne også tilbyder langt mere praksisnær og skræddersyet efter- og videreuddannelse, som er udviklet i tæt dialog med aftagerne.

Derfor er der behov for at udvikle nye typer af samarbejder mellem universiteterne og samfundets forskellige aktører. Det kræver nye, økonomisk bæredygtige samarbejdsmodeller, der på en enkel og effektiv måde sikrer kontinuerlig overførsel af viden fra universitet og til resten af samfundet. 

Pilotprojekt tester ny løsninger
Københavns Universitet har derfor igangsat et pilotprojekt, der har til formål at afprøve nye løsninger på samarbejde og forretningsmodeller.

Vi foreslår, at universiteterne bidrager yderligere og mere effektivt til at løfte kompetencerne i samfundet. Forskningsbaseret efter- og videreuddannelse gavner både samfundet og universitetet.

Gennem samarbejde med omverdenen opnår universiteterne en betydelig og værdifuld forståelse for, hvad der sker i de forskellige sektorer og områder i samfundet. Det styrker både den enkelte forsker og øger universitetets evne til at bidrage til løsning af de store samfundsopgaver, som vi står overfor kulturelt, teknologisk og miljømæssigt.