Debat

Produktivitetsrådet: Effekten af nyt bevillingssytem er usikker

DEBAT: Det nye bevillingssystem tager i større grad højde for de studerendes beskæftigelsesfrekvens, hvilket er positivt. Der er dog elementer, der gør, at samfundsøkonomiske effekt er usikker, skriver Carl-Johan Dalgaard.

Foto: /POLFOTO/Sofia Busk
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Carl-Johan Dalgaard
Medlem af formandskabet for De Økonomiske Råd og Produktivitetsrådet

Udformningen af ”taxametersystemet” for landets universiteter har længe været til debat. Kernespørgsmålet har været, om systemet er tidssvarende. På den ene side er det eksisterende system gennemskueligt og belønner det, at flere får en længerevarende uddannelse.

På den anden side har det ikke haft bevillingsmæssige konsekvenser, hvis kandidaterne blev uddannet til ledighed eller havde ringe lønudsigter. Populært sagt har aflønningen af universiteterne været baseret på ”kvantitet” og ikke ”kvalitet”.

Beskæftigelsesfrekvens for studerende får betydning
I den seneste rapport fra Produktivitetsrådet har vi derfor anbefalet en justering af systemet, der sikrer, at den efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning også vægter ind, når taxametertilskuddet for en studerende fastlægges.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv [email protected]

Efter rapportens færdiggørelse er der blevet indgået en politisk aftale om det fremtidige bevillingssystem. Lidt forenklet kan man sige, at 2/3 af bevillingsbeløbet fremover vil blive fordelt som hidtil under betegnelsen ”aktivitetstilskud”, mens den sidste 1/3 fordeles efter nye principper under betegnelserne henholdsvis ”grundtilskud” og ”resultattilskud”.

Den sidste bevillingspulje påvirkes af kandidaternes beskæftigelsesfrekvens.

Carl-Johan Dalgaard
Medlem af formandskabet for De Økonomiske Råd og Produktivitetsrådet

Det forhold, at arbejdsmarkedstilknytning fremover vil ”vægte ind”, er isoleret set positivt set ud fra et samfundsøkonomisk standpunkt. Det ville dog have været et plus, hvis de beskæftigelsesfrekvenser, som uddannelsesinstitutionerne måles på, blev justeret for de optagne studerendes faglige standpunkt ved studiestarten.

Det er positivt, at det nye bevillingssystem tager højde for de studerendes beskæftigelsesfrekvens. 

Et sådant tiltag ville nemlig kunne sikre, at institutioner, der formår at ”løfte” deres studerende fagligt, blev særligt belønnet. Men aftalen er på dette punkt et skridt i den rigtige retning.

Tre ting trækker i den forkerte retning
Andre elementer af aftalen synes mindre hensigtsmæssige. For det første er det en ganske lille del af den samlede bevilling, der i fremtiden vil være afhængig af kandidaternes beskæftigelsesfrekvens; blot 3,75 procent.

For det andet vægter gennemførselstider lige så højt som beskæftigelsesudsigterne i resultattilskuddet. Dette element giver, sammen med aktivitetstilskuddet, incitament til at uddanne så mange som muligt, så hurtigt som muligt.

Et fokus på gennemførselstider kan med tiden give incitament til at slække på de faglige krav af hensyn til resultattilskuddet. De to komponenter af resultattilskuddet risikerer dermed at trække i hver sin retning i forhold til en kvalitetsdagsorden.

For det tredje bliver det fremtidige bevillingssystemet mindre gennemskueligt og indfører et større element af politiske prioriteringer. Eksempelvis vil førnævnte grundtilskud delvist blive baseret på strategiske rammekontrakter, hvis indhold kan ændres over tid. I den bedste af alle verdener vil de strategiske hensyn gå på at højne kandidaternes arbejdsmarkedstilknytning.

Men der er selvsagt også en risiko for, at de strategiske mål kan ende med at bidrage til en mere diffus incitamentsstuktur. Ifølge aftaleteksten skal tilfredshedsundersøgelser blandt nuværende eller tidligere studerende også spille en vis rolle for fordelingen af grundtilskuddet. Det er uklart, hvordan dette element vil påvirke universiteternes adfærd i forhold til en kvalitetsdagsorden.

Usikker hvilken virkning ny bevillingssystem vil have
Samlet set er det ud fra en produktivitetsmæssig synsvinkel positivt, at arbejdsmarkedstilknytningen for de udklækkede kandidater fremover vil spille ind på bevillingerne til universiteterne.

Der er imidlertid også elementer i aftalen, der kan mindske eller sløre fokus på undervisningskvaliteten, hvorfor det for nærværende er usikkert, om det nye bevillingssystem vil påvirke incitamentstrukturen for universiteterne i en samfundsøkonomisk gunstig retning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl-Johan Dalgaard

Overvismand, De Økonomiske Råd, professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
cand.polit. (Københavns Uni. 1997), ph.d. (Københavns Uni. 2002)

0:000:00