Professionshøjskole: Lokale uddannelser kan støtte vækst i yderområderne

DEBAT: Ny forsøgsordning gør det nemmere at søsætte midlertidige uddannelser i områder, der tiltrækker nye vækstvirksomheder. Det kan skubbe væksten i den rigtige retning i yderområderne, skriver Konstantin Lassithiotakis fra professionshøjskolen VIA University College.

Af Konstantin Lassithiotakis
Direktør, VIA Erhverv, VIA University College

Er der mere end en halv times transport fra midten af din kommune til en by med over 45.000 indbyggere, bor du i et yderområde. Definitionen, der stammer fra Det Økonomiske Råd, dækker halvdelen af landet og en fjerdedel af befolkningen.

Kun 13 byer passerer grænsen på 45.000 indbyggere, og de ligger ikke spredt ud over landet som potentielle vækstkatalysatorer. Langt de fleste er samlet omkring hovedstaden eller i det østjyske bånd fra Randers til Kolding og bidrager først og fremmest til deres områders samlede udvikling og vækst.

Kæmpe forskel fra Lolland til Gentofte
Det ses bl.a. tydeligt i en fremskrivning fra Undervisningsministeriet af vejen gennem uddannelsessystemet for de elever, der forlod folkeskolen i 2015: 79 procent af eleverne fra Gentofte vil ende med en videregående uddannelse; for 50 procent af dem bliver det på kandidatniveau. For eleverne fra Lolland er de tilsvarende procenter 48 og 15.

Gentofte og Lolland er top og bund i ministeriets fremskrivning, og placeringen illustrerer tydeligt, hvor stor betydning vækstcentrene har. Selv om hovedparten af de unge i dag er kvalificerede til de videregående uddannelser, får nem adgang til uddannelse og job bagefter langt flere til at uddanne sig.

Gennem årene er der brugt tid og kræfter på at tiltrække virksomheder til yderområderne for at skabe en lokal vækst og udvikling, og nu har dele af uddannelsessektoren fået et vigtigt redskab til at forstærke disse initiativer. Uddannelses- og Forskningsministeriet har sat en forsøgsordning med såkaldte uddannelsesstationer i gang.

Professionshøjskoler og erhvervsakademier, der er akkrediterede til det, kan oprette udbud af deres uddannelser lokalt, hvis der er et grundlag for det. I VIA Erhverv har vi allerede de første positive erfaringer med forsøgsordningen.

Brug for kobling mellem uddannelse og erhvervsudvikling
Viborg skal rumme det skandinaviske hovedsæde for en førende amerikansk virksomhed inden for virtual og augmented reality. Virksomheden etablerer sig bl.a. i Viborg, fordi vi med en uddannelsesstation kan uddanne medarbejderne til virksomheden lokalt.

Vi vil fremover udbyde ingeniøruddannelsen ICT-engineering med specialer inden for den amerikanske virksomheds områder i Viborg. Med et optag på cirka 50 studerende årligt og et samspil med de animationsuddannelser, som VIA Erhverv i forvejen udbyder i byen, vil det kunne dække en stor del af kvalifikationsbehovet hos den kommende virksomhed.

Allerede nu har dette projekt gjort andre virksomheder inden for branchen opmærksomme på det kommende potentiale i Viborg. Alt er selvfølgelig endnu i sin spæde start, men forhåbentligt er den positive udviklingsspiral mod et bredere udviklings- og virksomhedsmiljø inden for virtual og augmented reality i Viborg så småt ved at blive sat i gang.

Et lidt anderledes eksempel på lokale uddannelser har vi i Lemvig. Byen skal være hjemsted for det kommende Klimatorium: Et udviklingsprojekt med fokus på vand og klimasikring, der bl.a. skal understøtte en lokal erhvervsudvikling. Her er der også brug for uddannelse, og vi arbejder på at samle en gruppe af medarbejdere fra forskellige lokale virksomheder, der sammen kan følge en virtuel udgave af vores uddannelse til forsyningsingeniør.

Hverken uddannelsesstationer eller virtuel uddannelse skal nødvendigvis være permanente udbud. De kan oprettes og nedlægges efter behov. Det åbner for at koble uddannelse og erhvervsudvikling meget tæt sammen lokalt og uddanne fleksibelt for at dække den aktuelle efterspørgsel. En vækstkatalysator, der fungerer på yderområdernes egne præmisser.

Forrige artikel Akkrediteringsdirektør: Gode uddannelser skal ikke være forbeholdt storbyerne Akkrediteringsdirektør: Gode uddannelser skal ikke være forbeholdt storbyerne Næste artikel Pharmadanmark: Gør ph.d.-forløbene længere Pharmadanmark: Gør ph.d.-forløbene længere
Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

BALANCE: I en ny udgivelse har Danmarks Akkrediteringsinstitution indsamlet erfaringer om køn, kønsbalancer og ligestilling fra uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Institutionen finder, at ubalance i kønsfordelingen på uddannelser giver ringere kvalitet og problemer med at forsyne arbejdsmarkedet med færdiguddannede.