Professionshøjskoler: Taxametersystem skal forenkle administration

DEBAT: Et nyt taxametersystem skal bidrage til den højest mulige kvalitet i undervisningen. Og det skal gerne ske på en måde, som forenkler og ikke yderligere belaster institutionernes administration. Det mener Danske Professionshøjskolers formand Harald Mikkelsen.

Af Harald Mikkelsen
Formand, Danske Professionshøjskoler

Betydningen af et godt bevillingssystem, eller taxametersystem, til de videregående uddannelsesinstitutioner kan ikke undervurderes. Med de få ressourcer – og yderligere besparelser – som er virkeligheden for uddannelsesområdet i dag og de kommende år, er det helt afgørende at bevillingssystemet er tidssvarende.

Derfor er det positivt, at man fra politisk side har besluttet at give systemet et eftersyn, og at uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs her i Altinget ydermere understreger, at opgaven skal løses i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, de studerende og arbejdsmarkedet.

Et nyt system skal være enkelt
Bevillingssystemet, som vi kender det i dag, bygger på en blanding af objektive beregningsgrundlag, politiske prioriteringer, historiske forhold og tekniske reguleringer, som udviklingen flere steder for længst har overhalet.

For eksempel er taxametrene bygget op om en institutionsstruktur med institutioner for hver uddannelse, selv om samme uddannelser i dag er samlet i tværfaglige, større miljøer på professionshøjskolerne, og enkelte uddannelser - som fx uddannelsen til pædagog og socialrådgiver - er i dag underfinansierede, da taxameteret er fastlagt ud fra forældede, historiske forhold med lavere kompetencer hos underviserne.

For professionshøjskolerne er det derfor vigtigt, at et nyt bevillingssystem giver rum og muligheder for en intern prioritering, som respekterer de selvejende institutioners dispositionsret og samtidig realistisk afspejler de udgifter, der er forbundet med at uddanne til de høje faglige krav, der stilles til fremtidens medarbejdere.

Et nyt system bør fortsat bygge på objektive kriterier, være enkelt og transparent og tænkes i sammenhæng med øvrige styringssystemer. Derudover skal systemet understøtte, at vi uddanner et i forhold til efterspørgslen afpasset antal, fremme kvalitet i uddannelserne, og samtidig give rum og tid til mere langsigtet planlægning. For professionshøjskolernes vedkommende indebærer det at kunne favne både store uddannelser og helt små uddannelser til specialiserede områder, hvor behovet for en løbende forsyning af kvalificerede dimittender er lige så afgørende som for de store. Endelig – og ikke mindst – skal bevillingssystemet understøtte professionshøjskolerne regionale forsyningsforpligtelse, således at der kan udbydes kvalitetsuddannelser i hele landet.

Dimensionering i forhold til behov
En konkret bekymring for professionshøjskolerne i den forbindelse er muligheden for at fastholde de faglige videnmiljøer omkring professionerne, som det tager mange år at bygge op. Især i lyset af de kommende års faldende bevillinger er det vigtigt med et tilskudssystem, som holder hånden under disse miljøer, hvis der kommer kortvarige udsving i søgningen til uddannelserne.

I den sammenhæng er uddannelses-bevillingen kun det ene ben. Det andet ben er professionshøjskolernes bevilling til forskning og udvikling, som er helt central for uddannelsernes kvalitetsudvikling og for at kunne styrke og kvalificere samarbejdet med praksis og erhvervsliv. Bevillinger til uddannelse og midler til forskning og udvikling sikrer til sammen relevansen af uddannelserne og kvaliteten af dimittendernes viden og kompetencer i forhold til fremtidens arbejdsmarked.

Dimittender fra professionshøjskolerne har en høj beskæftigelse, hvilket til dels skyldes, at hovedparten af uddannelserne altid har været dimensioneret fra centralt hold i forhold til det forventede behov for uddannet arbejdskraft, institutionernes muligheder for at skaffe praktikpladser og regionale hensyn.

Dimensionering er relevant at nævne i sammenhæng med et nyt bevillingssystem, netop fordi det er vigtigt at holde tingene adskilt. Dimensioneringens opgave er at tilpasse antallet af studiepladser med behovet på arbejdsmarkedet og eksempelvis et regionalt hensyn, som understøtter det politiske ønske om regional vækst og udvikling. Det er en opgave som løses bedst ved konkret at inddrage institutioner og regionale aftagere.

Danske professionshøjskoler ser frem til at deltage i de kommende drøftelser om et nyt taxametersystem for de videregående uddannelser.

Forrige artikel Ingeniørstuderende: Fokus på beskæftigelse gambler med fremtiden Ingeniørstuderende: Fokus på beskæftigelse gambler med fremtiden Næste artikel V: Uddannelse skal føre til job V: Uddannelse skal føre til job
Sommerdebat: Det gik du glip af

Sommerdebat: Det gik du glip af

DEBAT: Sommeren går på hæld, og Altinget: forskning samler op på debatindlæg med reaktioner på regeringsdannelsen og indspark til kommende forskningspolitik. Læs debattørernes vigtigste pointer her.