Professionshøjskolerne: Vi vil være motor for vækst og modernisering

Af Erik Knudsen og Ove E. Dalsgaard
Hhv. formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Formand for Professionshøjskolernes Bestyrelsesforening
Uddannelsesministeriets kerneområder - uddannelse, forskning og innovation - er udpeget som afgørende indsatsfelter til at skabe vækst og udvikling. Professionshøjskolernes stærke samarbejde med private og offentlige aftagere og unikke forankring i både forskning og praksis passer rigtig godt til den udfordring. Men der er stadig et par sten på vejen, før sektoren for alvor kan realisere sit potentiale.
Professionshøjskolerne uddanner allerede i dag i betydeligt omfang til de tekniske og merkantile områder og til områder som design, medie og kommunikation. Alligevel er der brug for en indsats, så Professionshøjskolerne kan uddanne flere og orientere flere studerende i retning af den private sektor.
Det er der forskellige årsager til. For at der for alvor skal komme vækst og udvikling i samfundet, bør der blandt andet skabes stærke faglige miljøer, hvor de studerende, med afsæt i deres kernefaglighed, kan lære og arbejde sammen med andre studerende med andre kernefagligheder på tværs af de traditionelle opdelinger mellem offentlig og privat.
Det er værdifuldt, fordi forskelligheder kan være med til at skærpe den enkeltes faglighed samtidig med, at tværfaglighed udvikles. Ingeniøren kan lære sammen med sygeplejersken, pædagogen sammen med bygningskonstruktøren og læreren sammen med designeren. Det vil skabe læringsforløb, hvor der er grobund for værdifuld innovation allerede i studietiden. Den udvikling er professionshøjskolerne i gang med. Og den vil vi gerne fortsætte med.
Velfærdsteknologi er et godt eksempel på et område, som netop kræver en tæt sammenhæng mellem både det offentlige og private, innovation, viden og praksis.
Ingeniøren kan lære sammen med sygeplejersken, pædagogen sammen med bygningskonstruktøren og læreren sammen med designeren. Det vil skabe læringsforløb, hvor der er grobund for værdifuld innovation allerede i studietiden.
Erik Knudsen og Ove E. Dalsgaard
Hhv. formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium og formand for Professionshøjskolernes Bestyrelsesforening.
Nødvendigt med volumen og genkendelighed
Det kræver også volumen at vidensbasere sine grunduddannelser og at udvikle og udbyde relevante efter- og videreuddannelsestilbud i tilknytning til grunduddannelserne. Og ikke mindst kræver det volumen og genkendelighed at blive inviteret ind i internationale uddannelses- og vidensprojekter og selv at kunne tiltrække internationale samarbejdsparter.
Der er derfor brug for, at vi understøtter rammer og vilkår, som sikrer det bedst mulige grundlag for vækst og udvikling, og samtidig gør videregående uddannelse bedst mulig konkurrencedygtige, også i et globalt perspektiv. Det fordrer, at der ikke skabes unødige barrierer i forhold til uddannelsesudbud, som kan medføre en uhensigtsmæssig silo-opdeling af uddannelsesindsatsen i en offentlig og privat sektor.
Den opdeling passer efter vores bedste overbevisning ikke ind i et moderne samfund og er samtidig også i modstrid med regeringens ønske om et stigende samspil mellem den private og den offentlige sektor.
Ny fælles forening - Danske Professionshøjskoler
Rektorkollegiet og Bestyrelsesforeningen for professionshøjskolerne har besluttet at fusionere til en fælles forening ved navn Danske Professionshøjskoler.
Det sker også for at skabe bedst mulige vilkår for, at professionshøjskolernes uddannelsesudbud kan opfylde de politiske målsætninger, som Folketinget har sat for sektoren og dens uddannelsesområde - herunder at fokusere professionshøjskolernes rolle som medudviklere af både den private og offentlige sektor.
Som en af de første ting vil den nye forening se nærmere på sammensætningen i bestyrelserne i professionshøjskolerne med henblik på at understøtte professionshøjskolernes opgaver bedst muligt.
Indsigt
Julio E. Celis85 årI dag
Professor, rådgiver, det videnskabspolitiske udvalg under European Academy of Cancer Sciences
Torben Kylling Petersen51 årI dag
Fhv. adm. direktør, Destination Vesterhavet
Anne Merrild51 årI dag
Professor og institutleder, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling





















