Debat

Professor: Enorme forskelle på vederlag for komitéarbejde er et svigt af forskningen

Der er over tre ganges forskel på vederlag i videnskabsetiske komitéer mellem stater og regioner. Det er er et klart brud på almindelige principper om lighed og ligeløn i det offentlige, skriver professor Lone Graff Stensballe.

Vores indsats i de regionale videnskabsetiske komitéer bliver ikke anerkendt eller retfærdigt værdsat, skriver Lone Graff Stensballe.
Vores indsats i de regionale videnskabsetiske komitéer bliver ikke anerkendt eller retfærdigt værdsat, skriver Lone Graff Stensballe.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lone Graff Stensballe
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med oprettelsen i 2021 af de videnskabsetiske medicinske komiteer i staten er der blevet en påfaldende forskel på honorar til forpersoner og medlemmer af henholdsvis de regionale videnskabsetiske komiteer og de statslige videnskabsetiske medicinske komiteer.

Denne forskelsbehandling er et klart brud på almindelige principper om lighed, herunder lige løn for samme arbejde, på det offentlige område.

Der er op mod 3 gange forskel i aflønningen. Forpersoner i de regionale komiteer får 42.455 kroner årligt og en næstformand 36.990 kroner i vederlag. Formænd i de statslige komiteer får cirka 150.000 kroner årligt og en næstformand 50.000 kroner. Der er tilsvarende forskel i vederlaget for de menige medlemmer, der årligt modtager henholdsvis 12.130 kroner mod cirka 23.500 kroner i vederlag.

I tillæg hertil er der i de gældende regler fra 2012 ikke hjemmel til at pris- og lønregulere honorarerne i de regionale komitéer, som dermed ikke er reguleret siden 2012.

Bunker af arbejde

Sagsbunkerne, som skal håndteres i de videnskabsetiske komitéer, er omfattende.

Ud over projektvurderinger og godkendelser på de månedlige komitemøder er der vurdering af protokoltillæg, godkendelse af tilrettede projekter efter betingede godkendelser, henvendelser fra forskere, forespørgsler om projekter er anmeldelsespligtige og andet.

Hvis de regionale videnskabsetiske komitéer skal honoreres for reelt udført arbejde, skal honoraret som minimum svare til hvad de statslige komiteer får

Lone Graff Stensballe
Professor og børnelæge, Rigshospitalet

Mængden af forskningsprojekter og dermed arbejde steg drastisk under coronakrisen; noget, som især har belastet de regionale komitéer.

Der har i en periode været sagsbehandlingstider i Region Hovedstaden på over seks måneder. Det har betydet, at nogle forskere ikke har kunne starte forskningsprojekter rettidigt – med potentielt store negative konsekvenser for forskningsansatte og samarbejdspartnere.

Situationen medførte en tiltrængt merbevilling til sekretariatsbetjeningen i de videnskabsetiske komitéer i Region Hovedstaden. Den glædelige hurtigere sagsbehandling i sekretariatet medførte imidlertid også en yderligere stigning i arbejdspresset på komitémedlemmerne for at afvikle pukler og nedbringe sagsbehandlingstiden – men uden nogen form for honorering for det ekstra arbejde.

Dermed virker forskellen i vederlagene endnu mere uretfærdig.

Forpersoner bruger adskillige dage om måneden på arbejdet for de videnskabsetiske komitéer; en indsats af afgørende betydning for dansk forskning. Hvis de regionale videnskabsetiske komitéer skal honoreres for reelt udført arbejde, skal honoraret som minimum svare til hvad de statslige videnskabsetiske komiteer får.

Manglende anerkendelse er et svigt

Forpersonerne for de regionale komitéer gjorde i juni 2021 for første gang opmærksom på det uretfærdige i honorarforskellene.

Siden da har spørgsmålet være behandlet ved gentagne møder i forpersonkredsen, Danske Regioner og Sundhedsministeriet. Uden konsekvens.

At der intet sker i sagen opleves af de regionale komiteer som et svigt. Medlemmer i de videnskabsetiske komitéer har lagt alle kræfter i for at støtte danske forskning og afvikle en stor arbejdspukkel under og efter coronakrisen.

Men vores indsats bliver ikke anerkendt eller retfærdigt værdsat. Situationen, som ikke er holdbar, forventes at få konsekvenser for både rekruttering og fastholdelse af medlemmer i de regionale videnskabsetiske komiteer.

Måske havde det været smartere at nedlægge arbejdet for at vække opmærksomhed ved at lamme den danske sundhedsvidenskabelige forskning?

Læs også

Forskning i verdensklasse er afhængig af systemerne

Danmark er verdenskendt for god, grundig og veludført sundhedsvidenskabelig forskning.

Faktisk er Danmark det land i EU som har flest kliniske lægemiddelforsøg per indbygger. Dansk forskning er af afgørende betydning for den danske befolkning, folk i andre lande, og for vores industri og arbejdspladser.

Kvalitet og tillid i forskning understøttes af forskellige danske systemer, herunder de videnskabsetiske komiteer, som hjælper vores forskere til at overholde love, regler og krav.

Måske havde det været smartere at nedlægge arbejdet for at vække opmærksomhed ved at lamme den danske sundhedsvidenskabelige forskning?

Lone Graff Stensballe
Professor og børnelæge, Rigshospitalet

Effektiv dansk forskning er helt afhængig af, at disse systemer er ordentlig bemandede og fungerer godt.

Stigende antal regionale komitéer

I henhold til komitéloven skal sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og afprøvninger (med visse undtagelser) anmeldes til og behandles af det danske videnskabsetiske komitésystem, som er med til at sikre at projekterne gennemføres videnskabsetisk forsvarligt.

Komitésystemet bestod indtil 2021 af den statslige national videnskabsetisk komite og 12 regionale videnskabsetiske komitéer.

Yderligere tre videnskabsetiske medicinske komiteer blev oprettet under Sundhedsministeriet i 2021 for i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen at behandle ansøgninger om forskningsprojekter om kliniske forsøg med lægemidler og afprøvninger af medicinsk udstyr.

De regionale videnskabsetiske komitéer har tidligere behandlet sådanne ansøgninger.

Men da sagerne med tiden var blevet flere og tiltagende komplekse blev det nødvendigt med tre nye særskilte videnskabsetiske medicinske komitéer. 

To år er to år for meget

Man siger om meget arbejde, at det bærer lønnen i sig selv.

Der er formentlig ingen, som vælger at arbejde for de videnskabsetiske komiteer for vederlagets skyld. Interessen for komité-arbejdet er først og fremmest drevet af interesse for sundhedsvidenskabelig forskning og etik.

Det var da også først, da det viste sig, at medlemmer af de nye statslige medicinske komitéer fik en meget højere vederlag for samme arbejde, at medlemmer af de regionale komiteer oplevede sig uretfærdigt behandlet.

Dansk forskning er afhængig af, at de systemer, som hjælper forskningen med at overholde love, regler og krav, fungerer godt.

Derfor skal de videnskabsetiske komiteer fungere godt. Åbenlys ulighed i aflønning i stat og regioner for samme arbejde er uretfærdig og forstyrrende for arbejdet i de regionale komitéer. Problemet har stået på i snart to år. Det skal løses nu.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Graff Stensballe

Overlæge, Rigshospitalet, professor, pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi, Københavns Uni.
Børnelæge, ekspert i infektionspædiatri, ph.d.

0:000:00