Debat

Professor: Med regeringens reformudspil kulminerer et årtis visionsløse uddannelsespolitik

De seneste ti års katastrofale uddannelsespolitiske reformer er allerede godt i gang med at afvikle humaniora. Med det nyeste reformudspil trykker regeringen speederen i bund, skriver Anders Engberg-Pedersen.

Da regeringen mandag præsenterede reformudspillet "Danmark kan mere 3" var det kulminationen på en række katastrofale uddannelsesreformer, der er ved at afvikle humaniora, skriver Anders Engberg-Pedersen.
Da regeringen mandag præsenterede reformudspillet "Danmark kan mere 3" var det kulminationen på en række katastrofale uddannelsesreformer, der er ved at afvikle humaniora, skriver Anders Engberg-Pedersen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anders Engberg-Pedersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I januar 2021 fremlagde Universitetet i Oslo en plan for humaniora frem mod 2030. Udmeldingen var klar. Det gælder om ”at synliggøre humanioras bidrag til at løse vor tids store samfundsudfordringer.”

Styrkelsen af humaniora var resultatet af en strategisk satsning fra den norske regering, der havde indset, at viden om mennesket er afgørende for at fremtidssikre det norske velfærdssamfund. Der fulgte 100 millioner kroner med til at realisere strategien.

Hvilken strategi har den danske regering for humaniora herhjemme? Trods forsikringer om det modsatte vil det seneste reformudspil, ”Danmark kan mere 3,” føre til drastiske forringelser af uddannelserne på både humaniora og samfundsvidenskab.

Strategien er ikke til at tage fejl af. I Norge udvikler man humaniora. I Danmark afvikler vi humaniora

Anders Engberg-Pedersen
Professor i Litteraturvidenskab, Syddansk Universitet

I Danmark afvikler vi humaniora
Men reformudspillet er blot kulminationen på en katastrofal mangel på visioner i dansk uddannelsespolitik det seneste årti. Fremdriftsreformen fra 2013, dimensioneringen fra 2015, omprioriteringbidraget fra 2016, udflytnings- og nedskaleringsreformen fra 2021 udgør et rædselskabinet for humaniora i Danmark.

Alle har ført til forringelser af vilkårene for forskning og undervisning. Dertil hjemsøges de humanistiske uddannelser af kronisk underfinansiering på grund af et permanent for lavt taxametertilskud. Humaniora er i dag skåret ind til benet, og ifølge de seneste fremskrivninger kan optaget vel være yderligere halveret i 2035.

Den begejstrede udmelding om, at vi nu kan løse de problemer, som den negative uddannelsespolitik selv har skabt, ved at skære yderligere og nu helt inde i uddannelsernes fundament, er det næppe meningen, vi skal tage for pålydende. 

For strategien er ikke til at tage fejl af. I Norge udvikler man humaniora. I Danmark afvikler vi humaniora. Dansk uddannelsespolitik er kørt den forkerte vej i ti år, og nu trykker regeringen speederen i bund.

Signalværdien af den seneste nedskæring vil kommende studerende heller ikke kunne misforstå. De kan enten vælge en rigtig fem-årig uddannelse inden for naturvidenskaberne, sundhedsvidenskaberne og de tekniske videnskaber, eller de kan vælge en discount-uddannelse inden for humaniora og samfundsvidenskab.

Fordummelsens politik
Det sidste årtis korstog mod humaniora har allerede sat sig dybe spor. I 2013 havde 27 procent af alle ansøgere et humanistisk fag som 1. prioritet. I dag er det 15 procent. Under de givne vilkår, er det svært at forestille sig, at den nedadgående spiral ikke vil fortsætte.

Vores politikere må erstatte den negative uddannelsespolitik med en positiv vision for humaniora i Danmark – en strategi, der vel at mærke tager udgangspunkt i samtidens humaniora, ikke fortidens

Anders Engberg-Pedersen
Professor i Litteraturvidenskab, Syddansk Universitet

Som negativ uddannelsespolitik må strategien derfor siges at have været en succes. Men denne fordummelsens politik er direkte skadelig for samfundet.

Det er en kliché, at vores hovedressource i Danmark er viden. Det er ikke desto mindre rigtigt. Både DJØF og Dansk Magisterforening har da også kritiseret reformudspillet i skarpe vendinger. Men der skal mere til.

Vores politikere må erstatte den negative uddannelsespolitik med en positiv vision for humaniora i Danmark – en strategi, der vel at mærke tager udgangspunkt i samtidens humaniora, ikke fortidens.

I det 21. århundrede er humanvidenskaberne for alvor kommet på banen som vigtige medspillere i løsningen af de store samfundsudfordringer. Hvordan skal vi håndtere klimakrisen uden at forstå folks vaner og forestillinger? Hvordan skal vi løse internationale konflikter uden at forstå andre folks kulturer og politiske overbevisninger? Hvordan sikrer vi ligestilling uden af vide noget om køn, og hvordan sikrer vi sammenhængskraft og fællesskaber uden at vide noget om vores historie?

Det moderne humaniora har i den grad en vilje til at vende sig ud mod verden og bidrage aktivt til løse de udfordringer. Som i Norge må de danske politikere til at betragte humanvidenskaberne som den ressource for samfundet, de er, ikke som en luksus, vi kan være foruden. Det har vi ganske enkelt ikke råd til.

Fremtidssikringen af Velfærdsdanmark kræver reelle investeringer i uddannelse – også i humaniora – ikke endnu en visionsløs fordækt nedskæring.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00