Professor: Statsministeren ofrer uddannelseskvalitet for symbolske udflytninger

"Jeg synes, det er ret vildt, den måde at tænke på," sagde statsministeren på pressemødet, der lancerede regeringens nye udspil om udflytning af uddannelser fra de store byer. Hun var tydeligvis irriteret, da hun blev forelagt en kritik af, at udspillet går ud over uddannelseskvaliteten, og syntes, det var "vildt", at nogen kunne mene, at kvalitet ikke flytter med, når studiepladser skal bruges til at opnå mål om egnspolitisk udvikling frem for til at skabe gode studiemiljøer.

For mennesker, der arbejder med uddannelse og forskning, er det ret vildt, at statsministeren tænker på den måde og udviser så begrænset forståelse for, hvad der skaber god uddannelse.

Uddannelse kræver stærke institutioner. Det er ikke noget, der skabes med hovsaløsninger og små ændringer af takster for uddannelsespladser, som så flyttes rundt efter politisk forgodtbefindende. Det er ikke nok at lave en dataanalyse af ansøgningsmønstre.

Institutioner tager mange år at opbygge. Institutioner giver læring videre fra generation til generation – både fra undervisere til studerende, men også fra en årgang af studerende til en anden. Stærke institutioner er nemme at ødelægge, men svære at skabe.

Fisker stemmer med udflytning
Regeringen spiller hasard med unges uddannelse, når de vil fiske stemmer med udflytning uden at lytte til erfaringerne fra tidligere udflytninger. Man skulle ellers tro, der var eksempler nok fra tidligere udflytningers fiasko – både på uddannelsesområdet og med styrelser, der mistede afgørende kompetencer, da man flyttede dem ud.

Stærke institutioner er nemme at ødelægge, men svære at skabe.

Klaus Lindgaard Høyer
Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Egnsudvikling er et vigtigt område – og det bør have politisk bevågenhed. Der skal investeres penge i et Danmark i balance. Danmark har brug for stærke miljøer og vækst i hele landet, og det er nødvendigt at gøre noget for at tiltrække unge studerende til visse områder, der mangler kvalificeret arbejdskraft.

Uddannelsesinstitutioner kan også godt spille ind og være med til at skabe nye muligheder. Men det er urimeligt at ofre uddannelsers kvalitet for at lave symbolske udflytninger, hvor man nedbryder de stærke institutioner og risikerer blot at skabe nye pendlerstationer ude i landet.

Uddannelser er ikke en termostat
Uddannelse skal tage udgangspunkt i stærke fagmiljøer. Dem kan man ikke skrue op og ned for, som en termostat i et overophedet regeringslokale. Men de kan udvides og sættes i stærkere dialog med lokalmiljøer uden for de store byer.

Eksempelvis kan man skabe praktikophold. Hvis man giver mulighed for at forlænge universitetsuddannelser med et halvt års praktik, for dem, der ønsker et ophold uden for de store byer, får man både teoretisk veluddannede studerende, bedre anknytning til praksis og broer ud til de miljøer, der søger arbejdskraft. Det vil være en billigere og bedre løsning, som lader uddannelser værne om kvalitet og samtidig skabe reelle forbindelser mellem unge mennesker og de miljøer, der søger arbejdskraft – frem for symbolske satellit-øer for pendlere.

Lyt til de institutioner, der har skabt den eftertragtede arbejdskraft og gå i dialog med dem om, hvordan forbindelsen til de mindre byer bliver styrket. Der er mange ideer, der udspringer af reelle erfaringer, konkret viden og ønsker gennem mange år – og det er faktisk ikke så ”vildt” at værne om unge menneskers uddannelseskvalitet. Det er sund fornuft!