Professorer: Der søges med lys og lygte efter forskere i erhvervsuddannelser. Men vi er jo lige her?

En række aktører inden for erhvervsuddannelsesområdet fremhæver 20. januar i Altinget, at der mangler forskning i erhvervsuddannelserne i Danmark. Erhvervsuddannelsesforskningen skal sidestilles med andre typer af forskning på ungdomsuddannelsesområdet.

Det er vi helt enige i, og det er betimeligt, at vi også løfter erhvervsuddannelserne gennem forskning, men vi finder det samtidig nødvendigt at gå i rette med tekstens fremstilling af, hvor og hvem der forsker i erhvervsuddannelsesområdet.

Vi anerkender helt, at der er brug for mere forskning, men det er vigtigt, at vi netop bygger på de stærke forskningsmiljøer, der allerede findes, blandt andet på universiteterne.

Forskerne findes

Som forskere på området gennem mange år finder vi det mærkværdigt, at det hævdes i indlægget, at der nærmest ikke findes forskning på området, at og forskerne kan tælles på to hænder.

Der er brug for mere forskning, men det er vigtigt, at vi netop bygger på de stærke forskningsmiljøer, der allerede findes

Lene Tanggaard og Klaus Nielsen
Professorer, hhv. Aalborg og Aarhus Universitet

Det kommer helt an på, hvor man kigger hen.

Vi har på henholdsvis Aarhus og Aalborg Universitet gennem mange år ledet flere store forskningsprojekter med afsæt i erhvervsuddannelsesområdet.

Vi var for eksempel ledere af den største undersøgelse nogensinde af frafald på erhvervsuddannelserne, ligesom vi begge har forsket intensivt i, hvordan elever lærer i praktik i samspil med skoleforløb og i mesterlære som oplæringsform både i et historisk og et aktuelt perspektiv.

Måske handler misforståelsen om, at man kun ser mod skolerne, når man indkredser forskningen på området, men en væsentlig og betydningsfuld del af et forløb på en erhvervsuddannelse er netop praktikopholdene.

Det er derfor ikke rigtigt, at der mangler viden om, hvordan vi løser udfordringerne med eksempelvis frafald på erhvervsuddannelserne, men det kan være rigtigt, at der mangler mere viden og grundigere undersøgelser af problematikkerne i den nuværende kontekst. Det byder vi gerne ind på og meget gerne sammen med andre aktører.

Det er samtidig vigtigt, at vi har øje for de mangfoldige forskningsmiljøer, der kan byde ind på udfordringer på erhvervsuddannelserne. Forskningsmiljøerne behøver ikke at være store for at have betydning, og vi kan samle kræfterne på mange måder.   

Udelukkende skoleforskning er for snævert fokus

En national satsning på området bør med andre ord inkludere samtlige de forskningsmiljøer, der findes. Den må ligeledes samle de mange forskellige forskningsmiljøer, der allerede undersøger erhvervsuddannelsesområdet.

Forskningsmiljøerne behøver ikke at være store for at have betydning

Lene Tanggaard og Klaus Nielsen
Professorer, hhv. Aalborg og Aarhus Universitet

Ellers er risikoen, at forskningen bliver for snæver og ensidig vinklet eller for styret af bestemte politiske eller institutionelle dagsordener.

Det er ligeledes afgørende, at forskningen på området tager udgangspunkt i den måde, som de danske erhvervsuddannelser historisk er opbygget på, hvor netop samspillet mellem skole og læring i praksis skaber en helt særlig pædagogik og nogle helt særlige pædagogiske udfordringer.

Det er vores håb, at der satses på erhvervsuddannelserne og på forskningen på området på en systematisk vis, så de forskningsmiljøer, der findes på området, tænkes som et samlet hele og ikke snævret skolastisk.

Vi opfordrer med andre ord til, at man ikke på forhånd indsnævrer forskningen til at handle om skolerne, men at vi også inkluderer de arbejdspladser og virksomheder, som spiller en helt afgørende rolle for et velfungerende erhvervsuddannelsessystem. Det fortjener Danmark.